Ingen billeder? Web-version

Nyheder fra Geografforbundet

Du kan i dette nyhedsbrev læse om vores kommende gratis arrangementer: Fire guidede byvandringer og en tur til Danmarks Tekniske Museum.

Du kan også læse om vores studietur til Etiopien i efteråret 2018.

God fornøjelse!

Historisk byvandring bag Fredericias gamle vold

24. februar 2018

Tag med og oplev byens voldanlæg der omkranser den gamle bykerne med snorlige gader og historie på hvert gadehjørne. Volden er Nordeuropas bedst velbevarede voldanlæg. Stærke kræfter arbejder på at gøre dette til Danmarks næste punkt på UNESCOs Verdensarvsliste.

Turen er gratis.

Læs mere og tilmeld dig her

Byvandring på Christiania – et samfund i samfundet

26. marts 2018

Kom med på en guidet tur på Christiania. Christianit og geografilærer, Hannah Carlsen, vil fortælle om Christianias udvikling; om samfundets værdier og om at leve i et mikrosamfund, der er en del af det større samfund.

På byvandringen åbner vi for vigtige samfundsrelevante diskussioner om det at skabe byliv og kultur.

Turen er gratis.

Læs mere og tilmeld dig her

Big Bang Naturfagskonference i Odense

5. - 6. april 2018

Mød os på årets Big Bang Naturfagskonference i Odense Congress Center.

På vores stand kan du møde nogle af styrelsens medlemmer samt deltage i konkurrencer m.m. Vi informerer løbende på vores hjemmeside og i kommende nyhedsbreve. Læs mere om konferencen her

Vel mødt.

Besøg på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør

7. april 2018

Tag med på Danmarks Tekniske Museum og oplev bl.a. udstillingen Smartphonemania. Hvordan påvirker teknologi vores liv og hverdag?

Udstillingen bruger smartphonen til at fortælle om de udviklingstrin og innovationer, som har bragt os til smartphonen, som vi kender den i dag

Turen er gratis.

Læs mere og tilmeld dig her

Byvandring langs Superkilen på Ydre Nørrebro

12. april 2018

Tag med og få nye indspark til din undervisning på en tur langs Superkilen på ydre Nørrebro i København. Området er omdannet til et bredt favnende og fantasifuldt byrum, der binder kvartererne på begge sider af Superkilen sammen

Undervejs vil vi se på de forskellige områders funktioner og diskutere, hvorvidt man kan invitere forskellige segmenter af befolkningen til at anvende parken ved at opstille forskellige genstande. 

Turen er gratis.

Læs mere og tilmeld dig her

Fra Lorteø til Københavns Manhatten

21. april 2018

Kom med på en guidet tur om Nordøstamagers udvikling fra et slidt industriområde til et attraktivt bolig- og kulturområde tæt på strand og vand.

Turens guide er Flemming Dahl, der gennem flere år har gennemført mange ture i København med historisk, geografisk og arkitektonisk indhold.

Turen er gratis.

Læs mere og tilmeld dig her

Etiopien

10. - 20. oktober 2018

Tag med til et ældgammelt kristent land i Afrika. Et land med sin helt egen kultur, sit eget alfabet og ikke at forglemme fantastisk mad. Hvem har ikke læst om kirker, der er udhugget i klipperne og om den Blå Nil, der udspringer ved Tana Søen.

Etiopierne bygger mange dæmninger, hvilket berører Sudan og Egypten, som  mener, at Etiopien ”stjæler” Nilens vand. Problematikken "Hvem har ret til vandet i floderne?" skal vi høre om ved Gondar dæmningen.

Turen byder på både naturgeografi og kulturgeografi.

Læs mere her

Følg os på Facebook!

Vi håber, at du vil følge med på vores Facebook-gruppe, hvor du bl.a. får nyheder om studierejser, ekskursioner og foreningens arbejde.

Du får også mulighed for at læse mere om forskellige gratis kurser og arrangementer for geografiinteresserede.

Geografforbundets Sekretariat
Anker Heegaards Gade 2, 3. tv.
1572 København V
Telefon: 63 44 16 83
E-mail: geografforbundet@goforlag.dk
Afmeld