EdenDenmark

Det er underligt at tænke sig,
at disse tider engang bliver til “de gode gamle dage”
Storm P.

Kort nyt siden sidst:
Vi har været til  et fantastisk afdansningsbal og beværtning i Korsvang i Assens i forbindelse med fejringen af deres 2 års registrering. Der var opvisning af folkedans, levende musik, beboere og medarbejdere i smukke dansekjoler med funklende smykker og statelige mænd i jakkesæt og smoking med skærf. Sikken en fest og sikken en danseglæde.

Eden Alternative og rehabilitering i praksis - holdt vi som overbygningskursus i slutningen af maj i Rinkenæs. 2 dage som har fået deltagerne til på en god facon “at tænke rehabilitering på en helt anden måde”, “at se tingene fra alternative vinkler” og “at det er godt at tale om konkrete erfaringer i gruppeøvelserne”. Under kurset blev det meget tydeligt, hvorledes filosofien og den tilknyttede procesguide understøtter en både rehabiliterende og habiliterende tankegang, således at fordringerne i rehabiliterings definitionerne bliver indfriet både i hverdagslivet og i ekstra målrettede, tidsafgrænsede træningsperioder. At leve op til den nye lovgivning på området er derfor ikke svært.

Udgivelsesreception 8. maj for Al Powers bog “Dementia Beyond Drugs” i Bronzealdervej i Odder. Bogen er rigtig godt færdigbearbejdet i sin oversættelse, og har fået titlen: “Demens berøvet og bedøvet - hvordan vi forandrer omsorgskulturen”. Find den under bøger på vores hjemmeside. Gerontopsykiater Rolf Bang Olsen har skrevet forordet i den danske udgave ligesom oversætteren Christian Christensen, der selv arbejder sammen med mennesker med demens som aftenmedarbejder i Bronzealdervej i Odder Kommune. Forlaget Hovedland har stået for det smukke design. 

Nyt kursus med læge og forfatter Al Power til oktober.
D. 1. og 2. oktober kommer Al Power til Danmark, hvor han vil gennemføre et overbygningskursus for Eden Alternative uddannede med afsæt i den netop oversatte bog og med stort fokus på de 7 trivsels- og velvære domæner i praksis, som hans anden bog “Dementia Beyond Disease” omhandler. 

Har I endnu ikke et 3-dages Eden Alternative kursus, er det muligt at få det i de sidste dage af september op til de to dage med Al Power.

Internationalt:
Så er programmet og tilmeldings-muligheden til de næste Europæiske netværksdage 17. + 18. september 2015 i Willich-Neersen ved Düsseldorf klar på vores hjemmeside.
Programmet handler om temaet VÆKST, og indeholder bl.a. oplæg af Bill Thomas, fra Eden i England, i Island, Danmark m.fl.  Alle er velkomne til disse dage, der både vil rumme mulighed for at blive introduceret til filosofien af de tilstedeværende, men som vil have fokus på de erfaringer vi har i dag. Kirsten Gosvig fra Ålholmhjemmet i Hillerød vil, som den danske repræsentant, fortælle om, hvordan de anvender filosofien og oplever vækst for alle parter i plejehjemmet samt hvordan hun nu er i gang med at implementere den i hjemmeplejeregi også. 
Registrerede Eden Alternative hjem fra alle lande inviteres afslutningsvis til en “masterclass” med Bill Thomas, hvor det handler om at komme i dybden med Eden Alternative filosofien.

Vedr. d. 8. internationale Eden Alternative konference d. 3.-5. maj 2016:
Hvis nogen ønsker at deltage med indlæg, er der nu åbent for indsendelse af forslag. Se den amerikanske hjemmeside. Har I noget på hjertet og ønsker at dele jeres gode erfaringer under emnet “det er på høje tid”, så kontakt os endelig.

Nyt fra England: June Burgess og Paul Bailey fra Eden UK and Ireland har ændret deres organisation og fået nedsat en bestyrelse. 
Desuden har de fået deres uddannelser  anerkendt  i den britiske undervisningsorganisation "Skills for care". Eden Alternative UK er som Recognised Provider nu udbyder af undervisning inden for pleje og omsorg som en anerkendt leverandør, med første niveau af dette eksterne kvalitetsmærke. Med det anerkendes Eden Alternative UK´s engagement ift.  at fremme og udvikle læring og høj kvalitet i voksenundervisningen inden for den sociale plejesektor. Stort tillykke med det skal lyde herfra.

I Østrig er Renate Wapplinger blevet spurgt ift. Eden Alternative og livet i et børnehospice. Ingen har endnu erfaring med dette, så vi afventer spændt eventuelle Østrigske og andre internationale erfaringer.

De kommende kurser:

Find yderligere informationer i kursuskalenderen på hjemmesiden.

Åbne/landsdækkende Eden Alternative grundlæggende tre-dages kurser på Brogården  finder sted i hhv. september og november i 2015.

Overbygningskurser:
Eden Alternative og lederskab i praksis finder sted i november.

Eden Alternative og demensomsorg i praksis finder sted i oktober med Dr. Al Power som underviser! 

Eden Alternative ledernetværksdagen bliver torsdag d. 26. november på Brogården i Strib ved Middelfart! Skriv det allerede nu ind i den nye kalender!

Eden Alternative og rehabilitering i praksis - hjemkøbes indtil videre -
kontakt Eden Denmark. 

 
 
 
Eden Denmark I/S
Bøjdenvej 27- 5800 Nyborg
CVR 31802857

Tlf.: +45 40 55 46 50
kontakt@edendenmark.dk
Afmeld