Vi ønsker jer alle et rigtig godt 2015.
Vi starter året med et kort,
hurtigt læst nyhedsbrev.
Kort nyt siden sidst:
- Æblehaven i TV2 i forbindelse med "Værdighed i Ældreplejen": Torsdag d. 22. januar havde Æblehaven i Haarby (et registreret Eden Alternative hjem i Assens Kommune) besøg af TV2 nyhederne. Under besøget blev to beboere interviewet om deres oplevelser af værdighed i hverdagen. Samtidig blev leder Birthe Badstue Pedersen interviewet. Udsendelserne blev vist flere gange torsdag formiddag. Vi har fået mange positive kommentarer om Æblehaven og filosofien med baggrund i disse reportager.
Initiativet kommer fra FOA, Dansk sygeplejeråd og ældresagen der er gået sammen om at sætte fokus på værdighed i ældreplejen. Læs mere om deres initiativ her.
- Nyhed fra den internationale organisation: Eden Alternative landskoordinatorerne Renate Wapplinger (Østrig), Silke Nachtway (Tyskland) og Silvia Lüdi (Schweiz) arrangerer europæiske Eden Alternative netværksdage d. 17 + 18. september 2015, i eller i nærheden af Düsseldorf. Den amerikanske læge Bill Thomas, ophavsmanden til Eden Alternative, vil deltage i disse dage. Der arbejdes på mulighed for simultantolkning mellem engelsk og tysk. Temaet er "vækst" i forandringsprocesserne, og de håber på mange danske og skandinaviske deltagere. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
De kommende kurser:
OBS 3-dages kurset i marts på Brogården i Strib. Kurset gennemføres, og der er stadig ledige pladser. Tilmelding via kursuskalenderen.
Netværksdagen for registrerede hjem:
Finder sted på Brogården d. 24. marts - I kan tilmelde jer til denne nu. Vi er ved at lægge sidste hånd på programmet og invitation sendes ud snarest til de registrerede hjem.
Vi håber I nyder vinteren og vil glæde os til at høre om snemænd og sneboldkampe
nu hvor det hvide drys endelig er kommet hertil
Aase Porsmose og Karin Dahl
www.edendenmark.dk