Vi ønsker jer et rigtig godt nytår og byder nye som gamle samarbejdspartnere velkomne til den kommende sæson. Se mulighederne på hjemmesiden og nederst i dette nyhedsbrev.
Nytårstanker
Når vi besøger de steder og organisationer vi samarbejder med, er det slående at opleve påvirkningen af den trange økonomiske situation, som de fleste befinder sig i. Rigtig mange steder er den daglige tilstedeværelse af medarbejdere i plejeboligerne meget lille i løbet af døgnet, samtidig med at de, som bor i en plejebolig, kan have brug for megen omsorg og pleje. Der er derfor brug for kompetenceudvikling på mange forskellige fronter. Der er brug for at kunne få øje på de ressourcer der kan "gemme sig" bag kulturer, som er præget af travlhed og opgaveløsninger. Med afsæt i temaet for den Internationale Eden Alternative konference i maj måned i år "It´s about time", kan vi her i Danmark sige: "Det er på
tide", at vi tænker på tværs af alle involverede i hverdagslivet indenfor ældreområdet, for sammen at skabe rammerne for Liv Værd at Leve. Det må vi være fælles om.
Eden Denmark vil sammen med de registrerede Eden Alternative hjem derfor fortsat arbejde på at skabe fokus på den betydning hverdagslivskulturen har for trivslen i hverdagen, samt bekæmpe ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Det handler om både holdninger og økonomi. Vi står derfor meget gerne til rådighed for sparring om kulturændringsforløb som kompetenceudvikling.
Gang i årsmøderne i de registrerede Eden Alternative hjem
Vi har taget hul på vore årlige besøg hos de registrerede hjem. Det er spændende og rørende at høre om, hvorledes hverdagslivets fornøjelser og besværligheder udleves af beboere, familier og medarbejdere. I 2016 går vi ind i det 5. år med registrerede hjem her i Danmark, og kan på trods af de forskellige vilkår meget tydeligt fornemme større og større dybde og bredde i det lokalt forankrede kulturændringsarbejde.
Kommende begivenheder
Netværksdag for registrerede Eden Alternative hjem finder sted 31. marts 2016 i Brogården i Strib.
Find invitationen til dagen her.
International Eden Alternative konference 3.-5. maj i Little Rock, Arkansas, hvor leder Kirsten Gosvig fra Ålholmhjemmet i Hillerød holder oplæg om, hvorledes Ålholmhjemmet har fået skabt vækst og bæredygtighed med Eden Alternative kulturændringen. USA er meget opmærksom på og interesseret i de gode reslutater fra Danmark og den danske måde at gennemføre disse kulturforandringer på. Se her præsentationen af Kirstens oplæg, breakout session A6.
Eden Denmark bidrager
Eden Denmark deltager torsdag d. 28. januar, når "Byen for livet", en demensbydel i Odense indkalder til "Byen for Livet´s workshop om metoder og virkemidler". Læs mere her.
Ligeledes er vi som medlemmer af "Demensalliancens" falige netværk repræsenteret ved det afsluttende "Demensrum" i Århus d. 4. februar, hvor anbefalingerne til, hvorledes man bliver en demensvenlig kommune bliver præsenteret. Disse anbefalinger vil blive inddraget, når den planlagte nye nationale demenshandleplan skal laves i år. Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde deltager derfor også i denne dag. Læs om Demensrummet her.
Tilmeldingsfrister til vore åbne grunduddannelser i foråret
Brogården 29. februar til 2. marts har tilmeldingsfrist d. 1. februar kl. 10.
OBS OBS OBS
Bymosehegn 23.-25. maj har tilmeldingsfrist d. 25. april kl. 10.