Der kan spares mange millioner og meget overflødigt arbejde ved en hensigtsmæssig ordning af administrationen - men da denne vil koste mange millioner og meget overflødigt arbejde, kan det ikke lade sig gøre. Citat: Storm P. Efterårshilsen fra Eden Denmark.Vi har travlt i dette efterår! Tak for det. Vores gode sundheds og socialfaglige tilbud i velfærdssamfundet, er desværre blevet bundet meget op på administrative behov for kontrol og styring. Vi er, på tværs af fagligheder og beslutningsniveauer, nødt til at få italesat og debatteret, at der er forskel på behandling/pleje og så den helt naturlige og mellemmenneskelige omsorg, som er bindemidlet i vores hverdage i alle de større og mindre fællesskaber vi er en del af. Disse to sider er nødt til at have lige stor respekt, når det gælder omsorg, behandling og pleje. Og skal de forskellige tiltag have den bedste effekt, skal borgeren selv være med til at planlægge den nødvendige indsats. Vi håber inderligt, at vi bliver ved med at have travlt sammen med alle jer, som sætter en lige så stor ære i at få denne forståelse sikret. Dermed øger vi sammen støt og roligt mulighederne for at skabe glæde og deltagelse i hverdagene i plejeboligerne. Aktuelt:Åbne arrangementer i efteråret:3-dages grundlæggende Eden Alternative kursus afholdes den 13. til 15. november 2017 på Brogården i Strib. Der er fortsat ledige pladser Netværksdag for Eden Alternative ledelsesgrupper afholdes den 23. november 2017 på Brogården i Strib fra kl. 10-16. Åbne arrangementer i foråret 2018:3 dages grundlæggende Eden Alternative kursus afholdes fra den 5. - 7. februar 2018 på Brogården i Strib. Netværksdag for registrerede Eden Alternative hjem afholdes den 22. marts 2018 på Brogården i Strib fra kl. 10-16. Dagsordenen bliver klar i løbet af januar måned. Sidste nyt:
Folkebevægelsen mod ensomhed:Som medlemmer af denne bevægelse, var vi deltagere i årsmødet som blev afholdt i Nyborg d.28. september. Konferencen havde fokus på ensomhed - meget bredt, med både spændende oplægsholdere og så to workshops, hvoraf vi var medarrangører på den ene som havde fokus på tabuisering af ensomheden. Den var spændende, med mange forskellige indlæg, men tydeliggjorde også hvor stort et behov der er for at få italesat, når den smertefulde ensomhed sætter ind. som samfundsborgere, skal vi jo helst lykkes i vores liv, og derfor er det for mange berørte svært at få sagt det højt og finde hjælp, før grænsen til magtesløsheden indfinder sig. Så de fællesspisninger som arrangeres af frivillige over hele landet i den kommende uge 45, er en god måde i lokalområder at få skabt muligheder for at knytte nye bånd uden at man udleverer sig selv som ensom. Ny bog om de første 10 års erfaringer fra registrerede Eden Alternative hjem i Danmark er på trapperne. Journalist Ulla Skovsbøl har igennem flere måneder været i kontakt med alle de registrerede Eden hjem i Danmark, og er i gang med sammenskrivningen. Vi ser frem til en bog som vil belyse og oplyse på samme tid og forventer udgivelse inden udgangen af dette år. Eden Denmark er repræsenteret i Haderslev Kommunes innovationsråd for demens. Kommunen ønsker at videreudvikle sig som demensvenlig kommune og stå “sammen om demens”. Vi havde en velbesøgt stand på DKDK`s årsmøde på Nyborg Strand. Som sædvanlig havde vi en konkurrence og i år var præmien en dørposter fra Min Egen Hoveddør. Den glade vinder var May-Brit Moberg fra Plejecenter Tandsbjerg i Sønderborg. Stand under demensmesse i Odsherred: Eden Mentor Dr. Al Power har været en tur i landet og holde oplæg på konferencen “Mennesker med demens” den 21. september i København arrangeret af May Bjerre Eiby fra Dagmarsminde. Al Powers oplæg var ud fra bogen “Demens berøvet og bedøvet”. Internationale nyheder:Fra den 13. til den 15. oktober mødtes vi med en del af vore internationale kolleger i Krefeld nær Düsseldorf. Vi var deltagere fra USA, Australien/Asien, Sydafrika, Holland, Tyskland, England, Island og Danmark. Formålet med mødet var dels inspiration og læring fra hinanden vedrørende undervisning, og dels harmonisering af materialer og metoder til registrering af Eden Alternative hjem. Det hele naturligvis under stor hensyntagen til de forskellige landes kultur. På trods af store kulturelle forskelle landene imellem, var problemer og holdninger til alder og ældrepleje påfaldende ens, og endnu engang blev vi bekræftet i, at Eden Alternative er en filosofi og metode, der er i stor vækst globalt og har sin berettigelse på grund af sit udspring i det meningsfulde hverdagsliv og som et alternativ til et - desværre - mere og mere formaliseret og dokumenteret liv, når man bor i en plejebolig. International konference |