Ingen billeder? Web-version

Nyhedsbrev - juli 2016 - Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Mere systematik og bedre samarbejde på landets fødesteder

Mere systematiske arbejdsgange, bedre involvering af de fødende par, opblødning af faggrænser, større patientsikkerhed. Projektet Sikre fødsler har medført forbedringer i den daglige praksis på landets 23 fødeafdelinger, viser en ny rapport ”Erfaringer fra forbedringsarbejdet i Sikre fødsler”.

 

Program er klar til årets PrimærSektorkonference

Ulighed i sundhed, medicin-sikkerhed, tværsektorielt samarbejde. Det er emner på PrimærSektor-konferencen 1.-2. november. Som noget nyt løber konferencen over to dage. På andendagen kan man fx besøge Sønderborg Kommune og se arbejdet med forbedringer.

Program og tilmelding

 

Øget risiko for udbrændthed efter utilsigtede hændelser

Sundhedspersonale, der har været indblandet i en utilsigtet hændelse, har større risiko for udbrændthed og større risiko for at have et problematisk medicinforbrug, viser en stor undersøgelse, der omfatter over 5000 læger og sygeplejersker på 37 hospitaler i Belgien.

Læs Fagligt nyt - juni 2016

 

Ny viden til morgenmaden

På førstedagen af den kommende primærsektorkonferencens - 1. november - kan du vælge mellem fire morgenmadssesioner kl. 9- 9.30. De kræver ikke tilmelding – såfremt du er tilmeldt den første dag af konferencen.

Session 1: Sådan bruger man sociale medier i forbedringsarbejde
Session 2: Hvordan arbejder Aarhus Kommune med kvalitet og patientsikkerhed
Session 3: Fra ide til praksis – Erfaringer fra kommunale forbedringsagenter
Session 4: Patientsikkerhed i kommunerne – Resultater fra projekt I sikre hænde

 

Kursus i forbedringsledelse - du kan tilmelde dig nu

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udviklet et intensivt program for mellemledere med inspiration fra den nordiske forbedringsagent-uddannelse og Institute for Healthcare Improvement’s Improvement Advisor Professional Development program.

Læs mere og tilmeld

 

Nyt redskab fremmer
patientcentreret behandling 

En ny udgivelse fra IHI beskriver såkaldte Always Events, "hver gang”-hændelser, der er fundamentale for, at patienter oplever sikkerhed og høj kvalitet. Always Events tager udgangspunkt i patienternes synsvinkel og støtter arbejdet med patientcentreret behandling.

Læs mere 

 

Færøsk minister er begejstret for Sikker Psykiatri

På sin Facebook-profil bakker sundhedsministeren på Færøerne, Sirið Stenberg, op om det forbedringsarbejde, som foregår på Psykiatrisk Center Tórshavn i forbindelse med projekt Sikker Psykiatri. Især fremhæver hun indsatsen for at forebygge fysiske sygdomme.

Læs mere

 

I sikre hænder fra fem
til 14 nye kommuner

Fem kommuner har i projektet I sikre hænder vist, at det kan lade sig gøre at udrydde tryksår og medicinfejl i ældreplejen. Nu får borgerne i 14 nye kommuner glæde af de succesfulde og prisvindende metoder, som har opnået international anerkendelse. Målet er spredning til hele landet.

Læs mere

 
 

Fagligt nyt juni 2016 - blandt andet om:

  • Tag de ældre med på råd, når der ryddes op i medicinlisten
  • Nyt initiativ mod selvmord har succes i USA
  • Færre udebliver fra ambulante aftaler efter påmindelse på mobilen
  • Hospitalserhvervede urinvejsinfektioner – hver tredje kan udgås

 

 

Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem.