ONLINE ÅRSKONFERENCE: INDKØB AF BÆREDYGTIG TRANSPORT I EN KLIMATID
Få ny inspiration og gode råd, når Forum for Bæredygtige Indkøb og Parternskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI) holder online årskonference d. 5. november.
Bemærk at årskonferencen foregår online. Se programmet og tilmeld dig HER.
Omstillingen af transportsektoren spiller en helt central rolle, hvis vi skal nå Folketingets målsætning om en 70 % reduktion af Danmarks drivhusgasemissioner i 2030. Gennem deres indkøb kan offentlige institutioner, virksomheder og organisationer være med til at fremme efterspørgslen på grønne og klimavenlige transportløsninger. Det gælder både i forhold til de direkte indkøb af køretøjer og transportydelser og med hensyn til transporten, der er forbundet med indkøb af andre varer.
Højaktuelt tema for alle indkøbere
Bæredygtig transport er et højaktuelt tema for alle, der beskæftiger sig professionelt med indkøb: Der er både en dansk klimalov og en klimaplan på vej samt et nyt EU-direktiv om renere og mere energieffektive køretøjer. Det betyder, at vi kan forvente nye krav til bæredygtig og klimavenlig transport, der giver udfordringer for markedet og indkøbet, men også spændende og innovative muligheder.
Masser af inspiration og prisoverrækkelse
Vi er glade for, at kunne præsentere programmet for konferencen, der indeholder en perlerække af indlæg fra kommuner, regioner, erhvervsliv og forskere. Som deltager får du inspiration fra konkrete cases, gode råd og indsigt i værktøjskassen med hjem. Du får også spændende perspektiver på fremtidens grønne transport. Endelig kan du overvære dette års overrækkelse af prisen ”Verdens Bedste Indkøber”.
|