”Nej, EU skal ikke give borgerne flere sociale rettigheder”
8. maj 2017
Der er brug for flere reformer. Ikke for at give europæerne nye sociale rettigheder. Sådan lyder budskabet fra Dansk Arbejdsgiverforenings direktør Jacob Holbraad, som vi i dag bringer interview med.
Men først skal vi et smut til Frankrig, Storbritannien og Estland.
NU BEGYNDER KAMPEN OM DET FRANSKE ARBEJDSMARKED
Bonjour, M. le Président Macron.
Efter gårsdagens sejr til Emmanuel Macron begynder nu for alvor kampen om det franske arbejdsmarked. Som vi tidligere har beskrevet, har Macron en klar reformdagsorden. Noget, han ikke tænkt sig at
bøje af på. Valget til den franske nationalforsamling i juni vil vise, hvor stærkt et mandat han vil få. Macron har allerede signaleret, at han på Trump-maner er villig til at bruge sine beføjelser som præsident til om nødvendigt selv at trumfe sine reformer igennem. Så sommeren 2017 kan blive en strejke-sommer.
Lunken faglig modtagelse
Fransk fagbevægelse har gennem valgkampen været meget splittet i sin opbakning eller mangel på samme til Macron. Første maj i Frankrig i år oplevede man således i flere byer demonstrationer og faglige arrangementer, der både bakkede op om Macron, som et bedre valg end Le Pen, og kritiserede hans politik, som man mener vil skabe utryghed på arbejdsmarkedet og føre til afskedigelser i den offentlige sektor. I den seneste del af valgkampen har Macron dog talt om kampen mod social dumping
særligt i forhold til lande som Polen samt understreget, at handelsaftalen mellem EU og Canada, CETA, bør undersøges nærmere.
BREXIT DÅRLIGT NYT FOR ARBEJDSTAGERE I UK
EU er klar - er UK?
Så er EU ved at være klar til at forhandle med briterne om Brexit. Stats- og regeringslederne har vedtaget deres overordnede guidelines og Kommissionen er kommet med sit mere konkrete forslag til forhandlingsdirektiver.
Rettigheder stopper ved indgangen til arbejdspladsen
Fra britisk faglig side er man glad for, at retten til at bo, arbejde, sundhed, uddannelse og anerkendelse af kvalifikationer ser ud til at være noget, EU for alvor vil kæmpe for. Men man er bekymret over, at spørgsmål som arbejdsmiljø og ansættelsesforhold ikke er omfattet af de standarder, der skal fastholdes. Dermed kan UKs arbejdstagere efter Brexit miste mange af de rettigheder, som EU har været med til at indføre og sikre.
Øget polarisering af det britiske samfund
Fredag offentliggjorde den britiske fagbevægelse, TUC, en rapport, der viser, at Brexit kan føre til en polarisering af det britiske samfund, hvor især de ufaglærte samt ansatte i servicesektoren kan blive ramt af den deregulering, som Brexit kan medføre. Læs rapporten her.
DIGITALT MINIPUTFORMANDSKAB KLAR
Så har Estland, som overtager formandskabet for EU efter Malta, meldt lidt mere ud om, hvad de har på menuen for efteråret. Du finder det her. På arbejdsmarkedsområdet står der blandt andet, at det vil arbejde for at "modernising rules in order to promote labour mobility and free movement of persons" og "ensuring equal opportunities in the labour market and social inclusion". Ellers fylder især det digitale område, som landet er kendt for, meget i de samlede planer. God arbejdslyst, skal der lyde herfra.
INTERVIEW - JACOB HOLBRAAD, DIREKTØR FOR DANSK ARBEJDSGIVERFORENING:
Kommissionsformand Juncker har ved flere lejligheder sagt, at Europa ikke er socialt nok. Er du enig i det?
Nej, faktisk ikke. De europæiske velfærdssamfund er nok de mest udviklede i hele verden. Grundlæggende er det en helt forkert vej at gå at begynde at tale om for eksempel nye eller flere sociale rettigheder. Det centrale for Europa er at sikre en vækst, som skaber arbejdspladser og at sikre at medarbejderne er dygtige og har de færdigheder, som skal til.
Men der er jo folkelig modstand mange steder mod en sådan kurs med rent fokus på vækst?
Det centrale er at skrue indsatsen sammen på en måde, som vi har gjort i Danmark med flexicurity som kernen. Det vil sige, at der er en smidighed og sikkerhed på arbejdsmarkedet på samme tid. Sikre at medarbejderne kan tage job og skifte job hyppigt. Det er til glæde for alle. Man må derfor også sikre sig, at det kan betale sig at tage et job og blive på arbejdsmarkedet. Og de enkelte lande må gennemføre de reformer, som er nødvendige, for at det sker, herunder også i det centrale og sydlige Europa.
I forhold til den folkelige modstand, der spores, så er flere reformer og mere sparekurs vel ikke ligefrem populært?
Det er måske ikke en efterspurgt salgsvare, men det er det rigtige at gøre. Bare se på, hvordan det går for nogle af de meget stive arbejdsmarkeder i Central- og Sydeuropa. Her er ledigheden, især ungdomsledigheden, markant højere end på de mere fleksible arbejdsmarkeder i nord. Man burde fra Bruxelles fokusere på at få medlemsstaterne til at tage ansvar i stedet for selv at komme med alle mulige nye tiltag. EU skal kort sagt ikke ind på de nationale arbejdsmarkeder, heller ikke det danske.
Hvad vil der så ske?
I værste fald vil det hæmme væksten men også den frie bevægelighed, som jo er kernen i EU-projektet. Man skal holde sig til at understøtte væksten og derved også beskæftigelsen.
Jeg ved godt, at det lyder som om, at jeg kun taler virksomhedernes sag, men det er i alles interesse, at der bliver skabt vækst. Europa skal være konkurrencedygtigt, ellers flytter produktionen andre steder hen. Det er ingen tjent med. Fremmer man væksten, fremmer man velstand og flere arbejdspladser.
Hvor ser du den danske model bevæge sig hen i forhold til det, der sker i EU i denne tid?
Jeg er overbevist om, at den danske model vil overleve. At det at vi sammen med lige dele tillid, troværdighed og samarbejde finder løsninger også er vejen grem fremover. Og hvor flexicurity er kernen.
Men vi kan da hele tiden lære af andre. For eksempel når det gælder overførselsydelser. Der har Sverige jo taget fat og strømlinet, så det bedre kan betale sig at arbejde. Vi skal hele tiden blive inspireret til at gøre tingene bedre.
DENNE UGE I EU:
Europadag: Frem med EU-sokkerne eller i det mindste et lille smil. I morgen er det årets Europadag med aktiviteter i hele Danmark.
Fagbevægelsens reception: Onsdag holder fagbevægelsen sin årlige sommerreception i Bruxelles. Lizette Risgaard og Bente Sorgenfrey er blandt deltagerne. Læs mere i nyhedsbrevet, som kommer torsdag.
Udstationering: Christel Schaldemose skal torsdag forsøge at få landet et kompromis i udtalelsen fra Indre Marked-udvalget til Europa-Parlamentets betænkning om revisionen af udstationeringsdirektivet.