Se nyhedsbrevet i browseren
Hjemmesiden
Alt

Gå ikke glip af årets vigtigste konference om bæredygtige indkøb

Gå ikke glip af Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøbs (POGI) årskonference. Konferencen finder sted på Odense Rådhus den 28. oktober.

Se det flotte program og tilmeld dig her.

På konferencen vil du få værdifuld indsigt i højaktuelle emner som bæredygtigt og klimavenligt byggeri og en helt ny casesamling om cirkulært indkøb af møbler med hjem - et område, hvor nye og spændende forretningsmodeller i disse år ser dagens lys.

Og så får du nyt om POGI’s indkøbsmål, som en lang række af de største kommuner, regioner og offentlige organisationer bruger til at trække i samme retning og drive markedet mod mindre miljøbelastende produkter og løsninger.

På konferencen møder du rådgiveren, arkitekten, forskeren og leverandøren. Og en masse af dine indkøberkolleger fra både det offentlige og det private, som du kan dele viden og vigtige erfaringer med. Vær også med, når det afsløres, hvem der løber med prisen som Verdens Bedste Indkøber 2021.

Du kan se hele det spændende program og tilmelde dig konferencen, som afholdes på Odense Rådhus her. Og tag endelig en kollega med, som du kan dele dagens mange input med.

 

Gladsaxe Kommune indkøber genproducerede laptops

Som det er i dag, er det ikke muligt for kommunerne at indkøbe brugte og genproducerede computere via de kommunale indkøbsaftaler. Men under coronakrisen er der opstået en force majeure-situation. Den har Gladsaxe Kommune brugt til at indkøbe og afprøve genproducerede laptops.

- Vi kunne se, at det samlede miljøaftryk var mindre sammenlignet med at købe en ny. Derfor indledte vi et samarbejde med den danske leverandør og startede med at indkøbe tre laptops. Vi afprøvede dem med vores images, og de var fuldstændigt, som havde vi købt dem fra nye, siger Thomas Lerche. Gladsaxe Kommune har i dag lidt mere end 200 genproducerede enheder i cirkulation.

Hele historien finder du her, hvor du også kan læse om fremtidens indkøb af brugt IT-hardware på SKI-aftaler.

 
Alt

Revideret indkøbsmål for IKT anbefaler brugt udstyr og levetidsforlængelse

POGIs indkøbsmål bliver løbende revideret, og nu er turen kommet til Indkøbsmål 7, der handler om IKT. Mens det gældende indkøbsmål fra 2013 udelukkende omfatter energikrav til computere og skærme, som beskrevet i Energistyrelsens indkøbsvejledning, så favner det reviderede indkøbsmål også krav og anbefalinger til indkøb af tablets, mobiltelefoner og multifunktionsmaskiner.

Det reviderede IKT-indkøbsmål afspejler, at den cirkulære tankegang for alvor har vundet indpas. Der er blandt andet fokus på indkøb af brugte produkter, og på at maskinerne kan repareres, så levetiden forlænges. Der er også anbefalinger om at forhandle sig til udvidede garantiperioder. Flere af partnerskabets medlemmer arbejder også med at minimere emballage, så det er et område, der både findes anbefalinger til i IKT-målet og i andre af de reviderede POGI-mål.

Det reviderede indkøbsmål for IKT forventes at blive godkendt af partnerskabet i løbet af oktober og vil blive præsenteret på Forum og POGIs årskonference i Odense den 28. oktober.

Se alle POGIs indkøbsmål her

Tilmeld dig årskonferencen her

 
Alt

Odense Kommune sælger brugt IT-udstyr bæredygtigt

I Odense Kommune er FN’s Verdensmål en rettesnor for en stor del af kommunens aktiviteter. Det gælder nu også for salg af kommunens brugte IT-udstyr, hvor aftagerne blandt andet skal dokumentere, at de aktivt arbejder for at bidrage til opfyldelse af Verdensmål 8 og 12 om anstændige jobs og økonomisk vækst samt ansvarligt forbrug og produktion.

Læs hele historien her.

 

ARRANGEMENTER

Temagruppe: 'Grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer'

Temagruppen har til formål at samle professionelle indkøbere, leverandører, konsulenter og øvrige med interesse i at fremme professionelle grønne indkøb af fødevarer. Møderne afholdes den 4. og den 28. november.

Læs mere og tilmeld dig her.

StratKIT konferencen om grønne offentlige indkøb

Ønsker du inspiration til, hvordan vi kan gøre offentlige indkøb af fødevarer og catering endnu grønnere? Så tilmeld dig StratKIT konferencen den 13. oktober. Konferencen afholdes online.

Find program og tilmelding her.


 

 

SIDEN SIDST

Private virksomheder får nu hjælp til at fremme grønne og cirkulære indkøb

Ny rapport: Virksomheder er uvidende om klimaaftrykket fra deres IT

 
Alt

Bliv medlem af forums linkedin gruppe

Husk at melde dig til Forum for Bæredygtige Indkøbs LinkedIn-gruppe, hvor du kan holde dig ajour med nyheder om grønne indkøb og med Forums og andre aktørers arrangementer.

Og for hver gang du synes godt om eller deler et opslag, hjælper du os med at få nyhederne endnu længere ud, så tusind tak på forhånd.

 

 
Alt

VIDENDELING FOR POGI-MEDLEMMER

Arbejder du i en organisation, som er medlem af POGI? Meld dig ind i denne LinkedIn-gruppe, hvor alle kan dele viden om offentlige grønne indkøb.

Gå til POGIs LinkedIn-side

 
Alt

KOM TIL ÅRSKONFERENCEN 2021

Få ny inspiration og gode råd, når Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb holder den 28. oktober i Odense.

Se programmet og tilmeld dig her.

 
Alt

Bedre grønt salg til det offentlige

Virksomheder fra hele landet kan nu få uvildig hjælp med at sælge grønne produkter til det offentlige. Det er Erhvervshus Hovedstaden, der tilbyder forløbet, som består af tre intensive workshops og individuel rådgivning.

Læs mere om tilbuddet på Erhvervshus Hovedstadens hjemmeside.

 
Frameld nyhedsbrevet