Facebook icon Forward icon

KOM TIL INFORMATIONSAFTEN 16. JANUAR // Nyhedsbrev fra Hvidovre Gymnasium & HF, december 2017

Vi vil på Hvidovre Gymnasium & HF gerne ønske dig god jul og godt nytår – og på forhåbentligt gensyn allerede i starten af det nye år til vores Informationsaften den 16. januar, hvor alle interesserede er meget velkomne

Få besvaret alle dine spørgsmål om HvG til informationsaften tirsdag den 16. januar 2018

Hvilke studieretninger og fagpakker kan du få på Hvidovre Gymnasium & HF? / Hvordan kommer du med på en af skolens talentudviklingsrejser til Island eller USA? / Hvordan foregår arbejdet i Fest- eller Cafeudvalget? / Og hvordan føles det at gå et sted med fællesskaber og uden hieraki, hvor elever taler sammen på tværs af klasser og årgange?

Vores elever og lærere giver dig svar på alle dine spørgsmål, når vi TIRSDAG DEN 16. JANUAR 2018 slår dørene op for vores årlige informationsaften.

Vi starter i vores Sal med et show fra 19.00-19.45, og herefter er der fri leg. Du kan:

  • gå med på en af vores guidede rundvisninger
  • snakke med elever og lærere i vores boder om STX, HF, de individuelle fag, elevudvalgene og talentprogrammerne
  • se fagene arbejde i praksis i kemi, musik, fysik, mediefag, kemi og IT
  • tale med en studievejleder
  • fornemme stemningen på en skole, hvor der er plads til forskellighed, og som er så forholdsvis lille, at de fleste elever og lærere lærer hinanden at kende

* * * VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG! * * *

Her kan du melde dig til begivenheden på Facebook

HvG får eneret på gymnasievisning af Strunge-dokumentar

Som det absolut eneste gymnasium i landet og kun få dage efter verdenspremieren, har vi fået lov at vise en ny, dansk dokumentarfilm om digteren Michael Strunge på gymnasiet.

Filmen ’Væbnet med ord og vinger’ vises på gymnasiet for vores elever mandag den 15. januar.

Michael Strunge kom selv fra Hvidovre, og til visningen vil der både være instruktøren Torben Skjødt Jensen og et par af Strunges gamle gymnasievenner, som eleverne kan tale med og stille spørgsmål.

Dansklærerne på skolen er allerede i gang med at undervise eleverne i Strunge-materiale, så de får det meste og bedste ud af visningen og den efterfølgende snak med instruktøren og de medvirkende.

Her kan du se traileren til Strunge-filmen

 

Flot anmeldelse af skolens musical i Hvidovre Avis

“De kunne synge, så jeg blev blæst fuldstændig bagover!”

“De unge skuespillere er et scoop.”

“Alle musikerne spillede så præcist og alligevel legende, så bandet fik faktisk sin helt egen rolle.”

Det er nogle meget fine ord, vores elevmusical fik med på vejen i en anmeldelse i sidste uges udgave af Hvidovre Avis.

Læs hele den flotte anmeldelse her

Livlig debat mellem lokalpolitikere på gymnasiet

De ni lokale kandidater til kommunalvalget, der havde takket ja til elevrådets invitation til paneldebat den 7. november, fik en masse spørgsmål fra de mange fremmødte elever. ”Hvad tænker I om uddannelsesloftet?”, spurgte én. ”Hvad gør I for at inddrage de unge mere i de beslutninger, I træffer?” spurgte en anden. 

Stemningen var både god og fyldt med diskussion til paneldebatten, som gymnasiets elevråd egenhændigt havde taget initiativ og inviteret til.

Læs reportagen om debatten her

Årets elevmagasin til dig, der overvejer HvG

Elevmagasinet er til dig eller den, der overvejer at gå på Hvidovre Gymnasium & HF.

Heri finder du beskrivelser af vores studieretninger og fagpakker på STX og HF, udtalelser fra nuværende og tidligere elever, muligheder for efter-skole-aktiviteter og elevudvalg og masser af billeder!

Send endelig linket videre til én, du tror, der måske kunne blive glad for at blive elev her på gymnasiet.

Læs elevmagasinet her

 

Begivenheder i den kommende tid

22/12: Juleafslutning

25/12-5/1: Juleferie

9/1-12/1: 3.g-elever med engelsk A-niveau til London

16/1: INFORMATIONSAFTEN – ALLE INTERESSEREDE ER VELKOMNE

2/2: Cafe for gamle elever (både STX-, HF- og GIF-elever)

5/2-9/2: 3.g-elever med Spansk A-niveau til Malaga

12/2-16/2: Vinterferie