Facebook icon Forward icon

Nyhedsbrev fra Hvidovre Gymnasium & HF - marts 2014

I vores månedlige nyhedsbrev kan du læse om, hvad der rører sig på gymnasiet i øjeblikket og om hvilke begivenheder der finder sted i den kommende tid. Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. God læselyst!

Verdenskendt jazzmusiker besøgte Hvidovre Gymnasium & HF

En af verdens førende saxofonister, Will Vinson, besøgte gymnasiet fredag den 7. marts, hvor han afholdt en kombineret koncert og masterclass med skolens musikelever.

Læs mere om besøget i Hvidovre Avis eller se TV2 Lorrys indslag her.

Talentudvikling i samarbejde med lokale folkeskoler

I sidste uge blev Hvidovre Gymnasium & HF's nyeste talentudviklingsprojekt lanceret:

I faget naturgeografi kan særligt talentfulde elever fra Hvidovre Gymnasium, Langhøjskolen og Frydenhøjskolen til efteråret blive en del af et fælles undervisningsforløb, der har Island som geografisk studieområde. Med tiden er målet at udvide samarbejdet til at omfatte samtlige folkeskoler i Hvidovre.

Læs mere om projektet i Hvidovre Avis.

Musikelever udfordres på tværfløjte og saxofon

HvG har i dette semester et samarbejde med Hvidovre Musikskole, hvor et musikvalghold får undervisning i saxofon og tværfløjte.

”Det er svært, men også virkelig sjovt!”, fortæller Rasmus Lassen fra 1.b. Samarbejdet med Hvidovre Musikskole kører indtil sommerferien, men det forventes at succesen kan gentages til næste skoleår.

Læs mere...

Ny psykologilinje er populær

Til næste skoleår udbyder Hvidovre Gymnasium & HF en ny studieretning, der kombinerer psykologi på B-niveau og samfundsfag på A-niveau. Og den cocktail er faldet i god jord - efterspørgslen har vret stor, og ansøgningerne mange på denne nye studieretning.

Du kan læse en Iængere artikel om den nye studieretning i Lokalavisen Vestegnen (side 20) eller få mere information på Hvidovre Gymnasium & HF's hjemmeside.

Elevbloggen er gået i luften

Tre HvG-elever har taget initiativ til at starte en elevblog – for alle skolens elever, vel at mærke.

Bloggen redigeres af Mathias fra 2.v, Bynke fra 2.a og Marcus fra 1.b, der fremover vil blogge om store og små begivenheder fra hverdagen på Hvidovre Gymnasium & HF.

Tjek Elevbloggen eller læs artiklen i Hvidovre Avis!

Kommende aktiviteter og begivenheder på HvG

Terminsprøver
I uge 12 & 13 afholdes der terminsprøver for alle elever i 2.g, 3.g, 1.HF og 2.HF.
Held og lykke til alle!

2.g'erne tager på studietur
I næste uge rejser alle vores 2.g-klasser af sted på de obligatoriske studieture. Rejserne går bl.a. til Rom og Lissabon.
Rigtig god tur!

Gallafest
Fredag den 4. april oprinder en af årets store begivenheder, som mange elever har set frem til i månedsvis: Gallafesten!

De store kjoler skal findes frem, smokingen skal støves af og dansetrinene skal øves. Og der skal danses lancier for alle pengene...

Vi glæder os til et brag af en fest!