Facebook icon Twitter icon

Årets sidste gode klubfordele til dig

Kære Kulturklub Rudersdal

Her kommer årets sidste nyhedsmail med klubfordele fra Rudersdal Kulturklub.

November kan være lang og grå, men så er det godt, at der er gode oplevelser at varme sig på. Denne gang får du Nordic Noir, matinée forestillinger, aftenrundvisning, Beatles, kaffe og kultursalon om Finland - alt sammen med klubfordele til dig. 

Vi vender traditionen tro tilbage med en nytårsquiz i december, hvor du kan vinde billetter. Så hold øje med din indbakke, når vi nærmer os jul.

God fornøjelse - og på gensyn!

Kurhotel Skodsborg

Nordic Noir med Sara Blædel og Elsebeth Egholm - onsdag den 1. november kl. 20-22

Nordic Noir på Skodsborg med Sara Blædel og Elsebeth Egholm
Sara Blædel får besøg af krimiforfatteren Elsebeth Egholm, som er født og opvokset i Aarhus. Egholm debuterede i 1999 med De frie kvinders klub og har siden udgivet en række bøger. Første bind i hendes populære krimier med Dicte Svendsen, Skjulte fejl og mangler, udkom i 2001. Indtil videre har hun skrevet ni bind i serien, senest Dødvægt fra 2015.

Elsebeth Egholm er blandt Danmarks mest læste forfattere, og hendes forfatterskab er solgt til udgivelse i en række lande, bl.a. Sverige, Norge, Holland, Italien, Frankrig og England.

I pausen byder Kurhotel Skodsborg på ”Te med Georg” og hjemmelavede lækkerier inspireret af det nye nordiske køkken. Efter pausen åbner Sara for spørgsmål fra publikum.

KLUBFORDEL
Få et gratis glas boblende Crémant i The Lobby inden arrangementets start. Vis blot dit medlemskort til Kulturklub Rudersdal i baren.
Billetpris: 240 kr.

Læs mere: Nordic Noir på Skodsborg med Sara Blædel og Elsebeth Egholm

Skal du med?
Køb billet

 

Reprise Teatret

Reprise Teatret - rabat på matinée forestillinger - 1. november til og med 30. november

Matinée forestillinger i Reprise Teatret

I hele november måned kan du alle hverdage få rabat på de tidlige eftermiddagsforestillinger i Reprise Teatret. Dvs. film som spiller kl. 15.30 eller tidligere fra mandag til fredag.

KLUBFORDEL
20% rabat på billetten.
Normalpris: 80 kr.
Klubpris: 64 kr.

Skal du med i biffen?
Bestil billet

Obs. Bestil din billet - rabatten fås ved fremvisning af klubkort, når du afhenter og betaler billetterne i biografen.

 

Rudersdal Museer

Rudersdal Museer - Aftenrundvisning i særudstillingen "Kongens skov - Folkets skov" torsdag den 9. november kl. 17-19

Aftenrundvisning på Mothsgården med Rudersdal Museer

Rudersdal Museer viser rundt i særudstillingen "Kongens skov - Folkets skov".

I de kongelige skove i Nordsjælland har parforcejagtselskaber jaget. Her blev driften af skoven revolutioneret. Her hentede bønderne gærdsel og brændsel. Her arbejdede skovens folk.

Oplev de skove, der er med til at gøre Nordsjælland til noget ganske særligt, på rejsen gennem de sidste 400 års brug af skovene - af konge, bonde og borger.

KLUBFORDEL
Spar 20 kr.
Normalpris: Voksne 60 kr.
Klubpris: Medlemmer af Kulturklub Rudersdal, Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen og Birkerød Lokalhistoriske Selskab - 40 kr.
Børn under 18 gratis.

Læs mere: Aftenrundvisning på Mothsgården

Skal du med?
Tilmelding ikke nødvendig.

 

MantziusLive

MantziusLive - Keeping Legends Alive: The Beatles - fredag den 10. november kl. 20 -23

Keeping Legends Alive på MantziusLive

Keeping Legends Alive omarrangerer store og små Beatles klassikere til medrivende, folk-prægede fortolkninger. I et akustisk set up på MantziusLives foyerscene kommer guitarer, violin, trækasse og masser af kor til at give numrene nyt liv, der vibrerer mellem nostalgisk genkendelsesglæde og fascinationen af anderledes tilgange til et af musikhistoriens smukkeste sangkataloger.

KLUBFORDEL
Reduceret billetpris - spar 20 kr.
Normalpris: 100 kr. + gebyr
Klubpris: 80 kr. + gebyr

Læs mere: Keeping Legends Alive: The Beatles
Facebook - Keeping Legends Alive: The Beatles på MantziusLive

Skal du med?
Skriv en mail til Lillan fra MantziusLive på lmg@rudersdal.dk - så finder hun billetter med klubrabat til dig. Obs - Du skal huske dit klubkort til arrangementet.

 

Birkerød Bio

Birkerød Bio - gratis kaffe i hele november ved køb af billet

Film og kaffe i Birkerød Bio

Film skal ses i biografen og gerne med en kop varm kaffe. Birkerød Bio giver i hele november måned en kop gratis kaffe ved køb af en billet.

KLUBFORDEL
Spar 25 kr. på din kaffe!
Normalpris: 25 kr.
Klubpris: Gratis kaffe ved køb af billet.

Du kan se, hvad der går i Birkerød Bio her:
Filmkalender for Birkerød Bio

 

Rudersdal Bibliotekerne

Rudersdal Bibliotekerne - Kultursalon om Finland 100 år - onsdag den 6. december kl. 19

Kultursalon om Finland på Rudersdal Bibliotekerne

Mumi eller Marimekko. Nokia eller Nordlys. Sne eller Sauna. Rudersdal Bibliotekerne fejrer Finlands 100-års jubilæum ved at dykke ned under isen og se nærmere på finsk litteratur og kultur.

Litteraturformidler Julie Garde og bibliotekar Sus Nørding guider dig gennem en hyggelig aften med nedslag i finsk litteratur, musik, kultur og historie.

KLUBFORDEL
20% rabat på billetten
Normalpris: 50 kr.
Klubpris: 40 kr.

Læs mere: Finland 100 år

Skal du med?
Køb billet

 

Med venlig hilsen

Kurhotel Skodsborg, Reprise Teatret, Rudersdal Museer, MantziuLive, Birkerød Bio og
Rudersdal Bibliotekerne

Husk, du kan finde flere arrangementer....

Oplev Rudersdal - find inspiration til flere oplevelser på oplevrudersdal.dk