RealDania Byg
 

Den vestjyske natur danner rammen om nyåbnet seniorbofælleskab i Ringkøbing

1. oktober kunne de første beboere flytte ind i et helt nyt seniorbofællesskab i Naturbydelen i Ringkøbing. Seniorbofællesskabet er opført af Realdania By og Byg mellem enge og frugtlunde og med udsigt til Ringkøbing Fjord. Byggeriet er en del af Realdanias indsats mod ensomhed blandt ældre.

Læs hele nyheden

Facebook Like Button Tweet Button
 

Audiens i Amtmandsboligen

En lille konge i lokalsamfundet. Royalt udpeget embedsmand siden enevældens indførelse og en naturlig del af købstaden Hjørrings elite.

Kom indenfor i de statelige rammer, som arkitekt Hack Kampmann tegnede til amtmanden i 1910, og bliv klogere på arkitekturen, amtmændene og købstaden Hjørring.

26. oktober: Rundvisning i Amtmandsboligen i Hjørring

Facebook Like Button Tweet Button
 

VIDEO: Status på indeklimaprojektet Sunde Boliger Renovering

Hvordan står det til med indeklimaet i vores boliger, og hvordan kan de gøres sundere at bo i? Det skal 1:1 forsøget Sunde Boliger Renovering i Randers været med til at give svaret på.

Fagfolk inden for byggebranchen var for nyligt samlet i Randers, hvor de besøgte de tre testhuse, som sammen med tre testfamilier danner rammen om projektet.

Her gav projektleder i Realdania By & Byg, Jørgen Søndermark, og projektets samarbejdspartnere et indblik i indeklimaudfordringerne i de tre huse, som Realdania By & Byg har købt med henblik på at gøre dem sundere at bo. De løftede også sløret for nogle af de indeklimaforbedringer, som snart bliver igangsat i husene.

Se video med findings fra arrangementet

Facebook Like Button Tweet Button
 

Oktober: Natur- og madoplevelser i Tøndermarsken

Vandring ved Vadehavet. Gåtur i grænselandets arkitektur. Plukning af østers og jagt efter urter. Alt sammen unikke oplevelser i Tøndermarsken, du kan prøve i oktober. 

Tag med til den fredede marskgård i Højer på et ophold med natur- og madoplevelser i verdensnaturområdet Tøndermarsken, og bliv klogere på arkitektur og byggeskik i grænselandet mellem Danmark og Tyskland.

Højergård og marsken - tre dage med bygningskultur, mad og natur - se hvornår - flere startdatoer i oktober

Facebook Like Button Tweet Button
 

Familien Jensens Gård - før restaureringen

Nu går Realdania By & Byg i gang med at restaurere Familien Jensens Gård i Korup nær Odense - et sjældent helstøbt eksempel på den type bondegård, som voksede frem over hele landet ved indgangen til 1900-tallet - bygget på velstand skabt af andelsbevægelsen.

Medlemmer af Realdania By & Byg Klubben kan opleve gården med projektleder Per Troelsen den 13. oktober. Tilmeld dig rundvisningen

Har du ikke mulighed for at deltage? Se video om gården i Korup

Facebook Like Button Tweet Button
 

Håndværkerne er nu rykket ind i Viggo Møller-Jensens eget hus

Farverne er kortlagt og forundersøgelserne er færdige, så nu er håndværkere gået i gang med at restaurere arkitekt Viggo Møller-Jensens eget hus fra 1939. Huset blev sidste år købt af Realdania By & Byg og indgår nu i samlingen af danske arkitekters banebrydende familiehuse.

Læs hele artiklen

Facebook Like Button Tweet Button