December 2016 Glædelig jul
Udsyn. Vi skal være på forkant med IT-udviklingen inden for Gymnasier, HF, VUC og SoSu skolerne. Vi skal vide hvad der rører sig. Den digitale tidsalder udfordrer os. Vi skal være der for skolerne. Det gør vi både på det IT pædagogiske område og det tekniske felt. Vores mange netværk inden for hver skoletype skal vi bruge aktivt til at udvikle elev- og lærerkompetencer. Behovet for båndbredde er umætteligt og vi skal imødekomme de behov skolerne har for at streame video i høj kvalitet. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske en glædelig jul og et godt nytår. Tak for samarbejdet i 2016. Jens Ole Henriksen, Direktør IT-Center
Fyn Nyhedsbrevets indhold
Første møde i Google-netværket d. 17. januaraf Anne Mette Lundstrøm, IT-Pædagogisk Konsulent Målet med det nystiftede netværk er at brugere af Gsuite for Education, som Googles platform nu kaldes, skal mødes for at udveksle erfaringer og viden, men der vil også hver gang blive sat fokus på en bestemt didaktisk udfordring. På det første møde den 17. januar fokuserer vi på, hvordan det er muligt at organisere elevernes drev med henblik på øget samarbejde og interaktion. Spørgsmålet om hvordan man bedst muligt tager noter med Google vil også blive behandlet. Endelig vil der være indlæg fra Jesper Knoop-Henriksen, Education Manager i Google, der vil fortælle om den kommende udvikling og Googles visioner for platformen. Se hele dagsordenen her og meld jer til
Godt i gang med O365! Invitation til seminar d. 28.2.17af Anne Mette Lundstrøm, IT-Pædagogisk Konsulent Endnu en gang inviterer vil til seminar om O365 og denne gang er udgangspunktet, at en del af partnerfællesskabets skoler er kommet godt i gang med Office 365 og har høstet væsentlige erfaringer om det didaktiske potentiale i platformen og udfordringerne forbundet med at realisere dem. Samtidig kommer der løbende nye spændende programmer og apps, som vi gerne vil udbrede kendskabet til. Derfor er dagen sammensat således, at formiddagen byder på oplæg fra ledere og koordinatorer om spændende brug af O365 på deres skoler. Hør fx om hvordan Tornbjerg Gymnasium anvender OneNote til intern kommunikation og hvordan Nyborg Gymnasiums opsætning uden skal fungerer. Efter frokost er der mulighed for diverse hands-on baserede training-sessions om bl.a. Microsoft Classroom, Groups, Forms, Sway og selvfølgelig Klassenotesbogen. Se hele programmet og tilmeld dig
Forårets it-kompetenceudviklingstilbudaf Anne Mette Lundstrøm, IT-Pædagogisk Konsulent STX-HF-VUC Som udmeldt er der møde i læringsnetværket for faglige it-vejledere/ressourcepersoner (STX-HF-VUC) den 30. marts kl. 11-15. Vi planlægger et tema om grundforløb, hvor der bl.a. vil blive arbejdet med, hvordan de kan struktureres i forhold til en given læringsplatform, og hvilke muligheder der er for elektronisk videndeling. SOSU Arbejdet i netværket Digitale SOSUskoler har i 2016 fokuseret på gensidig kompetenceudvikling i forhold til virtuel undervisning og det virtuelle møde. I løbet af foråret 2017 er målet at omsætte de foreløbige resultater til konkrete forløb, der kan gennemføres på skolerne, så der kan drages nytte af hinandens viden og erfaringer. Konkrete forløb kunne fx være brug af Skype for Business og OneNote i undervisningen. HUSK at I som skoler altid har mulighed for at booke kurser, workshops, temadage og oplæg om en bred vifte af emner som fx: Didaktisering af Office 365, OneNote og klassenotesbogen, Flipped Learning med meget mere. Kontakt it-pædagogisk konsulent, Anne Mette Lundstrøm anlu@itcfyn.dk for en uforpligtende samtale om hvordan vi kan bidrage.
Nyt fra netværkskoordinatorerneDen tekniske dimension i de digitale kompetencer af Rasmus Kragh Wendelbo, Netværkskoordinator naturvidenskabelige Fag Udspillet til gymnasiereform indeholder mål for elevernes digitale kompetencer, som kommer ind i alle læreplaner, herunder: Meget af det arbejde foregår allerede på skolerne. Og streger du ordet 'digital' er der intet nyt, om end visse forhold er anderledes i den digitale verden. Jeg synes, at man sover i timen, når man ikke medtager en teknisk dimension blandt de digitale kompetencer. Alle elever på ungdomsuddannelser skal have introduktion til, hvordan man analyserer og laver simple koder og omsætter det til brugbare løsninger fx i en robot. Det kan udfordre elever på alle SOLO-taksonomiske niveauer. Visse fag dækker nogle af de digitale kompetencer bedre end andre. Matematik og naturvidenskab skal byde sig til og stå for en strategisk indførelse af undervisning i digital teknologi. Fokus på indholdet med Sway af Finn Roholt, netværkskoordinator sprog og dansk Dansk og sprog bør være opmærksomme på præsentationsværktøjet Sway. Muligheden for at integrere tekst, billede, video, lyd i et format, gør det ekstra velegnet til brug i dansk og sprogfagene. Sway er et skabelonbaseret præsentationsværktøj, der er et alternativ til den klassiske PowerPoint og den meget udbredte Prezi. En klar fordel ved at bruge Sway er, at det findes i samlingen af værktøjer i 0365. Det vil sige, at man kan få adgang til det direkte fra Appstarter menuen i Sharepoint. Ved elevpræsentationer betyder det, at Sway er skabelonbaseret og at fokus er på indholdet. Design og layout bestemmes for en stor dels vedkommende af programmet. Den færdige Sway gemmes automatisk i OneDrive, hos den der opretter den og kan let deles med lærer eller andre. Jeg har lavet et eksempel på en Sway, der kan tjene som inspiration: Et eksempel på, hvordan en Sway kan bruges til at dele en række film/videoklip i forbindelse med et undervisningsforløb kan ses her - oplægget handler on Brexit og jeg har der prøvet at beskrive fænomenet og give eksempler på de videoer de to politiske bevægelser brugte i tiden op til folkeafstemningen sommeren 2016. Du er velkommen til at kopiere og selv arbejde videre med programmet - og evt lade dine elever lære at bruge det. Erfaringer fra Hour of Code af Sidsel Nonnemann, Netværkskoordinator matematik Jeg deltog i Hour of Code med to 1g-klasser og havde i computer-nørd-ånden indkøbt cola og chips og rullet gardinerne ned, så eleverne kunne programmere uden at blive forstyrret af dagslys. Jeg havde selv snuset lidt til nogle af øvelserne og fået tips fra kolleger og fik på den baggrund valgt nogle egnede øvelser ud til mine elever. Første opgave var fast, mens de i anden opgave havde flere valgmuligheder. Alle lavede øvelser på deres egen computer, men de fleste snakkede med sidemanden, når de stødte på problemer. Det var en spændende oplevelse at være med, og eleverne kløede på med opgaverne i 90 minutter uden brok. Og de hurtigste nåede tilmed at snuse til at lave et program, de kan bruge i matematikundervisningen. Her kan I se eksempler på nogle af de bedste ting, der blev kodet under Hour of Code: Sway - en mulig interaktiv historiebog? af Marie-Louise Bach, Netværkskoordinator Samfundsfag-Historie En af udfordringerne som historielærer er det faglige mål "historieskabt og historieskabende" - hvordan kan eleverne blive bevidstgjort om, at de også skaber historie i en daglige undervisning? Dette har jeg forsøgt at arbejde med i et forløb omhandlende USA i verden i en 2g-stx klasse med brug af præsentationsplatformen Sway. Opgaven til eleverne, som har været inddelt i gruppe af fire, har været at de løbende har skulle dokumentere deres viden fra forløbet i Sway og at de skulle forestille sig, deres Sway som en online historiebog, der henvendte sig til en målgruppe, som minder om dem selv (f.eks. deres parallelklasse, som ikke havde arbejdet med et forløb om USA). Genren kaldes i historiefagsprog for fremstillingsstof og planen er efterfølgende, at eleverne også skal gøre sig nogle metodiske overvejelser ifht. deres formidling. Eleverne er gået til opgaven med krum hals og har indtil videre syntes godt om de layoutmæssige muligheder som Sway åbner op for. Her er et par eksempler på, hvordan en gruppe har brugt forskellige layoutmuligheder. I skrivende stund arbejder eleverne stadig på projektet, så det endelige resultat er endnu ikke færdigt. Hvorfor vælge Microsofts Sway - og ikke Powerpoint? Sway er ligesom Powerpoint en software, der giver dig mulighed for at skabe digitale fortællinger og præsentationer. Sway giver mulighed for at præsentere medier på andre og flere måder end det kendes fra Powerpoint. Billeder kan fx præsenteres som billedstakke, hvor der kan bladres gennem stakken. Eller muligheden for at sætte to billeder sammen på en sådan måde, at det giver betragteren muligheden for at sammenligne fx hvordan noget så ud før og efter. Efter min vurdering ligger Sways styrke specielt i muligheden for at integrere og indlejre andre internettjenester som fx YouTube, Twitter m.fl. Eller kunne du godt tænke dig at få feedback fra dine elever og vide hvordan de har oplevet eller forstået din Sway? Spørgeskemaer oprettet i Google Analyse eller Microsoft Forms kan uden videre indlejres. Sway er gratis og samtidig del af Office 365. Sway kræver en Microsoft konto som din skolekonto til Office 365. Private konti som fx hotmail.com, outlook.dk, live.dk kan også bruges. Du kan opleve Sway på www.sway.com. Bjarke Pedersen (studentermedhjælp IT-Center Fyn) har lavet en række videoer, der forklarer mere om Sway og hvordan du gør. Du finder videoerne på IT-Center Fyns YouTube kanal.
Windows10/Office 2016af Jens Ole Henriksen, Direktør IT-Center Fyn 17 skoler anvender Office 365 og syv skoler er i planlægningsfasen. Vores erfaring er, at en succesfuld anvendelse af Office 365 forudsætter, at skolen anvender Windows 10 med Office 2016 eller nyere macOS med Office 2016. Gamle versioner af Windows og Office giver problemer. Derfor skal et succesfuldt Office365 projekt også omfatte en opdatering af Windows og Office. Det sikrer bl.a. en problemfri integration til OneDrive. Læs mere om Office 365 i IT-Center Fyn her: http://itcfyn.dk/services/office-365/
Sikkerhedsopdatering af pc'eraf Jens Ole Henriksen, Direktør IT-Center Fyn Microsoft udsender sikkerhedsopdateringer 1-2 gange pr. måned. Derudover udsendes der løbende opdateringer til funktion-og hardwareunderstøttelse. Langt de fleste mennesker modtager automatisk alle disse opdateringer på deres private maskiner. Hvordan sikkerhedsopdaterer IT-Center Fyn de Windows pc'er, vi vedligeholder?
Hvad med automatiske opdateringer fra Microsoft? Det betyder desværre, at nogle tror der slet ikke installeres opdateringer (det fremgår jo ikke af den automatiske opdateringsfunktion vi normalt kender privat). Det eneste sted du selv kan kontrollere om din arbejds-pc bliver opdateret, er ved at holde musen over ikonet med den lille kasse nede i højre side af proceslinjen. Hvis du kan se dette, modtager pc'en de nødvendige opdateringer.
Aqoola kontraktstyringsmodulaf Monja K. Hansen, Økonomi- og Administrationschef Aqoola, som laver fakturaflowsystemer, har udviklet et kontraktstyringssystem. Systemet er blevet præsenteret for IT-Center Fyn og andre tilmeldte skoler, ved et arrangement i Fredericia. Derudover blev det vist på APVU´s (administrativt personale ved undervisningsinstitutioner) årsmøde med en specialpris for skoler og herved også IT-Center Fyns partnerskoler. Vi har valgt at købe systemet, da vi ser det
som en vigtig opgave, at kunne styre og holde øje med kontrakter, der skal fornyes eller opsiges. Det er et vigtigt værktøj i forbindelse med økonomistyring og en god måde, at have alle kontrakter liggende et centralt sted. Se mere her og kontakt Aqoola direkte, såfremt I er interesseret i at høre mere eller købe systemet.
Nye aftaler med TDC på fiberforbindelseraf Monja K. Hansen, Økonomi- og Administrationschef IT-Center Fyn har indgået en ny 2-årig aftale med TDC omkring partnerskolernes MPLS- fiberforbindelser. Vær opmærksom på, at regninger fra den 1/1-2017 skal falde med kr. 900,00 pr. kvartal. Såfremt det ikke sker, må I meget gerne kontakte Monja på mail moha@itcfyn.dk eller telefon: 51 38 32 46.
Docunote ESDH system - e-boks og integration til optagelse.dkaf Monja K. Hansen, Økonomi- og Administrationschef Intranote tilbyde ESDH systemet Docunote. De er nu klar med e-boks modul og integration til optagelse.dk. Der er en prisaftale for IT-Center Fyns skoler. Hvis I som skole er interesseret i et gratis uforpligtende besøg kan I læse mere her.
Goddag og farvelaf Monja K. Hansen, Økonomi- og Administrationschef Vi siger goddag til: Vi siger farvel til: |