Aarhus Teater Læring
Aarhus Teater Læring
Fotograf Mikkel Cantzler
 

SAMMEN HVER FOR SIG
Aarhus Teater Læring byder skoleklasser op til Corona-dans


Fra på tirsdag 2. juni og de kommende tre uger inviterer Aarhus Teaters læringsafdeling, AT Læring, 1.-9. klasser i Aarhus Kommunes skoler ind til et helt nyt og gratis teaterforløb. Projektet - SAMMEN HVER FOR SIG - varer 3 timer 15 minutter og finder sted i AT Lærings undervisningslokaler. Tilbuddet arrangeres i samarbejde med Børn og Unge i Aarhus Kommune. 

CORONA I BØRNEHØJDE
Mange lærere og elever er presset i forhold til planlægning og afvikling af undervisning i folkeskolen i denne Coronatid. De fysiske fællesskaber synes fortsat at være udfordret på trods af den gradvise genåbning. AT Læring ønsker at række hånden ud til lærere og elever i byens folkeskoler for at hjælpe i en skoledag, der er radikalt omlagt.

AT Lærings teaterpædagoger vil sammen med eleverne forsøge at indfange Corona i børnehøjde. Gennem en række teateræstetiske øvelser, hvor børnene mærker, føler, fornemmer, taler og ikke mindst agerer i forhold Corona, laver de små visninger for hinanden. Visninger, der kredser om spørgsmål som hvad har du oplevet?, hvad har du savnet? og hvad glæder du dig til?. Vi begynder og slutter formiddagen med at danse ”Sammen hver for sig-dansen”, som er skabt til lejligheden.

Leder af AT Læring, Morten Daugbjerg, fortæller:

 Vi har fået rigtigt mange henvendelser fra lærere, der har efterspurgt forløb hos os her under coronakrisen. Jeg er glad for, at dét nu bliver muligt for de ca. 400 elever, der både trænger til og fortjener at få nogle gode oplevelser sammen med deres kammerater i en tryg og professionel teaterramme. Vi er 100% klar, når vi efter pinsen slår dørene op til det første hold. 

SAMMEN HVER FOR SIG arrangeres i samarbejde med Børn og Unge i Aarhus Kommune, som har godkendt de sundhedsmæssige forhold omkring forløbet. AT Læring har i forvejen et 3-årigt samarbejde med Børn og Unge, der løber til juni 2021.

Yderligere oplysninger hos pressemedarbejder Mathias Wissing, 28936922 / mathias.wissing@aarhusteater.dk

Læs mere om SAMMEN HVER FOR SIG
Sammen hver for sig
Hent link til video her
 
Fotograf Mikkel Cantzler
 

FAKTA SAMMEN HVER FOR SIG

Periode Fra tirsdag 2. juni og tre uger frem
Hvornår Hver dag kl. 9.30 – 12.45 (inkl. pause til at spise medbragt madpakke)
Hvor Mødested foran teatret ved Bispetorv. Herefter i AT Lærings undervisningslokaler
Hvem Lærere og elever i Aarhus Kommunes folkeskoler
Hvor mange 1 klasse pr. dag (max 25 elever plus lærer og max 2 klasser pr skole)
Hvilken alder Indskoling, mellemtrin og udskoling
Sikkerhed AT Læring følger Sundhedsstyrelsens og Aarhus Kommunes sundhedsmæssige retningslinjer om Corona
Tilmelding Send en mail til atl@aarhusteater.dk Vi reserverer efter først-til-mølle-princippet.

Læs om AT Læring
 
 
 
Screendump fra live-forestillingen

ANMELDERROS TIL ALTERUMULIGT.COM

Aarhus Teater og Den Danske Scenekunstskoles virtuelle LIVE afgangsforestilling ALTERUMULIGT.COM, der havde urpremiere i lørdags, har fået en fantastisk modtagelse af anmelderne.

*****
Heavy hearts og våde tungeslaskere i fænomenal afgangsforestilling 
Iscene

******
“Alt er umuligt” (er) ikke bare et videoværk i topklasse, men også et værk, der bryder rammer og konventioner ... denne anmelder håber på, at Aarhus Teater vil samle holdet igen. For der opstår en magi, som vi slet, slet ikke er færdige med.
mortenhede.dk

For første gang føles onlineteater som rigtigt teater ... Den mest levende digitale teateroplevelse, jeg indtil nu har haft.
Dagbladet Information

ALT ER UMULIGT kan opleves LIVE frem til lørdag kl. 20 på alterumuligt.com

Læs mere om ALT ER UMULIGT
Hent pressefotos fra forestillingen
 
FacebookInstagramLinkedIn
AARHUS TEATER LÆRING
Teatergaden, 8000 Aarhus C
atl@aarhusteater.dk

BILLETSALG
Tlf. 7021 3021 (man-fre kl. 10-16)
E-mail billet@aarhusteater.dk
Online www.aarhusteater.dk 
  Del 
  Tweet 
  Del 
  Videresend 
Opdater indstillinger  |  Afmeld