Workshops i brug af rådata den 3. og 4. oktober 2017
I forbindelse med opdateringen af rådata afholder Rygestopbasen to workshops i brug af rådata ud fra to forskellige perspektiver:
Workshop 1 den 3. oktober 2017: 'Hvordan anvendes data fra RSB i praksis?' Her vil der være fokus på, hvordan den enkelte rygestopenhed kan bruge rådata til at stille spørgsmål til, evaluere og udvikle det daglige arbejde med rygestoprådgivning.
Workshop 2 den 4. oktober 2017: ´Hvordan produceres ledelsesinformation ved hjælp af data fra RSB?´ Her vil der være fokus på, hvordan rygestopenheden kan kommunikere resultater eller behov for ressourcer til ledelsen i fx kommunen eller virksomheden.
De to workhops vil indledende introducere til rådata, hjælpeværktøjer, muligheder og obs-punkter i analyserne. Vi lægger samtidig stor vægt på, at deltagerne selv skal arbejde med egne rådata og dermed selv få en praktisk erfaring med brugen. Vi lægger derfor også vægt på at samle erfaringer og spørgsmål op. Alt efter interesseområder tager vi emner op i plenum eller i mindre grupper. Netop fordi vi lægger vægt på, at deltagerne får taget fat på relevante problemstillinger for deres enhed, skal de i tilmeldingen skrive de spørgmål, som de gerne vil arbejde med. Forudsætningen for at deltage i en workshop er kompetencer i Excel på almindeligt brugerniveau.
Tilmeldingsfrist på begge workshops er den 26. september 2017. For at deltagerne kan få vejledning til at analysere data, er der et begrænset antal deltagere på de to workshops. Hvis man har en analytiker eller talknuser ansat i rygestopenheden, er man velkommen til at tilmelde vedkommende - dog er det kun muligt at tilmelde to personer fra hver rygestopenhed.
Du kan læse mere om de to workshops og tilmelde dig på Rygestopbasens hjemmeside via dette link.
____________________________________________________________________________________