Forward icon

Nyhedsbrev maj nr. 2

Her kan du læse om:

  • Tastselv-miljøet er åbent igen! Rens cachen i din browser inden login!
  • To-trins login er implementeret samt opdatering til seneste sikkerhedskrav fra RegionH 
  • Sådan gør du, hvis du ikke modtager koden til totrins login
  • Oversigt over antal deltagere i rygestoptilbud i 2019 er udgivet

________________________________________________________________________________

Tastselv-miljøet er åbent! Rens cachen i din browser inden login

Tastselv-miljøet er blevet opdateret og er nu klar til, at alle brugere kan komme på igen. 

Rens cachen i din browser, inden du logger på tastselv-miljøet. Din browser husker tidligere versioner af de hjemmesider, som du bruger. Efter at Rygestopbasens tastselv-miljø er blevet opdateret, kan browseren ikke vise de nye funktioner rigtigt, med mindre du renser cachen i browseren.

Du kan finde en guide til, hvordan du clearer cachen her. Guiden er nederst til venstre, og der er instruktioner til flere typer af browsere. 

Herefter kan du åbne tastselv-miljøet og få vist den opdaterede version. Du skal kun rense cachen lige efter opdateringen - efterfølgende kan du bare logge på.

________________________________________________________________________________

To-trins login er implementeret samt opdatering til seneste sikkerhedskrav fra RegionH

Opdateringen af tastselv-miljøet betyder, at når du fremover logger ind, får du automatisk tilsendt en kode til din mail eller mobil, som du skal taste ind efter, du har logget på med din brugerprofil, som du plejer.  

I forbindelse med opdateringen har vi opdateret de to guides til brugerprofilerne: For almindelige brugere og for de enhedsansvarlige. Her finder du både information om, hvordan totrins login fungerer, og hvad du skal gøre, hvis du ikke modtager koden. Du finder de to guides her

Derudover har vi opdateret tastselv-miljøet til nye sikkerhedskrav, sådan at du nu kun kan taste forkert tre gange i loginprocessen, før din brugerprofil bliver spærret. Dette kan du også læse mere om i ovenstående guide. 

Hvis du fremover får en ny adgangskode af den enhedsansvarlige eller Rygestopbasens sekretariat, vil du automatisk skulle ændre koden til en personlig kode ved første login. 

Alle opdateringen af tastselv-miljøet er en milepæl i forhold til, at vi kan få sikkerhedsgodkendt modulet til at deltagerne selv kan taste deres egne oplysninger ind i Rygestopbasen. 

________________________________________________________________________________

Sådan gør du, hvis du ikke modtager koden til to-trins login

Hvis du ikke modtager koden til anden del af login-processen, er der flere mulige fejlkilder. Her er de mest almindelige, og hvad du kan gøre ved dem: 

  • Hvis koden bliver sendt til en mail, kan mailen havne i dit spam-filter. Tjek derfor altid først, om mailen er havnet i spam-filteret.
  • Har kommunen eller rygestopenheden meget stærke firewalls, kan fremsendelsen af mailen også blive forhindret. Det kan Rygestopbasen ikke programmere sig ud af. Her anbefaler vi, at du skifter modtagelsen af koden til din mobiltelefon. Kontakt den enhedsansvarlige eller Rygestopbasens sekretariat for at få rettet oplysningerne. 
  • I linjen over, hvor du skal taste koden ind, står der altid, hvor koden er sendt hen. Her har du mulighed for at tjekke, om der evt. skulle være fejl i enten mail eller telefonnummer. Er der fejl, skal enten den enhedsansvarlige eller Rygestopbasens sekretariat gå ind og rette fejlen, før du kan komme på.
  • Er der tale om en generel systemfejl hos vores leverandører af sms- og mailløsninger, skriver vi det på forsiden af login og rygestopbasen.dk. 

________________________________________________________________________________

Ny oversigt over rygestop i din kommune for 2019 er udgivet

Nu kan du se den nye opgørelse over antallet af borgere, der benyttede sig af de forskellige nationale rygestoptilbud i 2019. Du finder opgørelsen her

Det er Stoplinien, Kræftens Bekæmpelse og Rygestopbasen, der i fællesskab udgiver oversigten. Vi er enige om, at tallene bekræfter tendensen fra 2018; nemlig at flere søger hjælp til rygestoppet, og at mange af landets kommuner fortsat har fokus på at henvise borgere til relevant hjælp.

I forhold til opgørelsen er det vigtigt at bemærke, at flere borgere anvender mere end ét tilbud i samme år, og de får dermed hjælp fra flere vinkler og over længere tid.

________________________________________________________________________________