Ingen billeder? Web-version

Kære

Godt nytår! Her kommer CEVs første nyhedsbrev for 2017. Det omhandler højdepunkter fra 2016 og et indblik i, hvad I kan forvente fra os i løbet af 2017.

Rigtig god læselyst!

 
 

2016: Ejerstrategi-kortet, ejerleder-konference, workshops og 3. forskningsrapport 

2016 var et travlt og produktivt år på CEV. Her følger nogle af de bedrifter, vi er mest stolte af:

  • Henover vinteren præsenterede vi Ejerstrategi-kortet - et gratis online værktøj til ejerledere og rådgivere. Ejerstrategi-kortet kan bruges til at indtænke virksomhedens fremtidige ejerskab og ledelse i den strategiske planlægning. Find Ejerstrategi-kortet her og download informationspjecen her
     
  • Vores ejerleder-konference, "Ejerledelse - Planlæg for Fremtiden", løb af stablen fredag d. 15 april og var noget af et tilløbsstykke med 150 deltagere og masser af inspirerende og indholdsrige oplæg og debatter - læs mere her
     
  • Vi afholdt også et tredags-forløb for ejerledere henover forår, sommer og efterår. Fokus var den fremtidige ejer- og ledelsesstruktur i ejerledede virksomheder og alle dage bød på relevante og inspirerende oplæg og diskussioner. Læs videre her
     
  • Vi udgav vores 3. forskningsrapport, hvor 13.000 ejerledere giver deres bud på planlægning og overvejelser omkring ejerledelse og ejerskifte - læs mere her
     
 
 
 

Et kig på 2017s højdepunkter

Her følger nogle af de tiltag, vi glæder os mest til at dele med jer i det nye år:

  • VI udgiver den 4. forskningsrapport om ejerledelse. Den kommer til at omhandle ejerskifteprocessen, og hvad vi kan lære af de virksomheder, som har implementeret et succesfuldt ejerskifte.
     
  • Vi arbejder på højtryk på to nye forskningsprojekter. Det ene omhandler betydelsen af bestyrelse og ledelse under ejerskifte. Det andet undersøger de psykologiske processer, ejerledere gennemgår under en ejerskifteproces. Begge projekter munder ud i konkrete værktøjer, som skal anvendes til workshops i løbet af året. Læs mere her 
     
  • Den 6. september 2017 - gem datoen! - afholder vi endnu en konference. Information omkring hovedtema, program og tilmelding følger inden længe.
     
  • Vi fortsætter forløbene for ejerledere og rådgivere i form af kurser og workshops. Vi kommer bl.a. til at arbejde i dybden med vores værktøj Ejerstrategi-kortet, så vi kan give jer et indblik i værdien af at anvende værktøjet i planlægningen af ledelse og ejerskab. Kontakt os for at høre nærmere om forløbene, eller for at arrangere en live-demonstration - vi rejser gerne ud og samarbejder med jeres virksomhed om at afholde workshops.
 

Det var alt for denne gang. Husk at følge os på LinkedIn, hvor vi deler flittigt ud af danske og internationale ejerleder-nyheder.

På gensyn!