SPONSORNYT Ingen billeder? Web-version Velkommen til sæson 2018/19 i Badminton RoskildeVi opdaterer løbende med events, holdkampe, nye spillere og nye træningsmuligheder på vores facebook som du kan finde på knappen nedenunder. SæsonforberedelseBåde senior- og ungdomsspillere har været i skarp træning i løbet af sommerferien. Seniorspillerne har igen i år taget turen til Club La Santa. I år blev det 18 spillere der tog turen, hvor der var gensyn til nogle tidligere BR spillere i Line og Andreas Fleischer, der nu spiller i Solrød. Udover de 2 tidligere BR spillere var også Vegard Rikheim fra Solrød inviteret. Hvalsø har endnu en gang fået besøg af ungdomsafdelingen i BR, hvor de har fået en masse kvalificeret træning, både af faste trænere i BR, gæstetrænere og seniorspillere der har taget turen forbi de unges lejr. Opdatering fra 1. holdet 1. holdet endte endnu en gang med at falde et halvt skridt kort i oprykningsspillet til 2. division, og vi er dermed i 3. division igen i år. Vi regner stærkt med at kunne beholde vores 3. divisions plads. I år må vi desværre sige farvel til et par seniorspillere der har besluttet sig for at tage skridtet til større udfordringer. Dog er der også kommet spillere til, hvor vi i år vil sige velkommen tilbage til Rendy Ismanto, samt Elizabeth der begge er fra Indonesien. Samtidig har vi oprettet et samarbejde med Orø Badminton Academy, hvor et par af deres spillere får deres faste gang et par dage om ugen i Badminton Roskilde. Seniorafdelingen Udover 1. holdet fortsættes 2. og 3. holdet i år, og dette år ligger alle 3 hold i naborækker efter et par stærke år med oprykninger for 3. holdet. Dermed ligger 2. holdet i Danmarksserien og 3. holdet ligger i Sjællandsserien. I år har vi det heldige sammentræf at alle 3 hold spiller på hjemmebane samtidig, hvor første runde spilles fra kl 14 lørdag d. 8 september i Roskilde Hallerne. Trænerteamet er uændret med Michael Rasmussen som Cheftræner i Senior, mens Rendy Ismanto og Alexander Bond fortsat vil varetage træninger. Udover holdkampstræningerne har vi 2 gode tilbud. Det ene er
hyggesenior hvor Christoffer Müller modtager alle spillere fra dem der har slået til en bold tidligere, til dem der aldrig har brugt en ketcher. Samtidig har Henrik Correll's "Pay n play" til formål at være kamptræning for de lidt mere erfarne spillere, både dem der spiller holdkamp, og dem der bare vil slå lidt til en bold. Ungdomsafdelingen Ungdomsudvalget og Cheftræner Bjarne Nielsen har til denne sæson lavet et nyt træningskoncept, som skal sikre, at vi kan rumme både de målrettede spillere, de sociale og motionerende spillere, samt tage godt imod nye spillere, som har lyst til at spille badminton. Vi har en ambition om, at det skal være sjovt at komme til badminton, men at vi samtidigt også skal blive bedre, både spillemæssigt og socialt, og at det at spille badminton i Badminton Roskilde er mere end bare at komme til træning. Badminton Roskilde har mere end 200 ungdomsspillere, og af dem er ca. 50 af dem meget aktive i forhold til stævner og holdkampe. Vi håber at endnu flere af vores spillere får lyst til at deltage aktivt i stævner og holdkampe, og at vi på sigt kan flytte sociale og motionerende spillere eller nye spillere til målrettede og ambitiøse spillere, så andelen øges i løbet af sæsonen 2018/2019, Muligheder i Ungdom Træningsmuligheder(samt generelle muligheder i ungdom er opdelt i kategorier som nedenunder, men en mere detaljeret gennemgang kan findes på linket: badminton-roskilde.dk
Basistræning Plustræninger Morgentræning Individuel Træning Styrketræning Mental Træning Pigespillere U9-U11 spillere Sociale arrangementer Hjælper til stævne søges Har du lyst til at hjælpe Badminton Roskilde med at afvikle et enkelt stævne i løbet af sæsonen? Så læs videre. Vi afvikler samlet set 6 ungdomsstævner i løbet af sæsonen, og vi mangler hjælpere til nogle af disse stævner. Klubbens egne ungdomsspillere deltager i disse stævner, og så er der også deltagelse fra mange andre klubber. Opgaven går ud på at styre dommerbordet, og hvis du ikke har prøvet det før, så får du naturligvis en introduktion til det. Grundlæggende set handler det om at følge nogle instrukser fra et stævneprogram på en computer, som holder styr på alle kampene. Et stævne afvikles typisk en lørdag eller søndag fra kl. 8-16. Udover at stævnerne rent sportsligt er godt for vores egne ungdomsspillere, så tjener klubben også lidt penge på at afvikle disse stævner. Skriv til info@badminton-roskilde.dk, hvis du vil høre mere. BR's Tak En klub som Badminton Roskilde fungerer udelukkende gennem de sponsorer og frivillige der giver penge og energi til alt hvad vi laver. Om de frivillige er i officielle udvalg i klubben, giver en hjælpende hånd eller hepper på alle vores spillere og hold er det en kæmpe hjælp, og er det som driver hele klubben fremad. Uden sponsorerne ville vi ikke havde de samme muligheder for at give alle vores spillere - unge som gamle - de trænings- og sociale muligheder som vi kan nu. Klubben har gået igennem en massiv udvikling de sidste par år, og vi kunne ikke havde gjort det uden jer.
Tak til sponsorerne
|