RealDania Byg
 

21. august: Åbent hus på Bent Madsens Gård

Fredag den 21. august kl. 14-17 slår Realdania By & Byg dørene op til Bent Madsens Gård - en firlænget gård fra 1700-tallet opført efter fynsk egnsbyggeskik og fyldt med historiske detaljer.

Gratis adgang - men du skal have en billet
På grund af de særlige omstændigheder som følge af COVID-19 er det nødvendigt at bestille billet til et bestemt tidsrum, så vi kan overholde myndighedernes retningslinjer om forsamlinger.

Billetterne er gratis. Bestil dem her

Facebook Like Button Tweet Button
 

FÅ PLADSER: Byvandring i Frederiksstaden

Lindencrones Palæ, Det Gule Palæ, Amalienborg Slotsplads, Marmorkirken og Tietgens Ærgrelse. Frederiksstaden rummer et væld af guldrandede adelspalæer og pompøse borgerhuse.

Vi dykker ned i den kanoniserede bydels arkitektur, historie og liv, når vi tager på historisk byvandring i selskab med Steffen Løvkjær fra Historic Talks med speciale i kongelig og adelig kulturhistorie.

19. august: Byvandring i Frederiksstaden kl. 17

Facebook Like Button Tweet Button
 

Kom indenfor i prøveboligen i seniorbofællesskabet i Ringkøbing

Bo mindre, del mere og få mere fællesskab i hverdagen. Det er det bærende princip i udviklingen af et nyt bofællesskab for alle 50 år+, der udvikles netop nu i Naturbydelen Ringkøbing K - lige ud til fjorden.

Nu er byggeriet så langt, at det er muligt at opleve en møbleret 2-værelses lejlighed. I alt rummer bofællesskabet 14 lejeboliger på 50-120 m2 med køkken-alrum, 1-2 værelser, bad/toilet og egen altan/terrasse. Samtidig har beboerne adgang til en række fællesfaciliteter: et værksted, grejskur, drivhus, lounge, vaskeri og gæsteværelse. Bofællesskabet står klar til indflytning den 1. oktober.

> Se videodagbog fra prøveboligen 

Besøg seniorbofællesskabet den 7. september
Tag med til Ringkøbing, og oplev seniorbofællesskabet, inkl. den møblerede prøvelejlighed, og resten af Naturbydelen, hvor beboerne har fjorden og enge, bærhaver, søer, legeplads og trækfærge lige uden for hoveddøren. Lige nu er der 139 boliger på vej i den nye bydel.

Tilmeld dig rundvisningen

Facebook Like Button Tweet Button
 

Det skjulte loftsmaleri

Under restaureringen af Kochs Tinghus i Store Heddinge fandt vi et smukt bemalet loft. Det var skjult af nedhængte lofter, og vi anede ikke, at det fandtes.

Loftet er malet i grønlige og rødlige farver og med en bort af fabelvæsener og farverige, frodige frugt- og blomstermotiver.

Det er ikke lykkedes at finde frem til kunstneren bag loftsmaleriet, men det stammer sandsynligvis fra 1871, hvor hele huset muligvis har været igennem en større ombygning.

At finde sådan et loft undervejs i restaureringsprocessen er noget, der betyder, at økonomi og tidsplan skal revideres, men vi valgte at fremdrage loftet og få det repareret og konserveret. Det har vi ikke fortrudt.

25. august: Oplev loftsmaleriet og resten af det elegante tinghus

Facebook Like Button Tweet Button
 

Nyt arrangement: Odense under forandring - middelalder møder moderne storby

Kom med på byvandring i det ældste Odense, hvor vi udforsker byens udvikling med udgangspunkt i Odense Adelige Jomfrukloster og Oluf Bagers Mødrene Gård. Undervejs finder vi bygningsspor, der viser, hvordan husene er med til at fortælle byens historie fra middelalder til i dag.

29. september: Byvandring i Odense

Facebook Like Button Tweet Button
 

Erhvervsarrangement: Ny viden om indeklima

Mere end en halv million af landets parcelhuse er opført før 1980. Mange af dem trænger nu til at blive renoveret. Hvordan kan man forbedre indeklimaet, når planløsningen skal ændres, køkkenet udskiftes, børneværelserne gøres større eller kælderen gøres anvendelig?

Få indblik i det katalog af indeklimaudfordringer og løsninger, der er udgangspunkt for indeklimarenoveringen af tre arketypiske parcelhuse i Realdania By og Bygs igangværende eksperiment i Randers.

Kom med til erhvervsarrangement den 17. september i Randers, og hør indlæg ved projektets fagfolk. Vi besøger de tre testhuse, inden indeklimarenoveringen går i gang, og drøfter udfordringer, løsninger og pris.

Læs mere om arrangementet

Facebook Like Button Tweet Button