RealDania Byg
 

19. marts: Oplev en af Odenses ældste bygninger

Kom på opdagelse i Oluf Bagers Mødrene Gård fra 1586, hvor spor af fortiden dukker op overalt:

En strygejernsovn, et hanebåndsloft med hejseværk, 1600-tals-vinduer med lodposter, tøndehvælvede kælderlofter, bindingsværk med smukt udskårne rosetter og en klokke fra dengang man 'ringede efter pigen'.

Kom med rundt i det stemningsfulde hus, der i dag bliver brugt til butik, restaurant og kontor for Realdania By & Byg i Odense, og hør om Realdania By & Bygs arbejde med at bevare den fredede ejendom.

Rundvisning den 19. marts (Odense)

Facebook Like Button Tweet Button
 

24. februar: Bag byggehegnet på Dyrehave Mølle

I Nyborg er restaureringen af Dyrehave Mølle i fuld gang: Pudsen er repareret. Gallerigangen er udskiftet. De store vinger er eftergået og malet.

Nu mangler blot møllens indre, hvor bl.a. det store møllehjul skal have skiftet tænder, så det ældgamle håndværk kan komme i spil igen.

Oplev møllen og de tilhørende bygninger, og hør om arbejdet med at få det historiske mølleværk til at køre igen.

Byggepladsbesøg 24. februar (Nyborg)

**********
NB: Arrangementet er forbeholdt Klubbens medlemmer. Bliv medlem for kun 199 kr. om året.
Læs mere om medlemskabet her.

Facebook Like Button Tweet Button
 

Genforeningsåret 2020: Arkitektur i grænselandet

I anledning af genforeningsåret sætter vi fokus på, hvordan tilknytningen til hertugdømmerne har påvirket vores arkitektur og byggestil. I Realdania By & Bygs samling af dansk arkitektur gennem 500 år findes en lang række af ejendomme, hvis historie og arkitektur knytter sig til fortællingen om grænselandet - bl.a. et statshusmandsbrug ved Haderslev, marskgården i Højer, Ambergs Tinghus i Esbjerg og Digegrevens hus i Tønder.

I selskab med Peter Dragsbo, etnolog og forhenværende direktør for bl.a. Sønderborg Slot, kan du blive klogere på grænselandets arkitektur, byggeskik og historie med særlig fokus på de sidste 300 år. Arrangementet finder sted i Oluf Bagers Mødrene Gård, hvor Realdania By & Byg har sit Odense-kontor.

29. april: Foredrag i Odense

Facebook Like Button Tweet Button
 

Hold ferie i Ærøskøbings næstældste hus

Middelalderbyen Ærøskøbing er Danmarks bedst bevarede 1700-talsby med utrolig velholdte huse, hvoraf 39 er fredede. Et af de fredede huse er Priors hus fra 1690, som Realdania By & Byg købte i 2016 og restaurerede frem til 2018.

Selvom huset er Ærøskøbings næstældste, finder du moderne bekvemmeligheder som internet, opvaskemaskine, vaskemaskine samt gulvvarme i det smukke teglstensgulv.

Huset udlejes normalt kun til Arkitektforeningens medlemmer. Klubbens medlemmer kan dog leje huset ud i følgende uger. 

Priors Hus - uge 8
Priors Hus - uge 9
Priors Hus - uge 10
Priors Hus - uge 13

Facebook Like Button Tweet Button