Ingen billeder? Web-version

Kære

Velkommen til vores første nyhedsbrev i 2016. I dette nyhedsbrev vil vi give dig en opdatering på de ting, vi har arbejdet med hos Center for Ejerledede Virksomheder den seneste tid.

 
 

Kom til konference: Ejerledelse - Planlæg for fremtiden

Center for Ejerledede Virksomheder ved CBS, INSEAD og Industriens Fond er glade for endnu engang at kunne byde velkommen til årets ejerledelseskonference d. 15. april 2016, kl. 9.30-14.30, i Ovnhallen på Porcelænshaven 20, Frederiksberg.

Konferencen sætter spot på danske ejerledede virksomheder og har særligt fokus på ejerstrategi, det aktive ejerskab og planlægningen af virksomhedens fremtidige udvikling. Kom og hør, hvordan over 10.000 ejerledere forholder sig til lederskab og ejerskab i deres virksomheder.

 

 
 
 

Bliv introduceret til det nye strategiske værktøj ”Ejerstrategi-kortet” til planlægning af fremtidens ejer- og lederskab i virksomheden. Og mød andre ejerledere, forskere og rådgivere.

Læs mere om
årets ejerledelseskonference her

Tilmeld dig her og download program som PDF her

 

 
 

Velkommen til Niels Westergård-Nielsen

I Center for Ejerledede Virksomheder er vi stolte af at kunne byde velkommen til professor Niels Westergård-Nielsen, der er tiltrådt som akademisk leder af centret. Niels er professor ved Institut for International Økonomi og Ledelse på CBS, og har i mange år forsket i erhvervsstrukturer og disses indflydelse på entreprenørskab og  jobskabelse i danske virksomheder.

Hos CEV vil Niels være ansvarlig for den akademiske udvikling, mens Jette P. Jørgensen fortsat har ansvar for den administrative ledelse og CEVs samarbejde med erhvervslivet.

 
 
 
 

Du kan her læse mere om Niels Westergård-Nielsen.

 
 

Undersøgelse kortlægger rådgivning om ejerskifte

Center for Ejerledede Virksomheder har gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt 169 rådgivere for ejerledede virksomheder, der bl.a. kortlægger hvilke udfordringer rådgivere til ejerledede virksomheder finder størst, når de skal rådgive om et ejerskifte.

Rådgiverne udpeger de to største udfordringer i rådgivning omkring ejerskifte: at ejerlederne ikke ønsker at opgive kontrol med virksomhederne og at ejerlederne har en urealistisk holdning til virksomhedens økonomiske værdi.

 

 
 
 
 
 

Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at kun 17 % af virksomhederne, i følge rådgivernes kendskab, har en plan for fremtidigt ejerskab.

Læs mere om undersøgelsens resultater her