Kære Sommerferien banker på døren, og hos Center for Sundhedssamarbejde vil vi ønske dig en rigtig god sommer. Men inden du pakker computeren sammen, må du ikke gå glip af højdepunkterne fra Folkemødet, hvor vi blandt andet stod for en debat om demens og samarbejdede med studerende fra tænketanken iNHEALTH om forskellige aktiviteter. Du kan også læse om, at Center for Sundhedssamarbejde fik lov at få et spørgsmål med i en undersøgelse fra Danmarks Statistik, og så løfter vi sløret for programmet til vores første arrangement efter sommerferien. God læselyst – og rigtig god sommer! Går du nøgen i svømmehallen?"Går du nøgen i svømmehallen" var titlen på en af de debatter, som Center for Sundhedssamarbejde afholdte på årets Folkemøde. Her blev det blandt andet debatteret, hvordan folk med demens kan leve et godt liv - og hvordan vi som samfund kan skabe de bedste rammer for mennesker med en demenssygdom. Hørte du ikke debatten, kan du læse et uddrag lige her. Folkemødet set med folkesundhedsbriller påiNHEALTH er en tænketank stiftet af studerende fra uddannelsen i folkesundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet. Deres formål er at bygge bro mellem universitetet og erhvervslivet. Derfor deltog iNHEALTH sammen med Center for Sundhedssamarbejde på Folkemødet, hvor de stod for forskellige aktiviteter. De studerende interviewede blandt andet Peter Qvortrup Geisling fra
DR og Søren Brostrøm, der er direktør for Sundhedsstyrelsen. Hvor tryg er du ved at dele dine sundhedsdata?Det spørgsmål spurgte Danmarks Statistik et udsnit af den danske befolkning under årets Folkemøde om. Spørgsmålet var formuleret af Center for Sundhedssamarbejde, og resultatet viste, at danskerne i overvejende grad er trygge ved at dele deres personlige sundhedsdata. Men sundhedsdata er et vidt begreb, der gør det svært at måle på, mener direktør for Center for Sundhedssamarbejde Carsten Obel. By i bevægelseAarhus Kommune har en vision om, at Aarhus skal være en by for alle og en by i bevægelse. Den måde vi indretter Aarhus, laver mobilitetsløsninger, inviterer naturen ind i byen, laver byrum og faciliteter samt hvordan vi forbinder byen og resten af kommunen er afgørende for, hvordan det opleves at bo i Aarhus og for aarhusianernes sundhed og trivsel. Derfor afholder Center for Sundhedssamarbejde i samarbejde med magistrater på tværs af Aarhus Kommune en temadag, hvor fagfolk og forskere kommer med deres bud på, hvordan Aarhus kan blive en sund by med et byrum, der inviterer til bevægelse. Kommende arrangementer
|