Det at være samfundsborger i det 21. århundrede stiller større krav til gode læsefærdigheder end nogensinde før. Når eleverne forlader grundskolen, skal de have tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne uddanne sig, arbejde, deltage i fritidsaktiviteter og være aktive samfundsborgere.
”Kvaliteten af vores uddannelsessystem er ikke synonym med, hvor godt vi klarer os i internationale undersøgelser. Men det hører med til at have et godt skolesystem, at børn kan håndtere de tekster, de bliver præsenteret for, hvad enten det er faglitteratur eller skønlitteratur,” siger Jan Mejding, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet.
Han står han bag den danske del af PIRLS 2016, som er en international undersøgelse af 4.-klasse-elevers læsekompetencer, der finder sted hvert 5. år.
Elevers online-læsning er testet
I undersøgelsen er elevernes læsekompetence blevet testet på to måder: Eleverne skulle svare på forståelsesspørgsmål til to tekster i papirform, og som noget nyt er deres online-læsning også blevet testet i den såkaldte ePIRLS-undersøgelse.
”Læsning på papir er en nøglefærdighed, men i dag er læsning på en skærm lige så vigtig. Derfor har vi også målt elevernes evne til at læse, forstå og navigere rundt i en online-tekst, der var bygget op som en hjemmeside,” siger Jan Mejding.
3.-klasse-elever med i undersøgelsen
For første gang er de danske 3.-klasse-elevers læsefærdigheder også blevet undersøgt.
”Det gør det muligt at se på læseudviklingen i overgangen mellem indskolingen og mellemtrinnet, hvor kravene til elevernes læsefærdigheder bliver større, og hvor eleverne skal læse med det formål at lære noget i andre fag end dansk,” siger Jan Mejding.
Nogle af de faktorer, der er forbundet med tilegnelsen af læsekompetence, er også blevet undersøgt, blandt andet børnenes læselyst og læsevaner og antallet af skriftsprogsstimulerende aktiviteter, som deres forældre har foretaget med dem, inden de startede i skole.
Forhold vedrørende skolerne, såsom antallet af computere og omfanget af efteruddannelse af lærerne indgår også i undersøgelsen.
”I en international verden bør vi ikke kun forholde os til os selv, vi bør også lade os inspirere af andre måder at gøre tingene på. I en dansk sammenhæng er det især interessant at sammenligne med de andre nordiske lande, fordi deres skolesystemer og samfund minder om det danske,” siger Jan Mejding.