No images? Click here NYHED Pris til værftgården Nørre Sødam: Bevaring af sønderjysk bygningskulturI efteråret 2023 kunne Realdania By & Byg efter tre års restaurering indvie den 300 år gamle værftgård Nørre Sødam syd for Møgeltønder, og i går blev gården præmieret af Tønder Kommune. ”Efter en omfattende restaurering fremstår gården med et harmonisk og roligt udtryk, der fremhæver dens arkitektoniske værdi og betydning for lokalområdet”, lød det fra Tønder Kommune, da prisen blev overrakt. Kommende arrangementerHusk, at du som klubmedlem kan tage en gæst med til klubpris RESTAURERING - INDBLIK Tolv kvadratmeter med blå kornblomsterVild og frodig natur. Udsigt til en blomstrede ådal. Løvgrønne skodder for vinduerne. Lyseblå, rosafarvede og solgule værelser. Bemalinger af blomster, blade og fugle. Og tolv kvadratmeter med blå kornblomster… Alt sammen samlet i et lille fint hus med en stemning af sol og sommer; af noget fredfyldt og farvemættet. Der er hverken tale om et landhus i Sydfrankrig eller et sommerhus i Skagen. Stemningen er skabt af den danske arkitekt Viggo Møller-Jensen i hans eget hus, som han opførte i 1939 i det naturskønne Mølleådalen i Kongens Lyngby nord for København. Et lille og beskedent hus, som blev formet og farvesat af en af de arkitekter, som i løbet af 1900-tallet var med til at udvikle den danske familiebolig, og som med sit eget hus var med til at skabe den ’nøjsomhedsarkitektur’, der var fremherskende i tiden lige før og efter 2. verdenskrig. I 2019 købte Realdania By & Byg Viggo Møller-Jensens eget hus for at sikre og bevare det for eftertiden. Huset blev restaureret, og den særlige stemning og de karakterfulde farver blev bevaret og genskabt – også et særligt tapet med blå kornblomster, som blev opdaget under restaureringen af husets entré som en lillebitte flig, gemt under flere lag af andre og nyere tapeter.
Sådan fortæller Realdania By & Bygs arkitekt og projektchef Frants Frandsen, som stod i spidsen for restaureringen af Viggo Møller-Jensens eget hus.
Det fortæller Realdania By & Bygs arkitekt og projektchef Frants Frandsen og forklarer, at det er et såkaldt FDB-tapet fra 1943, som formentligt er fremstillet på tapetfabrikken Fiona i Faaborg for Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger, i dag COOP. På baggrund af den lille stump tapet, der blev fundet, og med en nyproduceret, håndlavet tapetvalse og en 100 år gammel trykkemaskine blev tapetet genoptrykt og efterfølgende genopsat præcist det samme sted, som det i sin tid blev placeret af Viggo Møller-Jensen selv: i entréen på de tolv kvadratmeter vægplads. Oplev huset med Realdania By & Byg Klubben tirsdag den 18. juni |