TDM Nyhedsbrev

Læs nyhedsbrevet på nettet

Marts 2015

Internt nyhedsbrev

Fra Centerlederen

IUP-CUDiM samarbejdet
Undersøgelsen vedr de potentielle samarbejdsmuligheder er nu for alvor skudt i gang. Fase 1-møderne løber af stablen d. 26 og 27. marts. Medarbejdermødet d. 18. marts blev brugt til at komme med input til de repræsentanter, som deltager i fase 1-møderne. Fase 2 er også fastlagt, og det bliver et heldagsseminar den 14. april med deltagelse af såvel repræsentanter fra CUDiM som IUP.

Flytning
Dekanen har jo annonceret, at det er ved at blive undersøgt om det er muligt at flytte alle Centrets aktiviteter og IUP’s Campus-Aarhus aktiviteter til Nobelparken. Det er endnu ikke afklaret, men de seneste melding går på, at det i givet fald tidligst bliver i 2017, formentlig sommer. Det er selvfølgelig ikke optimalt, dels for Centrets sammenhængskraft, dels i forhold til kortlægning af samarbejdsmuligheder med IUP (og her ikke mindst Aarhus-afdelingen). Jeg arbejder på at undersøge om planen kan tilrettelægges anderledes, således at vi kan flytte tidligere, men jeg er ikke optimistisk.

Aktiviteter
Der er gang i meget på centret, hvilket ikke mindst viser sig ved, at der er mange større og mindre ansøgninger om midler og forberedelse af ansøgninger. Som centerleder er jeg godt tilfreds med denne aktivitet.

Medarbejderportalen er i luften
Den nye medarbejderportal er efterhånden ved at tegne sig. Alt internt indhold, som informationer fra Centerlederen,
Sekretariatet og interne nyheder/beskeder og arrangementer, vil blive annonceret på denne side. Jeg vil derfor kraftigt opfordre Jer til at gøre portalen til startside. Vejledning findes her. Der bliver stadig arbejdet med indhold til siden, og det er muligt at byde ind med forslag til rettelser og input ved at kontakte Kommunikationsmedarbejder, Maja Maria Nielsen. Håber at I vil tage godt i mod initiativet og bidrage til kampagnen "kend din kollega".

 

Jeg håber alle må få en god og afslappende påske.

Arne

Fra Sekretariatet

Sekretariatet på PMV 48 og Trøjborg holder påskeferie i hele næste uge.

Vi ønsker Jer alle en rigtig god påske!

 

Nyheder

Generelle nyheder

Arts’ uddannelseseftersyn: institutterne spiller ud

Sammenlægning af uddannelser, mindre frafald og forenkling af uddannelsesadministrationen er nogle af de tiltag, institutterne på Arts overvejer at arbejde med for at få balance i uddannelsesøkonomien, når dimensioneringen af uddannelserne for alvor slår igennem.

Ny forelæsningsserie præsenterer verdensnavne i Aarhus

På Institut for Kultur og Samfund lanceres nu en forelæsningsrække, der to gange årligt vil præsentere den brede offentlighed for verdensnavne inden for human- og socialvidenskaberne. Første forelæsning i den nye serie afholdes den 9. april, hvor James C. Scott fra Yale University vil gøre publikum klogere på ”tæmningens historie”.

Flere IT-systemer er ude af drift den 18. og 19. april

Nu er det igen blevet tid til at gennemføre et servicetjek af flere af AU’s IT-systemer. Hvis du har planlagt at arbejde den pågældende weekend, opfordrer vi til, at du kopierer relevant materiale ud på din computer, så du kan arbejde med det lokalt.

Folkemøde på Bornholm
Aarhus Universitet deltager igen i år i Folkemødet på Bornholm. Ligesom sidste år vil forskningsskibet
Aurora danne scene for de fire dages aktiviteter i Allinge Havn.
Programmet vil byde på en blanding af faglige præsentationer, politiske debatter og musikalske indslag.
Hvis du har planlagt at deltage i årets Folkemøde, er du meget velkommen til at kigge forbi skibet.
For mere information om AU’s aktiviteter kontakt venligst kommunikationsmedarbejder, Rikke S. Lindhard

Se nyheder fra Arts her.

Kalender

Kommende møder på Centret:
26. marts 2015                   Møder med konsulent vedr. samarbejdsmuligheder med IUP
27. marts 2015                   Møder med konsulent vedr. samarbejdsmuligheder med IUP
27. marts 2015                   Farvel-reception for Hanne Buhl kl. 14.00-16.00
09. april 2015                     Fakultetsledelsesmøde kl. 08.30-10.30
09. april 2015                     CUDiM/IUP styregruppemøde kl. 11.45-13.00
14. april 2015                     Fællesmøde med IUP vedr. samarbejdsmuligheder
14. april 2015                     Uddannelsesudvalget, Arts kl. 12.00-15.00
21. april 2015                     FSU-møde, Arts kl. 13.00-15.00
24. april 2015                     LSU/LAMU-møde kl. 13..00-15.00

Innovationsfonden afholder informationsmøde

Innovationsfonden er den nye store spiller i forsknings- og innovationslandskabet i Danmark. Fonden har
årligt ca. 1,5 mia. DKK til rådighed og investerer i iværksættere, forskere og virksomheder med viden og
ideer, der skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. Informationsmødet afholdes på engelsk d. 24.
marts.

Forskningens døgn om fremtidens teknologier

Aarhus Universitet deltager igen i år i videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Forskningens Døgn er et initiativ igangsat af Videnskabsministeriet, og i hele landet bydes der på forskning i øjenhøjde i dagene 23.-25. april. Arrangementet er gratis.

Temakonference: Humanistisk forskning og erhvervsliv

Tilmeld dig nu Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikations årlige temakonference, som denne
gang omhandler muligheder og udfordringer i samspillet mellem humanistisk forskning og erhvervsliv.
Konferencen afholdes d. 10. april 2015.

Kom ud af starthullerne og deltag i DHL Stafetten 

DHL Stafetten 2015 finder sted i Mindeparken, Aarhus torsdag d. 20. august. Pia G. Andersen tilbyder igen i år at tilmelde os alle fra CUDiM. Der er brug for flere deltagere for at kunne stille hold. Tilmelding til Pia senest d.20. april med oplysninger om:

  • Navn
  • Deltagelse på løbe- eller gåhold (Løb er på 5x5 km stafetløb (du løber kun 5 km.), en gåtur (Walk) er på 5 km.)
  • Evt. forslag til hold navn hvor CUDiM indgår:     ......CUDiM…….
  • Evt. ønsker om hvem man vil på løbehold/gå-hold med
  • Størrelse på den gratis t-shirt man får (der er tale om standardstørrelser) 

 

Se flere arrangementer her.

Klik her for at afmelde dig nyhedsbrevet