Sæsonens salgsmæssige højdespringere var familieforestillingen Den uendelige historie (26.816), genopsætning af Reumert-vinderen Erasmus Montanus (17.881), glamrockmusicalen The Rocky Horror Show (16.411) og dramatiseringen af Johs. V. Jensens roman Kongens Fald (14.268) – alle på Store Scene. Også på teatrets næststørste scene Scala stimlede publikum til – Soyas klassiker Parasitterne (8.045) og Lars von Triers Dancer in the Dark (7.094). Der var også rift om billetterne på de små scener, hvor særligt det nyskrevne stykke Audition (1.584) og Sarah Kane-nyklassikeren 4:48 Psychosis (1.141) sprang i øjnene. Sidstnævnte var Reumert-nomineret i kategorierne Årets
Skuespil, Årets Kvindelige (Mette Døssing) og Årets instruktør, som blev vundet af Aarhus Teaters husinstruktør Sargun Oshana.
Teaterdirektør Trine Holm Thomsen siger:
Selvom vi først havde sæsonens første premiere i november og dermed havde væsentligt færre spilledage, nåede vi i mål med et fornemt billetsalg. Det glæder mig også, at teatret markerede sig i 18/19 på den kunstneriske front med Reumert-nomineringerne og prisen for 4:48 Psychosis, men også at Jacob Madsen Kvols fra vores ensemble modtog Iscenes Publikumspris for
hovedrolle i The Rocky Horror Show og at Aarhus Teater modtog Initiativprisen 2018 for, som juryens motivation lød, at have ”rusket op i teatret med former og formater, som i den grad gør scenekunsten vedkommende for den brede befolkning, byens borgere og ikke mindst branchen selv".
Aarhus Teaters årsregnskab offentliggøres ultimo november, når teatrets bestyrelse har godkendt det.
Yderligere oplysninger og aftale om interview hos kommunikationschef Morten Daugbjerg, tlf. 4213 4700 / presse@aarhusteater.dk