Facebook icon Forward icon

Gør noget godt for dig selv - og andre!

TILMELD DIG 24 TIMER FOR LIVET PÅ LØRDAG!

Dette er en unik mulighed for, at gøre noget godt både for dig selv, men så sandelig også for andre. Vi samler sammen med Charlotte Duus og 24 timer for Livet  ind til Mænd mod Kræft.

Det er et faktum, at ca. lige mange kvinder og mænd rammes af kræft, men flere mænd end kvinder dør af kræft - hjælp os med at støtte Mænd mod Kræft.

Charlotte starter sin 24 timers færd på løbebåndet kl. 10.00, og hele formiddagen, har vi specielle hold, som det koster en lille smule, at deltage på. Der er stadig lidt for meget plads på visse af holdene, så skynd dig ned i Impuls, og få dig tilmeldt ét eller flere af de fede hold på lørdag.

HUSK - der er fantastiske præmier på alle holdene, og der er stort lotteri med bl.a. gavekort til diverse restauranter og butikker m.v.

Se hele programmet mm. lige her.

IBC - Impuls Bootcamp Challenge - NYT HOLD!

Den 18.3. afsluttede vi det første IBC hold i Impuls´ historie. De 16 gutter der deltog, fortjener verden største skulderklap. Imponerende resultater de opnåede på de bare 8 uger forløbet varede. Der var store forbedringer på både styrke, kondition og udholdenhed, og der var såmænd ganske store vægttab som en sidegevinst for en del af deltagerne. Fremfor alt fandt, eller genfandt, stort set samtlige deltagere glæden ved hård træning.

Og hvorfor ikke gentage succesen? Læs alt om det nye hold, der starter den 26. april lige her. Husk der kun er 14 pladser på holdet denne gang, så måske du skal skynde dig, hvis du skal være én af de heldige, der med garanti er i topform til strandsæsonen!

Træning for børn og unge

I Impuls kan du træne allerede fra du er 9 år gammel. Det er muligt, at både træne styrketræning og holdtræning.

Styrketræning på egen hånd foregår hver dag i tidsrummet kl. 14-17 efter et fast træningsprogram. Det er muligt at komme på alle tider, sammen med en voksen!

Vi har specielle hold for 9-14 årige næsten alle hverdage - se holdene i holdplanen lige her - børneholdene er markeret med blå farve! Der er både yoga, bike, aerobic og zumba hold. For at deltage på de normale hold skal man være fyldt 15 år.

Ring ned på 45 41 38 09, og book din gratis prøvetime, så du kan se om det er noget for dig. Det koster kun 199 kr. om måneden for børn og unge under 18 år, at træne i Impuls - se alle priserne her.

Nyt pulssystem i både Bike og sal 1 - iQniter!

Den 29. april udskifter vi vores pulssystem i bikesalen til et langt bedre og mere fremtidssikret system, end det vi kører med nu. Vi har gennem en periode haft store problemer med det eksisterende system, efter den danske forhandler drejede nøglen om.

Bare rolig, vores nye system, iQniter,  er også et Suunto baseret system, så I fortsat kan benytte jeres indkøbte pulsmålere. Der bliver en lille "nede"-periode efter den 29.4. hvor vi skal have jer alle ind i det nye system. Mere om det senere.

Som en lille bonus, installerer vi også systemet i sal 1. I vil altså herefter også kunne lagre og følge jeres resultater fra jeres bootcamptimer, steptimer osv osv.

iQniter er bygget en anelse anderledes op end vores tidligere system. Dine træningsresultater vil blive lagret på Movescount, hvor du altid vil kunne logge på, og se dine fantastiske træningsresultater.