RealDania Byg
 

600 kvadratmeter nyt stråtag

I marskbyen Højer er Realdania By & Byg lige nu i gang med at restaurere en fredet, næsten 200 år gammel marskgård, og det foregår bl.a. med traditionelle byggematerialer som tækkerør fra Limfjorden, lægter af fyrretræ og - selvfølgelig - sønderjysk græstørv.

Læs mere her

Facebook Like Button Tweet Button
 

Kollektiv for ugifte adelsfrøkener

Hvordan levede man et ærbart liv som ugift adelskvinde, hvis man ikke kunne finde en egnet ægtefælle? Fra 1700-tallet og et pænt stykke ind i 1900-tallet var en mulighed at flytte ind i Odense Adelige Jomfrukloster, indtil man – måske – var heldig at finde et godt parti. Men livet i klosteret var ikke lutter lagkage…

19. februar: Rundvisning i jomfruklostret

Facebook Like Button Tweet Button
 

Byggefællesskaber på dagsordenen

Boliger, der opføres af beboerne selv og udformes efter deres ønsker, kan føre kvalitet og mangfoldighed til de danske byer – men det stiller krav til organisering og proces. En ny publikation fra Realdania By & Byg stiller skarpt på byggefællesskaberne.

Læs mere her

Facebook Like Button Tweet Button
 

BLOX og Dansk Arkitektur Center

Bygherreprisen 2018. Dansk Stålpris 2018. Årets Byggeri. Hør om tankerne bag Københavns nye hjemsted for arkitektur og bæredygtig byudvikling. Vi ser det hele - fra p-anlægget over Dansk Arkitektur Center til lejlighederne på toppen.

Entré til Dansk Arkitektur Center inkluderet.

7. februar: Rundvisning i BLOX

Facebook Like Button Tweet Button
 

Landsted tegnet af dansk arkitekturs farveglade førstemand

Dristige og dramatiske farver og et vellykket miks af nyklassicisme, engelsk cottage-stil og nordisk byggetradition. Landstedet i Snekkersten fra 1917 er et overbevisende monument over en af de helt store fornyere inden for dansk arkitektur: Kay Fisker.

4. april: Rundvisning i Kay Fiskers landsted

Facebook Like Button Tweet Button
 

Velbevaret bygningsarv i Ærøskøbing

Ærøskøbing blev i 2002 belønnet med en Europa Nostra-pris for sin bevaringstilstand, og byen er da også noget ganske særligt: Smalle gader, toppede brosten og små huse med smukke fyldningsdøre i alverdens farver. Midt i det hele står byens næstældste hus, Priors Hus, et bindingsværkshus fra 1690, der i 2018 blev indviet efter en omfattende restaurering.

Oplev huset, og kom med på byvandring, der bl.a. går forbi et bevaringsværdigt vaskehus, som i dag er forvandlet til Danmarks mindste whiskydestilleri. Projektet vandt i 2018 RENOVER-prisens 'Specialprisen'.

30. marts: Dagstur til Ærøskøbing

Facebook Like Button Tweet Button