RealDania Byg
 

Hvornår har du sidst besøgt Odense?

Odense er midt en historisk transformation. Taler man byudvikling, kan de færreste byer herhjemme lige nu måle sig med ambitionerne i den fynske hovedstad.

Siden den firsporede Thomas B. Thriges Gade i 2014 blev lukket for gennemkørende trafik, har bymidten forvandlet sig uge for uge, og en ny bydel vokser frem med boliger, butikker, spisesteder, et kommende internationalt H.C. Andersen-hus og små grønne pladser.

Oluf Bagers Plads er et nyt bytorv anlagt af Realdania By & Byg tillige med to nye bygninger, som er tænkt og tegnet til at danne bindeled mellem den historiske bykerne og nybyggeriet i Thomas B. Thriges-kvarteret. Her kan man inden længe bo, arbejde eller blot slå sig ned under trækronerne og nyde ny og gammel arkitektur.

Inden Oluf Bagers Plads' officielle indvielse den 22. marts, kan du komme på særrundvisning og blive klogere på den specielle murkonstruktion med ler fra yderst til inderst, opleve det sildebensmønstrede klinkegulv, der på smukkeste vis smelter sammen med belægningen på pladsen udenfor, og nyde udsigten over de historiske og moderne huse i Odenses bymidte

Meld dig ind i Realdania By & Byg Klubben, og få 2 GRATIS billetter til rundvisningen den 14. marts (værdi: 150 kr.)


Gør en tur ud af det

- Besøg det splinternye kultur- og kongreshus, Odeon.

- Oplev udstillingen om byens forvandling på Odense Rådhus. Udstillingen er gratis og giver et godt indtryk af, hvordan området vil se ud, når byudviklingsprojektet er færdigt i 2021.

- Spis frokost i stemningsfulde omgivelser i Restaurant Oluf Bagers Gård.

- Parkér nemt i p-kælderen under Odeon.

Facebook Like Button Tweet Button
 

Helt tæt på Arne Jacobsen

Oplev stjernearkitektens hus ved Bellevue med nyt køkken og bad efter de originale tegninger, og spis og overnat på verdens første designhotel, SAS Royal, hvor Arne Jacobsen tegnede alt - fra facaden til bestikket og de globale succeser, Ægget, Svanen og Dråben.

26.-27. april: Temaweekend i København

Se video om Arne Jacobsens arkitektur produceret i samarbejde med TV2 Lorry.

Facebook Like Button Tweet Button
 

Vinterferie i København?

I forbindelse med Copenhagen Light Festival kan du opleve en stor lyspyramide på Bryghuspladsen foran BLOX. Efter mørkets frembrud lyser installationens 72 trekanter op i forskellige animerede mønstre og farver. 

Se mere her

Facebook Like Button Tweet Button
 

Bølgepladetag på et historisk byhus fra 1882?

Det klæder hverken huset eller gaden, og derfor skal taget på det historiske byhus i Faaborg nu erstattes af et rødt tegltag. Det sker som et led i Realdania By & Bygs projekt ”Utilpassede bygninger i købstæderne”.

Læs mere her

Facebook Like Button Tweet Button
 

Et mesterværk til to

Ét stort rum. Ingen børneværelser. Ganske lidt inventar. Fuld og uhindret panoramaudsigt over Øresund. Arkitekten Halldor Gunnløgssons eget hus ved Rungsted Kyst er en enkel og elegant sort æske tegnet til to personer, to elskende, og det er et af de mest raffinerede enfamiliehuse fra den tid.

5. marts: Rundvisning i Halldor Gunnløgssons hus

Facebook Like Button Tweet Button