Facebook icon Forward icon

Impuls er mere end et fitnesscenter

Impuls er et fitnesscenter, og uden tvivl et af de bedste. Masser af træningstilbud, super faciliteter og fantastiske undervisere. Men vi er meget mere end det.

Impuls er også et samlingssted for såvel unge som ældre, for forretningsfolk og hjemmegående, for alle. Det er stedet, hvor man udover, at dyrke sin krop, også kan dyrke sit netværk. Eller måske ligefrem skabe sig et netværk.

Det synes vi i Impuls er ret fantastisk. Det er også en af årsagerne til, at vi nu har skabt endnu bedre vilkår for det sociale liv før og efter træning. Vores nye cafeområde/lounge indbyder til, at slå sig ned og nyde en kop kaffe eller en proteindrik, læse avisen, tjekke sine mails eller få en snak med andre medlemmer. Det er der mange der gør, og nyder godt af.

Udover at cafeområdet tjener sit formål i det daglige, så husk også, at vi stadig har fredagsbar indimellem, og at vi indbyder til kaffe og små foredrag indimellem for små og større grupper medlemmer. Og så er der stadig lækkert helt gratis morgenbrød (Søren Bager) både tirsdag og fredag.

Husk at børnene også stadig er velkomne til at slå sig ned, spille, læse og hygge sig mens mor og far træner.

Følg med i de små såvel som store arrangementer og events i eventkalenderen.

God træning, god fornøjelse og god weekend!

Invitation til "seniorer"! Kaffe, kage & hygge.

Hvad er mere hyggeligt efter træning, end en kop kaffe og et lille bitte stykke kage? Måske med gulerødder i.

I Impuls vi vil vi gerne dyrke andet end bare motion. Vi vil også gerne dyrke fællesskabet, bare en lille smule.

Vi vil derfor gerne invitere alle deltagere på vores seniorhold, samt andre kaffetørstige sjæle på en kop kaffe og lidt hjemmebag

mandag den 11.11.2013 kl. 11.30.

Nu hvor vi er samlet alligevel, så tager vi også en snak om træning i den 3. alder, og alle de gavnlige effekter forskellige typer af træning har. Tilmeld dig til Dorthe på dorthe@impulsmotion.dk, eller i receptionen. Du er velkommen til at medbringe din partner eller måske en ven. Ses vi?

Flest yogahold i Nordsjælland

Impuls er enestående i vores udbud af yoga hold. Vi har mere end 30 hold på programmet hver uge. Det er flere end selv de største rene yogacentre.

Vores undervisere er erfarne og  veluddannede, og er bare super dygtige på deres felt! Du er meget velkommen til få en helt gratis prøvetime hos Kristina, Lone, René, Mariann eller én af de andre undervisere. Ellers start med at kigge ind i Impuls og tag et kig på vores specialindrettede yogasal.

Se alle yoga timerne på vores holdprogram - klik her!

Events coming up

Step Masterclass, 75 min.

Lørdag den 2.11.2013 kl. 11.15-12.30

Vi gi´r den ekstra gas på stepbænken. Sjov, udfordrende og dynamisk stepkoreografi med Marie Johnsen

Tilmelding via online-booking NU!

Super Six Pack

Workshop m/Durita Nørgaard

Mandag den 4.11.2013 kl. 19.15.

45 min. kvik gennemgang af mavemuskulaturen og træning af denne, samt tips til hvordan du opnår six-pack (eller noget der ligner).

Tilmelding via online-booking eller i reception (der er pt. venteliste)

Kaffe, kage & hygge - for "seniorer"!

Mandag den 11.11.2013 kl. 11.30.

Efter-trænings-hygge for alle seniorholds deltagere OG andre interesserede! Impuls giver kaffe og kage - med sundt islæt!Sted: Café området i Impuls.

Tilmelding  på mail til Dorthe på dorthe@impulsmotion.dk eller i receptionen.

Under 18 år - kun 199 kr. pr. måned.

Vidste du godt, at unge under 18 år træner for bare 199 kr. pr. måned i Impuls?

De unge mennesker kan oveni købet træne helt fra de er 9 år gamle.

Husk også vores familietilbud, som gå ud på, at I får det billigste medlemskab GRATIS, hvis I er fire i familien der træner! Mere information her!

24 timer for livet!

Den  5 april 2014, vil Charlotte Duus gå 24 timer på et løbebånd i Impuls, uden pauser!

"24 timer for livet" har til formål, at samle penge ind til kræftens bekæmpelse.

Charlotte har valgt at forsøge dette skøre, men inspirerende projekt, for at vise omverdenen, at selvom man lever med en livstruende sygdom, så kan livet alligevel være en fest. 

Derfor holder Charlotte en fest i hele 24 timer, og hun gør det oveni købet det for MÆND!! Ja,  Charlotte har valgt at gå for mændenes skyld , fordi der stadig er flere mænd end kvinder, der får kræft, og hun mener vi glemmer dem i den store "indsamlingssag" .

Charlotte træner hårdt, og vil gå de 24 timer med hjælp fra sin datter Elisabeth, samt Cecilie Lind, Nutramino og personlige træner Linnea Moos, Impuls. Desuden har diverse kendisser og virksomheder allerede sagt ja til at deltage. Alle pengene fra eventet, vil gå UBESKÅRET til kræftens bekæmpelse med fokus på mænd

Alt dette forgår i tæt samarbejde med Impuls. Vi vil løbende informere om projektet på bådem vores FB-side, i nyhedsbreve og på hjemmesiden. Og når vi nærmer os den 5.4.2014, får vi brug for JERES hjælp, men mere om det senere.

Vi anbefaler stærkt, at følge Charlottes færd mod de 24 timer på facebook - klik og like!
 

Henius & Møllgaard - pop up butik i Impuls!

Fra fredag den 1.11. - mandag den 4.11. slår Henius & Møllgaard sig ned i Impuls for en kort bemærkning.

De kommer bl.a.  med masser af nye efterårsvarer og der er bunker af penge, at spare - 30-50% rabat!

Henriette & Mette (Henius & Møllgaard) havde tidligere butik på Holte Stationsvej, og driver nu udelukkende butikken på nettet - www.heniusmollgaard.dk.

Læs mere om åbningstider m.v. lige her!

Impuls støtter den lokale idræt

Det er en hjertesag for os i Impuls, at støtte det lokale idrætsliv.

Vi har i mange år støttet Holte Håndbold igennem tykt og tyndt, til stor glæde for både håndboldklubben og Impuls.

Holte Mountainbike Klub er ligeledes blandt vores samarbejdspartnere. Malene Degn, der sidste vinter trænede hårdt i Impuls (og gør det igen lige nu), blev i sommer europamester  for u/19 ryttere.  Læs og se evt.  lidt om det imponerende resultat her.

Rasmus Glarbjerg Larsen er Danmarks største baskettalent! Rasmus har trænet i Impuls i en årrække, og har netop fået en sensationel debut i den spanske liga, som er Europas bedste, for sin nye klub. Rasmus på 212 cm. (!) er det bedste bud på at blive den første dansker i det forjættede land for basketspillere, NBA i USA. Læs mere om Rasmus her.

Vi stiller gerne vores træningsfaciliteter til rådighed for lokale klubber, og up and coming lokale sportsfolk med behov for fysisk træning. Send gerne en mail til steffen@impulsmotion.dk, hvis du har forespørgsler i den retning.

Impuls anbefaler: Endomondo

Apps og websites, der kan booste din træning eller styre dit kalorieindtag er meget oppe i tiden. De findes i hundredevis, men det er langt fra dem alle, der rent faktisk er brugbare for den almene motionist.

I de kommende nyhedsbreve vil vi give dig vores anbefalinger til apps og sites, der er effektive, og ikke er ren atomvidenskab i brug

Endomondo er vel nok den allerstørste og mest brugte app på markedet. Og det er der én helt bestemt årsag til; den er super god!

Endomondo er primært en træningsapp, der kan tracke din træning enten ved simpel indtastning eller evt. ganske automatisk ved hjælp af gps og/eller pulssender via din smartphone.

Den kan bruges til både din træning i naturen, på landevejen og naturligvis i Impuls. Du kan bl.a. konkurrere imod, og udfordre, dine venner i træningsøjemed, og dermed gøre din træning endnu mere motiverende. Du kan naturligvis købe dig til den helt store forkromede pakke, men rent faktisk er Endomondo ganske brugbar i gratisversionen. Endomondo kan absolut anbefales.

Klik her og tjek Endomondo ud.