Juni 2018

Jørgen Ulrik Jensen

Jørgen Ulrik Jensen

Adm. dir. Pluss Leadership

Bestyrelserne udfylder ledelsesrummet – også når det strammer

Der bliver fortsat leveret undervisning på højt niveau. Gæsterne valfarter til museer og koncerter. Der er fortsat rent vand i hanerne. Det er situationen i en virkelighed, hvor offentlige virksomheder og selvejende institutioner presses af moderniseringsbidrag og benchmark. At det er lykkedes uden konkurser, viser med al tydelighed, at bestyrelsesmodellen er en effektiv styringsmodel for store dele af den offentlige sektor.


Ledelseskommissionen taler i sine anbefalinger om, at politikerne skal betragte sig selv som den offentlige sektors bestyrelse og herigennem skabe ledelsesrum til lederne. Et udmærket billede i relation til den offentlige forvaltning. Men i relation til de offentligt ejede virksomheder og selvejende institutioner skal politikerne i højere grad, i respekt for bestyrelsernes kompetence, udøve ejerrollen.  


I dette nummer af Dagens Dagsorden har vi samlet eksempler på at udfylde ledelsesrummet sammen med redskaber til hurtigt at få de nye bestyrelsesmedlemmer på omgangshøjde, så bestyrelsen kan fylde ledelsesrummet helt ud. Hent tidsskriftet HER


Og så håber jeg, at vi ses 6. november til Årets Offentlige Bestyrelseskonference. Her er temaet netop at sætte udviklingsdagsordenen, når de samme opgaver skal løses for færre midler. Hent program og se hvordan du tilmelder dig ved at klikke på 'Læs mere'

Sæt udviklingsdagsordenen når de samme opgaver skal løses for færre midler

Skab det stærke arbejdsfællesskab i bestyrelsen fra dag ét

 

Fra første bestyrelsesdag møder nye bestyrelsesmedlemmer et struktureret opstartsforløb, så de med det samme er på omgangshøjde, har fået indsigt i, at vi har travlt, og at vi er sammen om at flytte noget.

 

Vi skaber plads i årshjulet til at gå i dybden med udvalgte strategiske temaer - planlægning og prioritering er afgørende for at udnytte kompetencerne og fastholde engagementet.

 

Bestyrelsesformand Helle Toftgaard,

Struer Statsgymnasium

standard image
standard image

Ny aflønning kan give mere ledelsesrum

 

Omprioriteringsbidraget skærer i elevtaxameteret uden at løse den fundamentale udfordring med at styre uddannelsesudbuddet, øge kvaliteten og omkostningseffektiviteten.

 

Derfor er der risiko for øget anvendelse af dimensioneringsaftaler, investeringsloft, karakterbegrænsninger mv., som indskrænker ledelsesrummet.

 

Vil vi udvide bestyrelsernes ledelsesrum, vil en revision af taxametermodellen være nødvendig, f.eks. ved at indføre en højere basisbetaling og et lavere elevtaxameter.


Professor Per Nikolai Bukh, AAU

Fire-trins-raket klæder ny bestyrelse på inden konstituering

 

Jeg har klart lært noget på vores éndags bestyrelseskursus og forventer ligeledes, at vi får stor gavn af den kommende visuelle og talmæssige introduktion til selskabet.

 

Når vi om et års tid har fået fingrene godt ned i materien, skal vi have inspiration. Det kan f.eks. være et bestyrelseskursus sammen med andre forsyningsbestyrelser, hvor vi har et erfaringsgrundlag og nogle visioner, som det kan være givtigt at diskutere med andre i kombination med at få noget konkret viden.

 

Bestyrelsesmedlem Jørgen Nielsen,
Langeland Forsyning A/S

standard image
standard image

Kontant belønning for øget fremmøde på Århus Akademi

Elevrådet skabte en brugerdrevet 6-ugers kampagne med 30 små og store aktiviteter, bl.a. gratis morgenkaffe, musik i spisefrikvarteret, et utal af klassekonkurrencer, etc. med mulighed for belønning på 40.000 kr. ved 2½ % ekstra fremmøde og 80.000 kr. ved 4% ekstra fremmøde

 

Virkeligt gode og engagerede ideer, der aldrig ville kunne udtænkes på et rektorkontor eller på et lærermøde, og som der aldrig ville kunne skabes engagement om at gennemføre, hvis ikke initiativet kom fra eleverne selv.

 

Til lærerengagementet ligger der en model, som endnu ikke er afprøvet.

 

Allan A. Kortnum fhv. rektor Århus Akademi

Fem redskaber til at komme flyvende fra start i en ny bestyrelsesperiode

Her er fem gode redskaber til at skabe en stejl læringskurve for nye bestyrelsesmedlemmer.

  1. Gennemgå forretningsorden og direktørinstruks
  2. Gennemgå nøgledokumenter
  3. Afhold et bestyrelsesseminar
  4. Kortlæg kompetencer
  5. Se virksomheden/institutionen og mød nøglepersonerne

Det er et godt afsæt til at skabe et arbejdsfællesskab med alle kompetnecer i spil

Direktør Jørgen Ulrik Jensen, Pluss

standard image
standard image

Bestyrelsesansvar er tæt knyttet til referater

 

Det personlige erstatningsansvar for de skader, som bestyrelsen kan påføre en organisation eller dens samarbejdsparterne, er i vidt omfang baseret på administrativ praksis og retspraksis – en såkaldt ”almindelig” ansvarsvurdering.

 

Det afgørende er, om det enkelte bestyrelsesmedlem må anses for at have handlet forsvarligt i den givne situation – man kigger således bagud. En væsentlig kilde til at afgøre et ansvar er det godkendte referatet fra sidste møde, så derfor bør referatet også opsamle diskussionerne og ikke kun beslutningerne.

 

Partner Line Marker, Horten

Bestyrelseskonstruktionen brugt og misbrugt i aktuelle reformudspil

I DR ser det ud til, at den kommende bestyrelse bliver sammensat efter kompetencer, mens politikerne (ejerne) ser ud til at skulle stå i spidsen for den nye erhvervsfremmeindsats.


Selvfølgelig er det ejerne, der bestemmer i såvel DR som i erhvervsfremmeindsatsen, men de bør tage de politiske slagsmål i de politiske fora og herefter formulere en ejerstrategi, som en kompetent bestyrelse på såvel strategisk som operationelt niveau kan sætte sig i spidsen for.

 

Direktør Jørgen Ulrik Jensen, Pluss

standard image
pluss logo

Vi samler og formidler viden og praktiske erfaringer om offentligt bestyrelsesarbejde fra forskere, organisationer og praktikere – og så er vi stedet, hvor diskussioner og synspunkter samles for alle os, der er interesseret i offentligt bestyrelsesarbejde.

 

Bag Dagens Dagsorden står et netværk af fjorten bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer i partnerskab med EY, Horten og Pluss.

Se nyhedsbrevet i din browser - Frameld nyhedsbrev