Seneste nyt om indeklima fra Realdania

Ingen billeder? Web-version

Realdania logo

Leder

Nyt studie om luftbåren PCB, ny eksempelsamling og branchevejledning om indeklima i skoler og viden om støj.

Et nyt studie peger på, at det skadelige stof PCB, som tidligere bl.a. er brugt i fugemateriale, også kan have hormonforstyrrende effekt, når det overføres fra bygning til menneske. Studiet er det første af sin art, og det giver vigtig viden om, hvordan byggematerialer kan påvirke bygningers beboere og brugere. I temaartiklen her kan du læse mere om studiet og om renovering af PCB-forurenede bygninger. 

Vi er også glade for at kunne fortælle om to nye publikationer om indeklima i skoler: en branchevejledning til bygherrer og rådgivere samt en ny eksempelsamling med 30 konkrete eksempler på, hvordan kommuner og skoler arbejder med indeklimaforbedringer.

Eksemplerne spænder vidt, og de viser, at der er tilgængelige værktøjer til stort set alle behov og budgetter. For der er mange veje til positiv forandring. Vigtigst er det, at man går uden om tilsyneladende lette lappeløsninger og i stedet prioriterer indsatsen mod at få de helt grundlæggende forudsætninger på plads: kvaliteten af luft, lys og lyd. Vi håber, at eksempelsamlingen kan inspirere skoler og kommuner over hele landet i det arbejde. 

Netop indeklima og trivsel i skolerne er også fokus for Masseeksperimentet, som løber af stablen i november. Flere end 26.000 skoleelever er tilmeldt og vil indsamle data gennem målinger og test. Det glæder jeg mig til at se resultaterne af.

Du får også links til en række relevante podcasts, nyt om støj og kommende arrangementer. Så der er masser af læsestof til efterårsferien.

God læselyst! 
Anne Gade Iversen, projektleder, Realdania

 

Tema

Nyt studie: PCB i indeklimaet ser ud til at være hormonforstyrrende

PCB i indeluften er et nyt og vigtigt forskningsområde. De første studier gør os klogere på, hvordan giftstoffet overføres fra bygning til menneske, og bekræfter en mistanke om, at stoffet kan medføre alvorlige hormonforstyrrelser hos ufødte børn.

 
 

Skolernes indeklima

30 eksempler på gode indeklimaløsninger i skoler

Realdania.dk: I en helt ny publikation har Realdania inviteret kommuner og skoler fra hele landet til at dele deres gode indeklimaløsninger. Og variationen er stor. Fra smarte lamper der lyser, når CO2-nivaeut i lokalet er for højt, til indeklima-renoveringer og elever, der nudges til at sænke støjen og lufte ud.

Ny branchevejledning for indeklima i skoler

Realdania.dk: Den nye branchevejledning for indeklima i skoler er et konkret værktøj til et sundt indeklima i skolerne og kan bruges både til nybyggeri og renovering. Branchevejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, MOE og Niras.

I kan stadig få besøg af Indeklimarejseholdet

Realdania.dk: Indeklimarejseholdet har allerede været på besøg i flere kommuner landet over. Og de kan også nå forbi jer. Rejseholdet er et gratis tilbud til kommuner, der gerne vil have hjælp til at komme i gang med at forbedre indeklimaet for de lokale skoleelever.

Interview på P4 Østjylland om eksempel fra Silkeborg

DR.dk: Hør Thomas Kjems Lyngvad, ingeniør ved Silkeborg Kommune, fortælle om, hvordan Silkeborg Kommune arbejder med indeklima i skoler med brug af et screeningværktøj.  

Spol frem til 1:35:45 i udsendelsen fra den 12. oktober 2021.

Licitationen mener: Et sundt indeklima giver råstoffet

Licitationen.dk: Den nye branchevejledning kan være med til at sætte fokus på det gode indeklima i danske skoler. Og indeklimaet er en del af fundamentet for et dansk videnssamfund, mener Licitationen.

Over 26.000 elever deltager i Masseeksperimentet

Masseeksperimentet.dk: I november løber Masseeksperimentet af stablen med deltagelse af skoler fra hele landet. Flere end 26.000 elever er tilmeldt årets eksperiment, der har fokus på indeklima og trivsel. Se kortet over de tilmeldte skoler, og følg projektet.

 

Fra Realdanias verden

Danvak-rapport: Fremtidens håndtering af smittespredning i bygninger

Realdania.dk: Hvordan bør vi indrette vores boliger, kontorer og bygninger i fremtiden, så de bliver mere robuste ift. COVID-19 og kommende pandemier?
Det har medicinere fra bl.a. Statens Seruminstitut, ventilationsteknikere og arkitekter sat sig for at undersøge.

Indeklimaforsøg: Emhætten er afgørende for sundheden i hjemmet

I indeklimaprojektet "Sunde Boliger Renovering" undersøger Realdania By & Byg, hvordan man kan renovere sig til et bedre indeklima. Særligt partikler fra madlavning er i fokus, og projektet har derfor bl.a. undersøgt, hvor gode eksisterende og nye emhætter er til at fjerne partikler. 

 

Andre skriver...

Nyt studie: Luftforurening er værre for helbredet end antaget

Videnskab.dk: Luftforureningen øger ikke kun risikoen for lungekræft, men også risikoen for kræft i leveren.

Digitalisering gør FM lettere for Elgiganten

DFM-net.dk: Bliv klogere på hvordan og med hvilke tiltag, Elgiganten har gjort facility management arbejdet nemmere ved at outsource og digitalisere sin FM-indsats.

Bruger velfærdsteknologi til at nudge til bedre hygiejne

Vejle.presscloud.com: I uge 38 er der national Hygiejneuge, og på Vejle Kommunes plejecentre og bosteder sættes der ekstra fokus på brugen af de velfærdsteknologier, som skal motivere til en bedre hygiejne.

Præsteboligernes indeklima er også i fokus

Byggeplads.dk: Fokus på indeklimaudfordringer i landsbykirkerne er en god ide, lyder det fra Teknologisk Institut, som også opfordrer til at sætte fokus på indeklimaet i præsteboligerne.

Nordea venter ikke på APV’en

Indeklimaportalen.dk: Det er let for alle medarbejdere i Nordea at påpege problemer med indeklima – og alle henvendelser bliver modtaget hurtigt og effektivt.

 
 

Tema om støj

Ny forskning: Trafikstøj øger risikoen for demens

Ruc.dk: Data fra to millioner danskere dokumenterer for første gang i verden, at der er sammenhæng mellem trafikstøj og udvikling af demens. Resultaterne kan give os helt nye muligheder for at forebygge demens, siger støjekspert Mette Sørensen.

Nabostøj kan dæmpes ad byggeteknisk vej

LBF.dk: Nabostøj er en gene for mange beboere. Og nej, årsagen er ikke altid, at naboen larmer. I etageboliger skyldes støjen i mange tilfælde bygningstypen og konstruktionen, og det er muligt at gøre noget ved det.

 
 

Podcasts

Når luften gør os syge

Radio4.dk: Den luft, vi indånder, er ikke så ren, som den ser ud. Den indeholder mikroskopiske partikler, der skader vores krop. Radioprogrammet Kraniebrud ser  nærmere på, om det kan betale sig - både sundhedsmæssigt og økonomisk - at sænke luftforureningen.

Dampspærrer - jomfruelig eller genbrugt?

Bygtropolis.podbean.com: Er damspærrer lavet af genbrugsplast lige så effektive som dem, der laves konventionelt af ren jomfruelig plast? Det har seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen undersøgt.

The worlds healthiest building

Swecourbaninsight.com: Det sunde indeklima bliver prioriteret på boligmarkedet, og samtidig er indeklimaet i stigende grad kommet i fokus, når vi certificerer vores bygninger. Men det kan stadig være svært at overskue og sammenligne de forskellige ordninger.

Contrast ratios – lighting that makes us look beautiful

Getagriponlighting.com: How can lighting make everyone look radiant, healthy and attractive? Tune in for a lively discussion that questions a core value of lighting.

 

Kommende arrangementer

3. og 4. november 2021

Building Green:
Bæredygtigt byggeri i fokus

8. februar 2022

Indeklimaets Temadag 2022

 

15.-17. november 2021

Build for life conference 2021

25. november 2021

Kort, gratis webinar om indeklima

 

Inspiration udefra

The Hot New Back-to-School Accessory? An Air Quality Monitor

Nytimes.com: Parents are sneaking carbon dioxide monitors into their children’s schools to determine whether the buildings are safe.

The Plan to Stop Every Respiratory Virus at Once

Amp-theatlantic.com: The benefits of ventilation reach far beyond the coronavirus. What if we stop taking colds and flus for granted, too?

Employers Have Been Offering the Wrong Office Amenities

Theatlantic.com: Workplaces need fresh air, not foosball tables and coffee bars.

 
 

Nyhedsbrevet

Læs tidligere udgaver af indeklimanyhedsbrevet.

 

 

Om Realdania

Dette nyhedsbrev om indeklima er udarbejdet af Realdania for at styrke videndelingen blandt forskere, praktikere og virksomheder. Hermed ønsker vi at bidrage til at bringe indeklimaet på dagsordenen og give grobund for et forum om indeklima, der er helhedsorienteret og tværfagligt.

 

#realdania #indeklima

 
 
 
  Del 
  Tweet 
  Del 
  Videresend 
Realdania
Jarmers Plads 2
1551 København V
indeklima@realdania.dk
Opdater indstillinger  |  Afmeld