Jeg indrømmer gerne, at for nogle år siden gik jeg ikke særlig meget op i, hvad jeg smurte min hud ind i.
For jeg tænkte – lidt naivt - at den var en slags beskyttende og tæt ”hylster”.
Godt nok spiste jeg allerede dengang økologisk mad i stor stil, men jeg skulle jo ikke ligefrem fortære min creme – vel?
Men jeg blev klogere. For huden er ikke tæt, den er derimod vores største organ. Og det, jeg smører min krop ind i, bliver altså optaget og absorberet i min krop. For slet ikke at tale om mine børns små, tyndhudede kroppe.
Okayyyyy. Så var det pludselig mere interessant at kigge på ingredienslisterne til dullegrejet. En lidt skræmmende oplevelse! For hvad søren skal du vælge? Hvor finder du de rene produkter uden skjult kemi?
Midt mellem flethjerter og havregrynskugler har jeg sidder her i december og gransket hundrede og atter hundredevis af nørdede ingredienslister til hud- og hårpleje for at finde de sundeste og grønneste produkter uden kemi og parfume.
Jeg blev overrasket. Dels over, hvor meget klam kemi der gemmer sig i produkter, som smykker sig med grønne lovord, økomærker, blå kranse og små, grønne svaner.
Jeg blev også positivt overrasket! Nemlig over, hvor mange sunde og grønne produkter, jeg efterhånden kan vælge imellem, når jeg vil rense og forskønne min hud og hårpragt.
Men hvad med dine plejeprodukter? Gemmer de på kedelig kemi? Tag denne test:
|