Det er utjekket at komme for sent til en aftale. Det er også utjekket at møde op og ligne én, der har været i nærkontakt med en mudderpøl. Jeg håber, at minus og minus giver et tindrende plus, for det var lige, hvad jeg præsterede i forgårs. TO gange.
Jeg lagde ellers ud i fin stil med at tøffe afsted hjemmefra i gooood til til Borup Station, lande på Valby Station i gooood tid, cykle til Amager i gooood tid, drikke en caffelatte med gooood tid.
For derefter at cykle stadig mere forvirret rundt på Refshaleøen og fjerne mig mere og mere fra min destination, fordi jeg ikke lige havde spottet, at Refshalevej på snedigste vis deler sig i 2 i et T-kryds.
I min iver efter at trampe i pedalerne og kigge efter vejskilte, glemte jeg at kigge nedad. Pludselig stod et skumsprøjt at muddervand og sig-det-er-løgn smuldret asfalt ud over mig, min pæne (nye!) kridhvide YNDLINGSkjole og mit blegansigt. Flot.
Men jeg nåede forpustet frem, og mødet var hamrende interessant, og du kan snart høre mere om det i serien Grønne Stjernekvinder, hvor du kan møde årets idealist 2010, den grønne ildsjæl Joy Vasiljev fra the Organic Company.
Faktisk blev jeg så opslugt af al den snak om økologisk bomuld og andre grønne tekstiler, at jeg rent glemte at tjekke tiden, før klokken var 13.58, og jeg konstaterede, at min tandlægeaftale ikke var 14.45, men 14.15 (!) og jeg derfor skulle transmogriffe mig 11 km på en gearløs cykel i løbet af 16 1/2 minut. Mission Impossible. Og tandlægen havde telefonsvarer på.
Men heldigvis er min tandlæge umådelig serviceminded, alting ordnede sig ….. og så var det, at den rare tandlægeassisten nævnte, at jeg jo bare kunne smutte ned på gaden og købe en ny kjole, for der var mange gode tilbud.
Jeg ved, at hun mente det godt. Men her springer kæden af for mig. Nu havde jeg jo lige siddet og snakket om bæredygtighed og bevidst forbrug til den store grønmedalje. Om hvordan vi som forbrugere kommer til at flytte os fra at købe MERE til at købe BEDRE.
Vi har været så forvente med, at vi bare kan købe derudaf. Brug og smid væk. Er din cykel rusten, så køb en ny. Får din kjole en plet, så smid den væk og køb en anden.
Jeg køber sådan cirkus én kjole om året, i økologisk kvalitet – lidt, men lækkert (læs: hvis jeg kan styre mig).
Så jeg gennemførte også resten af min bytur med mudderstænk over hele pivtøjet. Ved ikke, hvad folk har tænkt. Jeg er også ligeglad. Kan man pudse sin glorie med mudder?
Jeg har i hvert fald besluttet, at jeg VIL have råd til at købe 100% økologisk. Så det har jeg.
Drømmer du også om en renere og grønnere verden – også til dine oldebørn?
Vil du også elske at kunne købe økologisk så tit, du vil?
Ja tak, fortæl mig da lige, hvordan i alverden det kan lade sig gøre.
Jamen Rebecca, er det ikke kun for folk med mange penge i forvejen?
Nej! Det handler blandt andet om at få spist flere grøntsager, som også ungerne vil elske. Om at organisere hverdagen lidt smartere, så der bliver mere tid til nærvær. Det handler også om at købe BEDRE.
Okay, jeg er nysgerrig, men lad mig lige læse lidt mere.
PS. Hulk! Har hevet kjolen ud af vaskemaskinen. Den har stadig pletter. Så nu må jeg købe en ny……?
|
