Facebook icon Forward icon

Nyhedsbrev fra Københavns Madhus september 2015

Så er det blevet tid efterårets første nyhedsbrev fra Københavns Madhus. Vi er landet på begge ben efter en god, lang sommerferie og har haft en rygende travl og begivenhedsrig august. Her kan du læse lidt om hvad der er sket. God fornøjelse.

Skrot madpakken!

Aldrig så snart er skoleåret begyndt før at debatten om skolemad kontra madpakker raser igen. Direktør i Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger, hilser debatten velkommen men undrer sig over modstanden mod skolemaden. Madpakken hører fortiden til, mener hun, og et ja til skolemad er også at tage forældreansvar. Læs mere her.

Strategi og teamwork

For køkkenchef på Bispebjerghjemmet, Hanne Vind, er fokus på økologi, strategi og teamwork alfa og omega for at sikre den høje økologiprocent og den dejlige mad til plejehjemmets 90 beboere. Men rejsen fra hel- og halvfabrikata til hjemmelavet mad har været lang. Læs om Hanne og hendes køkken her

Cooking Kids 2015

Igen i år var gården i Københavns Madhus stopfuld af kampberedte skoleklasser klar til at dyste om årets Cooking Kids titel. Det blev til en drabelig dyst udi en af det danske køkkens helt store klassikere: frikadeller og kartoffelsalat. 6.b fra Holbæk Privatskole endte til sidst som fortjente vindere. Se filmen fra dagen her og læs om konkurrencen her

Markedsdag og øko-fejring

Traditionen tro bød august på den årlige økologiske markedsdag i gården foran Københavns Madhus. Her kunne alle interesserede komme forbi og spise sig igennem godterne fra nogle af de mange økologiske leverandører og producenter som dagligt er medvirkende til, at byens enorme efterspørgsel på økologi efterkommes. Men vi benyttede også lejligheden til at råbe hurra for byens økologiske køkkener og uddele diplomer. Læs mere her

En klassiker

Månedens opskrift er, efter en længere omvej, blevet en af de helt store, danske klassikere. Det er samtidig den ret, de mange skoleelever dystede i ved det nyligt overståede Cooking Kids som du kan læse om oven for. Frikadeller med kartoffelsalat, mine damer og herrer! God appetit!