Rebecca Persson

4/5/2012

Kysseklar med god kemi

Vidste du, at de fleste læbestifter og lipgloss indeholder det røde farvestof Carmine, som mistænkes for at være kræftfremkaldende og kunne skade det ufødte barn?

Jeg skal være ærlig og sige, at det havde jeg da aldrig tænkt over!

Indtil lige præcis for en måned siden, da jeg kastede mig over +500 ingredienslister på kosmetik i alle afskygninger for at lave e-guiden: 

Makeup uden kedelig kemi”. 

Guiden er Månedens Tema her i maj i Klub Sunde Børn.

Derudover er der parfume – som er allergifremkaldende, uanset om den er syntetisk eller i form af æteriske olier – i mange typer såkaldt “sund”, “kemifri” og “naturlig” læbemakeup, samt stoffet bisabolol, som er miljøbelastende.

I traditionelle læbestifter og lipgloss går det helt kemi-amok!
Dér finder du ofte parabener, petrokemikalier, silikonestoffer og diverse andre sundheds- og miljøbelastende stoffer.

Og selv om du ikke ligefrem spiser din makeup, så ryger der nok alligevel en pæn del indenbords af dét, du smører på læberne.

Danske Organiqs har formået at lave en økologisk læbestif og ditto lipgloss uden kedelig kemi af nogen art. Det kan jeg li’. Og du kan vinde den i giveawayen på bloggen lige nu.

Der er tilmeldingsfrist på mandag d. 7. maj kl. 23.59.

Hop herhen for at være med i konkurrencen - det er pærelet!

divider

Dullegrej uden narrestreger

Ville det være rart med en guide, hvor du kunne slå op, hver gang du skulle købe en ny mascara, pudder eller andet makeup og så – vupti – havne i en fiks og præcis liste over de produkter, som var garanteret uden stoffer, der kunne skade din sundhed eller miljøet? 


"Skade din sundhed" – det lyder måske lidt abstrakt. Det betyder for eksempel: Give dig allergi, skade dit ufødte barn, lave rav i dine hormoner, øge risikoen for kræft og den slags. 

Ville det også være rart, hvis du kunne få guiden uden at betale en krone?

Ja, absolut, jeg gider da heller ikke smøre sundhedsskadelig kemi i knolden, hvis der findes bedre alternativer!

Fortæl mig straks, hvordan jeg får den makeupguide gratis!

 

divider

Det siger damerne selv

De dejlige damer i Klub Sunde Børn har allerede fået guiden. Hør, hvad de siger:

“Tak for en fantastisk guide!!!”

Sif Holm Jonasson

Respekt! 

For pokker hvor er det en god og grundig og meget brugbar make up guide du har lavet!

Jeg er ikke overrasket – men så alligevel!

Det er noget af det bedste jeg har set på skrift længe!”


Iben H. Olsen

“Det er en virkelig fin og brugbar guide du har lavet.”

Anne-Mette

“Det er en fantastisk guide, du har lavet! Tak for det.”

Judith

“Jeg har netop kigget din nye guide ‘Makeup uden kedelig kemi’ igennem, og den er bare super. Lige det jeg manglede!
Louise

Okay, jeg SKAL have den guide! Fortæl mig mere om den!

divider

Solcremeguiden 2012

Min solcremeguide 2012 er klar og til fri afbenyttelse på bloggen.

Der er lige kommet nye regler for svanemærkede solcremer, så meget har ændret sig i solcremeland siden sidste år.

Vi har en testvinder i år. Den er økologisk!

Se Solcremeguiden 2012 her.
 

Varme forårshilsener - og et lille helsekys! 

Rebecca

divider

Bonuskys

PS. Hvis du nu ikke liiiige er i humør til kulør på læberne, så prøv at duppe dem kysseklar med en dråbe E-vitamin fra Urtegaarden til budget-venlige 39,- kroner.
Det plejer dine læber og holder max! 

divider