Nyhedsbrev fra InnoBlue Ingen billeder? Web-version Klumme: Fælles indsats giver fælles vækst Af: Jan Dam Poulsen, Blue Water Shipping Det er en fornøjelse at have sin daglige gang på Danmarks største erhvervshavn, Aarhus Havn. Der er fuld gang i havneaktiviteterne og alle dele af havnen summer af liv og forretning. Men fortsat vækst forudsætter også, at havnens mange aktører har et fælles mål for øje, og at der er plads til at drive havnevirksomhed i Aarhus. Arrangement: Infrastruktur og mobilitet i by og på havnFremkommelighed på adgangsvejene til og omkring Aarhus Havn er af afgørende betydning for væksten i det maritime erhverv. Molslinjens nye terminal åbner i 2020 og deraf følger et øget pres på bl.a. Østhavnsvej og Marselis Boulevard. InnoBlue inviterer til dialogmøde om trafik og infrastruktur på og omkring Aarhus Havn torsdag den 11. oktober kl. 8-10. Sæt kryds i kalenderen allerede nu! Arrangementet finder sted i Havnecentret, Vandvejen 7, 8000 Aarhus C. Rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek og en række nøglepersoner i kommunens Plan og Miljø samt Anlæg vil informere om status på kommunens planer. Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen vil i den forbindelse orientere om, hvordan det kommercielt går for Aarhus Havn og herunder udviklingsplaner for havnen. Aarhus havn har i samarbejde med COWI afholdt dialogmøder med flere kunder om fremkommeligheden på Østhavnsvej og den forventede øgede trafikmængde, når Molslinjens nye terminal tages i brug medio 2020. Teknisk chef Anne Zachariassen ved Aarhus Havn vil præsentere COWIs rapport og forslag til mulige forbedringer af fremkommeligheden på Østhavnsvej frem til viadukten ved Marselis Boulevard. Hertil vil repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner som Aarhus BSS, Erhvervsakademi Aarhus og Aarhus Maskinmesterskole holde oplæg om rekruttering og ny forskning. Nærmere program og præsentation af indlægsholdere følger i næste nyhedsbrev. Foto: Aarhus Havn Nyt fra de maritime erhverv og følgeindustrierneAarhus Havn præsenterer masterplan for udvidelse af YderhavnenMasterplanen er Aarhus Havns vision for de langsigtede fysiske rammer for et blomstrende og værdiskabende erhvervsliv inden for logistik og havnevirksomhed. Dertil hører en etapevis udvidelse, der matcher udviklingsmulighederne i byen. Første skridt på vejen bliver en plan- og miljøvurdering, som forventes at være færdig i begyndelsen af 2020. Kilde og foto: Aarhus Havn Opgradering af ØsthavnsvejAllerede i dag er Østhavnsvej en hovedfærdselsåre på Aarhus Havn. Det vil den også være i fremtiden. Hvert år stiger godsomsætningen på Aarhus Havn og dertil kommer, at en ny færgeterminal vil øge antallet af personbiler og lastbiler på Østhavnsvej fra 2020. Derfor har Aarhus Havn inddraget rådgivningsvirksomheden COWI i en undersøgelse af, hvordan Østhavnsvej opgraderes bedst mulig. Kilde & foto: Aarhus Havn Aarhusiansk rederi solgt til Dubais havnegigantUnifeeder er blevet solgt for 4,9 milliarder kroner til DP World, som er en af verdens største havneoperatører. Unifeeder har hovedkvarter i Aarhus og beskæftiger cirka 400 medarbejdere. Kilde: Aarhus Stiftstidende Til angreb på tomme containereDania Trucking går til kamp mod spildplads i tomme containere. Det gør de med en ny onlineportal, som giver kunderne mulighed for at bestille containertransport, der ellers havde været tomme kørsler. Kilde & foto: RePORTagen, Aarhus Havn, Jan Kejser Aarhus Havn trumfer resten af Danmarks containerhåndteringI alle de større danske havne tilsammen blev der i 2017 håndteret 51.000 flere containere end året før. Men Aarhus Havn havde alene en vækst på 58.000 containere i samme periode, og således stod Aarhus Havns to containeroperatører for hele Danmarks fremgang – og lidt til. Kilde & foto: Aarhus Havn Fremsynede virksomheder vinder stortVirksomheder, som med en klar strategi forbereder sig på fremtiden, tjener langt mere og stiger meget mere i værdi end gennemsnittet af virksomheder, viser ny forskning fra Aarhus BSS. Men det er de færreste virksomheder, der systematisk forbereder sig. Kilde: Aarhus BSS Mød Kasper Rørsted på Back to Business 2018Er du også træt af skrækscenarier om disruption og cybertrusler? Konferencen 'Back to Business - Ignite your global potential' giver dig et miks af forskning, praktiske cases og inspiration, som du kan omsætte til din forretnings virkelighed. Mød bl.a. Adidas, B&O, MapsPeople og en række forskere til konferencen på Aarhus BSS den 29. november. Kilde & foto: Aarhus BSS Få op til 40.000 kr. til efteruddannelseVærsgo: Uddan dig ganske gratis fra august. Er du faglært eller ufaglært - og i arbejde? Så kan du nu få op til 10.000 kr. dækket om året til fag og moduler på alle akademi- og diplomuddannelser. Ordningen gælder de næste fire år, så du kan få helt op til 40.000 kr. Puljen gælder alle uddannelser hos Erhvervsakademi Aarhus. Kilde & foto: Erhvervsakademi Aarhus Competitive logistics som nyt diplomfagNår Erhvervsakademi Aarhus den 6. september åbner dørene til modulet ”Competitive Logistics” er det samtidig startskuddet på den nye diplomuddannelse i Transport og Supply Chain Optimering. Den er perfekt for dig, der til daglig arbejder med at optimere forsyningskæden og gøre din virksomhed mere konkurrencedygtig, men mangler faglig inspiration og værktøjer til at tage det næste skridt. Kilde & foto: Erhvervsakademi Aarhus Grønlandske erhvervsdage 12.-13. september 2018Det grønlandske iværksættermiljø er i vækst, og produkter og design fra Grønland finder i stigende grad vej til de internationale markeder. Kom og se udvalgte produkter og mød iværksætterne, når de grønlandske erhvervsdage løber af stablen den 12.-13. september i Aarhus. Kilde: Nukiga Erhverv Royal Greenland udvikler lokale officeraspiranter15 unge mænd, der er under uddannelse og aspiranter i Royal Greenlands trawlerflåde, deltog i maj i en bootcamp med fokus på personlig udvikling. Bootcampen er et led i Royal Greenlands strategiarbejde med udvikling af lokale officerer. Kilde: Royal Greenland Videresend gerne nyhedsbrevet til dit netværk med en opfordring til at skrive sig op som modtager. Ved at abonnere på InnoBlue-nyhedsbrevet modtager man udvalgte og relevante nyheder direkte i indbakken. Del dine input og nyheder med osHar du en nyhed fra egen virksomhed eller et branchemedie, du vil dele med netværket? Et fagligt arrangement, en spændende udvikling i branchen el.lign.? Send dine input til mail@innoblue.dk |