Facebook icon Twitter icon Forward icon

Er tiden moden til Emoji?

Du er givetvis på Facebook og givetvis rigeligt træt af at se ❤❤❤ overalt, men det betyder ikke, at dine læsere/kunder/følgere er. I hvert fald - så sendte jeg i går et nyhedsbrev ud, hvor jeg split-testede emnelinjen med en emoji i ("emoji" er betegnelsen for de her hjerter og halløj - du kan læse om det på Wikipedia her).

Sagen er den, at rigtigt mange i dag checker deres mail på en iPhone eller iPad (eller anden smartphone - bare check din statistik i dit email marketing software). Og de her hjerter og andre symboler) bliver til farvestrålende ikoner på iPhone, iPad & smartphones. Som du kan se lige her

Bemærk det røde hjerte.

Hvorfor bruge dem?

Der er jo for og imod. Nogle synes det er fjollet og dårlig stil. Andre elsker det. Men der er også tekniske grunde til ikke bruge dem: F.eks. er det slet ikke understøttet i Outlook 2003 og brugeren vil i stedet se en ☐.

Hvad er fordelen så? Højere åbningsrate! Din mail skiller sig ud. Jeg har læst om det flere steder og i går testede jeg det så selv. Sendte versionen herover ud til 1500 modtagere og en version uden hjertet ud til 1500 modtagere. Åbningsraten på hjertet var præcis 1 procent-point højere end uden, men tallene er langt fra signifikante nok til at drage en konklusion (det var dog 20,3% kontra 19,3%). Men jeg så en tendens. Andre har set samme tendens og vil du læse mere om det, så har jeg inkluderet et par links til venstre her.

Sådanne tricks - og meget, meget mere

Er du endnu ikke i gang med email markedsføring, eller trænger du til et inspirerende spark bagi, så har jeg sammen med Christina Klitsgaard sammensat et sommer-kursus, hvor du får

-6 timers undervisning i email markedsføring og flere af disse cowboytricks til at øge åbningsraten.

-Designet & programmeret din egen skabelon i enten MailChimp eller CampaignMonitor

-E-bøger og meget, meget mere.

Det hele løber af stablen i Aarhus (og ja, du kan godt komme hele vejen fra København. Der er allerede tilmeldt en fra Hellerup og en fra Hillerød)

Nå men... er du klar til at deltage, så klik dig ind, læs mere og tilmeld dig her

Er du ikke moden til det endnu, så tag lige et kig på de links til venstre. Der er mange spændende ting. Vil du selv lære det hele, så er der faktisk rigitgt mange gratis guides her ved MailChimp - og de er gode.

Disse var ordene fra mig i dag

P.S.

Du skal naturligvis kende din målgruppe. Det her vil være forfærdeligt at gøre, hvis din målgruppe er videreuddannelse af ingeniører - eller indkaldelse til et møde i EU. Men det med at tilpasse sin kommunikation til modtageren skal Christina nok lære dig d. 30. august i Aarhus. Se mere om kurset her.