Nyhedsbrev fra InnoBlue Ingen billeder? Web-version Nyt år – nye InnoBlue-mulighederSå er der igen nyt fra de mange spændende maritime erhverv. InnoBlue-klyngen fortsætter ligesom Aarhus Havn sin udvikling, og styregruppen ser frem til i samarbejde med de brede maritime erhverv at udvikle klyngen endnu mere i 2019. Styregruppen er i gang med planlægningen af klyngens næste arrangement, som bliver afholdt til foråret. Der følger snart mere information om tema, dato og tilmelding. Hvis du har input til klyngen eller en idé til et emne til et fremtidigt arrangement, kan du dele dine betragtninger med os på mail@innoblue.dk. Har du ikke læst reportagen fra InnoBlue's arrangement den 11. oktober 2018, som var et dialogmøde med fokus på infrastrukturen på og omkring Aarhus Havn, kan du læse reportagen her. RePORTagen januar 2019Seneste udgave af Aarhus Havns magasin er landet. Læs blandt andet: Nyt fra de maritime erhverv og følgeindustrierne:Containerrekord på Aarhus HavnDen 12. december 2018 blev container nummer 522.717 løftet over kaj på Aarhus havn. Det er absolut Danmarksrekord. I 2017 realiserede Aarhus Havn en stigning på ikke mindre end 14 pct. i antallet af containere, der blev løftet fra skib til land – eller omvendt - på containerterminalen. 2018 blev altså endnu et år med en pæn stigning i antallet af containere. Læs mere Forundersøgelse af KattegatforbindelseDer er nu udmøntet 60 mio. kr. fra finansloven for 2019 til at igangsætte en forundersøgelse af en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat. En fast forbindelse over Kattegat vil kunne spare trafikanterne for op til halvanden times kørsel. Læs mere Mange fordele ved samarbejde i havneneMaritime virksomheder kan opleve mange fordele ved at placere sig på en af de danske havne. Det fortæller direktør i brancheforeningen Danske Havne, Tine Kirk Pedersen. Maritime klynger kan styrke virksomhederne indbyrdes, og det kan derfor også have en effekt på hele Danmarks indtjening via import og eksport. Læs mere Ny rapport: Danske havne tæt på de mest effektive i verdenIfølge seneste udgave af World Economic Forum’s årlige konkurrencerapport er de danske havne de 6.-bedste i verden og kun overgået af havnene i Singapore, Holland, Finland, Hongkong og USA. WEF har undersøgt 139 lande i verden med erhvervshavne og lagt vægt på frekvens, punktlighed, fart og pris, når de har vurderet havnenes effektivitet. Læs mere Nødplan fra EU for vejtransporten ved hård BrexitEU-Kommissionen har meldt en nødplan ud, som midlertidigt skal sikre blandt andet vejtransporten i tilfælde af, at Storbritannien træder ud af EU den 29. marts 2019 uden en aftale. Konsekvenserne for vejgodssektoren ved et ’no deal Brexit’ er endnu ukendte. Læs mere Digital skibsregistrering på vejErhvervsministeren har fremsat lovforslag vedrørende digital skibsregistrering. Indførelse af digital skibsregistrering vil give byrdelettelser for rederierne, bl.a. via en selvbetjeningsløsning. Forslaget bydes velkommen i rederierhvervet, idet det styrker Danmarks konkurrencedygtighed som maritim nation. Læs mere Danske Havne går med i Ocean Plastic ForumBrancheorganisationen Danske Havne melder sig ind i det nye partnerskab Ocean Plastic Forum for at bidrage yderligere til arbejdet. Ocean Plastic Forum består af danske virksomheder og organisationer, som med deres teknologi og fælles viden vil fjerne plast fra verdenshavene. Læs mere Danske Rederier åbner videnbankDanske Rederier åbner nu op for alverdens maritim viden, så interesserede kan danne sig et overblik over søfarten på en hurtig og overskuelig måde. Med få klik bliver det således muligt på Danske Rederiers hjemmeside at se opdateret data over verdens største rederier, handelsruter, nybygninger og en hel række anden relevant information. Læs mere Danske råstoffer – Podcast fra Aarhus BSS om tillidDanskerne hører til de mest tillidsfulde folk i hele verden. Mere end tre ud af fire danskere stoler på og kan lave aftaler med folk, som de ikke kender. Det er guld værd for den danske økonomi; et råstof, som udvindes i mødet mellem danskere. Læs mere Hvad gør en leder til en god leder?Nogle ledere er bare bedre end andre ledere. Men hvad gør en leder til en god leder? Professor Lotte Bøgh Andersen, Aarhus BSS, fortæller i dette afsnit om forskellige ledelsesformer. Hør bl.a. om Søløveprincippet. Læs mere Del dine input og nyheder med osHar du en nyhed fra egen virksomhed eller et branchemedie, du vil dele i klyngen? Et fagligt arrangement, en spændende udvikling i branchen el.lign.? Send dine input til mail@innoblue.dk Videresend nyhedsbrevet til dit netværkVideresend gerne nyhedsbrevet til dit netværk med en opfordring til at skrive sig op som modtager. Ved at abonnere på InnoBlue-nyhedsbrevet modtager man udvalgte og relevante nyheder direkte i indbakken. |