Nu kom det endelig på forsiden; nemlig at mademballage af papir og pap ofte indeholder giftige fluorerede stoffer.
Det vidste PhD i miljømedicin Maja Kirkegaard godt allerede for et år siden, da hun var faglig konsulent i min bog:
BABY – 100% naturlig uden tilsætning.
Derfor har vi været på forkant med den nyeste viden og sørget for, at dit lille barn (som er hyperfølsomt) kan undgå de giftige fluorstoffer, hvis du følger bogens anbefalinger.
Behøver jeg virkelig at bekymre mig om endnu en gruppe farlige stoffer?
Ja, desværre. Fluorstoffer ophobes i kroppen, er stærkt hormonforstyrrende og kædes sammen med øget risiko for kræft, ADHD hos børn og kroniske nyresygdomme. Og de er meget svære, for ikke at sige umulige, at få ud af kroppen igen.
Men kan jeg ikke bare købe økologisk?
Nej desværre, emballage til økologiske fødevarer kan være lige så slem som al mulig anden emballage. Og der er ikke rigtig nogen lovgivning på området (endnu).
Åh, nej! Øv! Hvordan undgår jeg så de fordømte fluorstoffer?
Du skal vide, at fluorstoffer er smarte til at sky fedt, vand og snavs og kan findes i et produkt i så små mængder, at de ikke er deklarationspligtige.
Her er en quickguide til en hverdag uden fluorstoffer.
Det er især vigtigt i forhold til små børn, gravide og gravide-wannabees (så del gerne dette nyhedsbrev med din veninde, hvis hun har baby i maven eller i armene).
-
Drop mikroovnspopcorn helt. Køb gammeldaws popcorn og pop dem i en gryde.
-
Sig farvel til færdigmad fra Den Gyldne Måge, især pommes frits og anden varm og/eller fed mad. Det er nemlig det værste i forhold til at suge fluorstoffer til sig.
-
Køb helst ikke caffe latte i engangskrus.
-
Lad være med at bruge imprægneringsspray.
-
Drop slip-let-panden og teflonpanden.
-
Køb GOTS-certificeret økologisk tøj. Det er det eneste certifikat, som garanterer dig fluorfrit tøj.
-
Omhæld alle fødevarer fra pap- og papiremballage til glas.
Besværligt? Ja, lidt.
Pænt? Jo.
Sundere? Bestemt.
Dyrt med alle de glas? Måske ja – så ønsk dig dem i julegave….
-
Tag smør og margarine ud af papiromslaget og læg det i en smørboks. Køb gerne smør i rulle fra Naturmælk eller plastboks fra Osted - plag din lokale butik om at tage det hjem!
Hvordan ved jeg, om der er fluorstoffer i lige præcis dét, jeg plejer at købe?
Kaffekruset af pap, chokoladepapiret, rosinæsken, havregrynsposen…. Det ER svært at vide! Du kan få personlig rådgivning fra PhD i miljømedicin Maja Kirkegaard i hendes brevkasse i Klub Sunde Børn.
Du kan blandt andet spørge hende, om der kan være fluorstoffer i konkrete produkter, som du har købt. Hun kan hjælpe dig med at vurdere risikoen.
Du får også fri adgang til personlig rådgivning i min brevkasse i medlemsforum. Den bugner allerede med næsten 300 spændende brevkasseindlæg om naturligt sunde børn – uden tilsætning. Og det er herligt!
Tak, tak, jeg har hørt nok. Jeg vil også være med i Klub Sunde Børn. NU.
|