Facebook icon Forward icon

Københavns Madhus' Nyhedsbrev marts 2016

Butikken er åben!

Vi har i længere tid puslet med en webshop således, at alt vor herlige Københavns Madhus merchandise også kunne nå alle jer, der ikke lige har jeres daglige gang i den københavnske kødby. Nu er vi så vidt at du, ganske uden besvær og hjemme fra sofaen, kan købe vore populære kopper, net, nøglesnore og meget andet. Med andre ord: Butikken er åben!

Maden som holdepunkt

Lidt uden for Lille Skensved ved Køge ligger den gamle hovedgård Spanager. I dag er den døgninstitution for ca. 25 børn, der alle bor og går i skole der. I køkkenet huserer Pia og hendes mad spiller en vigtig rolle i en hverdag, hvor en af udfordringerne er at skabe normalitet og hjemlig hygge. Læs historien om Pia og børnene på Spanager her

Sådan gik Madkonferencen 2016

I marts 2016 var Københavns Madhus vært for madkonferencen "Maden på arbejde i sociale institutioner". Her satte vi maden og måltiderne til samfundets svageste på dagsordenen. Vi samlede de mest engagerede og vidende mennesker inden for området for at belyse, hvad der skal til for at udsatte og sårbare voksne, unge og børn i sociale tilbud får et dejligt, velsmagende og appetitvækkende måltid. Læs mere og se billeder fra konferencen her

Det sker i april

April byder blandt meget andet på to inspirationsarrangementer. Kok og madkunstner Mette Martinussen, som har stået bag det anmelderroste Madeleines Madteater og restauranten 1. th. lægger vejen forbi Københavns Madhus for at fortælle om, hvordan man kan bruge dramaturgi og iscenesættelse i værtsskabet. Ud over dette får du muligheden for at komme dit madspild til livs med dette arrangement 

Lokal fødevareforsyning til København

Onsdag d. 30. marts lagde vi sal til det første af 7 forsamlingshuse om lokal fødevareforsyning. Forsamlingshuset var arrangeret af Madfælleskabet, som er et samarbejde mellem Lejre, Københavns og Bornholms kommune. Læs mere om Madfællesskabet og forsamlingshuset her.

Køkkenløftet går til filmen

Går du og er i tvivl om hvorvidt Køkkenløftet er noget for dig og din institution? Så kan det være, at denne lille dokumentar kan gøre dig klogere. Vi har besøgt et par af de køkkener, der har gennemført Køkkenløftet og talt med køkkenmedarbejdere, personale og spisende om hvad det har betydet for dem at være med. Se med her

Søde sager i april

Synes du også at foråret er alt for langt væk? Fortvivl ej. Vi iler med et par opskrifter på søde sager, man kan trøste sig med her i vinterens sidste krampetrækninger. Chokorug og kartoffelmazarin. Det var så lidt!