Krak icon Facebook icon Twitter icon Forward icon
Vognmagergade 9, 1120 København K. - Tlf. 33 11 22 51 - Mandag-Fredag 10-18 og Lørdag 10-14
(Klik på et butiksvindue for at åbne vores hjemmeside)
Nordens største klassiske pladebutik - find os mellem Rosenborg og Rundetårn

Februars nyheder på markedet

Februar er faktisk en god måned. Der udkommer mange nye indspilninger fra de pladeselskaberne.

Vi bringer herunder et lille udsnit at dem vi mener der har størst interesse for et dansk pladekøbende publikum.

CD cover Puccini: Turandot
Nina Stemme m.fl.

Et samarbejde med La Scala og dirigenten Riccardo Chailly er Turandot her foreviget med ingen ringere end sopranen Nina Stemme. Produktionen er sket under kunstnerisk ledelse af Nikolaus Lehnhoff og er et rent eventyr i billede og lyd.

1 DVD: 159,50 Køb knap 1 Blu-ray: 199,50 Køb knap

CD cover Mozart - Komplette klaverkoncerter
Murray Perahia / English Chamber Orchestra

Dette er utvivlsomt en af de allerfineste indspilninger af de komplette værker for klaver og orkester af Mozart. Pianisten Murray Perahia ikke alene spiller guddommeligt, men han dirigerer samtidig orkestret i en teknisk sublim optagelse. Den samlede boks har vi nu fået eneret på i Danmark og vi sælger den til en helt speciel lav pris.

12 CD: 469,50 Køb knap

CD cover Mozart Arias
Regula Mühlemann, klaver
Kammerorchester Basel / Umberto Benedetti Michelangeli

Regula Mühlemann har længe været et hot tip blandt Mozartkendere og hendes spritnye indspilning af af bla Exultate Jubilate kan måle sig med alle de største sangerinder. Kammerorkestret fra Basel følger hende som en skygge.

1 CD: 149,50 Køb knap

CD cover Gejstlige duetter
Nuria Rial & Valer Sabadus

Barokarier med Nuria Rial og kontratenoren Valer Sabadus er et, som de siger, match made in Heaven. For første gang er disse to berømte sangere forenet på cd og forventningerne kan man roligt sige er opfyldt i dette varierede og spændende repertoire.

1 CD: 149,50 Køb knap

CD cover »The Glass Effect« - Værker af Philip Glass på harpe
Lavinia Meijer, harpe

Komponisten Philip Glass er netop blevet 80 år og der er udkommet flere spændende indspilninger i anledningen, ikke mindst dette dobbeltalbum med musik arrangeret for harpe af den sydkoreanske harpist Lavinia Meijer. En flot fødselsdagsgave til Glass!

2 CD: 199,50 Køb knap

CD cover »Glass« / Amy Dickson
Værker af Philip Glass på saxofon

En original og fascinerende fødselsdagsgave til Glass med musik arrangeret for saxofon af Amy Dickson. Hun vandt Classic BRIT Awards og hendes forrygende teknik gør arrangementerne om muligt mere interessante end de originale kompositioner.

1 CD: 149,50 Køb knap

CD cover Vaughan Williams: Job & Symphony No. 9
Bergen Philharmonic Orchestra, Sir Andrew Davis

Dirigenten Sir Andrew Davis har indspillet flere orkesterværker for Chandos og den seneste med den gribende 9ende symfoni af Vaughan Williams har det norske Bergen Filharmonikerne som det virtuose orkester. Det tre-kvarter lange orkesterværk Job fr her også en flot ny digital indspilning.

1 SACD: 149,50 Køb knap

CD cover Edward Gardner dirigerer Holst & Richard Strauss

Det er det rene rumtrylleri. Gustav Holsts Planeterne er her indspillet med Richard Strauss Also Sprach Zarathustra og der er garanteret den flotteste indspilning under ledelse af Edward Gardner. En luksusudgave i super audio disc i en flot gaveæske til helt normal pris.

1 SACD: 149,50 Køb knap

CD cover Johann Sebastian Bach - Rafal Blechacz

Som de første i Danmark kan vi præsentere den nye indspilning med den polske pianist Rafal Blechacz i klavermusik af Bach. I 2005 vandt Blechacz Chopinkonkurrencen og han er i dag en af de allermest efterspurgte pianister. Dette nye Bach album viser ham fra en suveræn musikalsk side.

1 CD: 149,50 Køb knap

CD cover Philip Glass: Piano Works
Víkingur Ólafsson

Den islandske pianist Vikingur Olafsson skabte international opmærksom da han spillede Glass i London og allerede nu er Deutsche Grammophone ude med en indspilning hvor Olfasson viser en suveræn teknisk kunnen og ikke mindst stor forståelse for det univers Philip Glass skaber.

1 CD: 149,50 Køb knap

CD cover Tides of Life / Thomas Hampson

Den berømte bariton Thomas Hampson synger her sange arrangeret for strygere af Dennis Matthews. Efter flere koncerter i Holland er musikerne gået i studiet og den nye cd viser et særligt forhold mellem Hampson og Amsterdam Sinfonietta vi ikke ellers har kendt. En stor oplevelse!

1 CD: 149,50 Køb knap

CD cover Händel: Tyske arier & Triosonater

Det kendte barokensemble Florilegium har her besøg af sopranen Gillian Keith i et stort udvalg af Händels tyske arier. Den flotte udgivelse har også to Triosonater og en koncert for fire instrumenter og det skal nok få alle fans af Florilegium til at trodse vinterkulden.

1 CD: 149,50 Køb knap

CD cover András Schiff: Encores after Beethoven

Efter alle koncerterne med Beethovens klaversonater spillede Andras Schiff nogle ekstranumre og de er nu samlet på en cd, vel at mærke en cd Politiken allerede har givet 5 stjerner. Det er fine små perler der supplerer den samlede indspilning af alle Beethovens sonater.

1 CD: 149,50 Køb knap

CD cover Clementi: Symfonier nr. 1-4
Mozarteum Orchester Salzburg / Ivor Bolton

Mest kendt er nok de mange klaversonater som bla. Vladimir Horowitz gjorde berømte, men Clementi skrev også storslåede symfonier i stil med de tidlige Beethoven og med et skær af den schubertske charme. For alle dem der vil have en overgang fra Haydn til Beethoven.

1 CD: 149,50 Køb knap

CD cover Bruckner: Komplette symfonier / Daniel Barenboim

Lige for tiden opfører Daniel Barenboim med orkestret alle Bruckners symfonier i en serie koncerter i Carnegie Hall og denne nyindspilning er noget af det mest imponerende Brucknerspil vi har hørt længe. Lyden er fantastisk og prisen er helt i bund. Det må være den bedste gave man kan give nogen!

9 CD: 269,50 Køb knap

CD cover Tchaikovsky / Sibelius: Violinkoncerter
Lisa Batiashvili, violin / Staatskapelle Berlin, Daniel Barenboim

Månedens cd i det engelske Gramophone Magazine er netop denne fantastiske indspilning af de to store violinkoncerter hvor alle kritikere er enige om, at dette ganske enkelt er det bedste bud, ikke alene fra solisten, men også med det forrygende orkester under Daniel Barenboims ledelse. Stensikkert årets bedste koncert-cd.

1 CD: 149,50 Køb knap