Facebook icon Twitter icon Forward icon

Brillier med din bil-viden i morgen på 15 sekunder – or less!

Velkommen til den allerførste e-mail fra nyhedsbrevskontoret hos Danmarks absolut eneste bilblog for kvinder, Kiss and drive.

Bliv hængende de næste par nyhedsbreve, så skal jeg anstrenge mig for at dele min begejstring for alt på fire hjul med dig, så du bliver underholdt, informeret og inspireret! 

Og hey, du er med på, at du er firstmover her, ikke? Kiss and drive er næsten lige blevet lanceret, og det er gået over stok og sten. Jeg har både været i Go'Morgen Danmark og på eb.dk (se tv-indslaget her), og jeg takker for, at du er interesseret fra første færd!

Lad os begyndte i lavt gear: Her er tre ting, du kan smide ind i samtalen i morgen på jobbet ...

Vidste du, at Peugeot både laver biler og ... salt /peber-kværne?

Ja, egentlig vidste du msåke godt, at de rigtig fede salt/peber-sæt hed det , men havde aldrig rigtig tænkt over, at det også var dem, som lavede biler vel? Jeg havde i hvert tilfælde ikke.

De var i goodiebag'en, da jeg i sidste uge var til dansk lancering af den nye Peugeot 308.

Normalt bliver bilfolket inviteret til udlandet, hvor vi kører de nye modeller sammen med andre skandinaviske biljounalister, bor på luksushotel og kører i bjerge. Det har jeg også været med denne model – vi var i Alsace for tre uger siden.

Så med både en skandinavisk og en dansk lancering bliver denne bil virkelig hypet. Her i Danmark var vi på den nedlagte flyvestation Værløse, og det var sejt. Se filmen på bloggen på tirsdag. For det var med røgshow, drejescene og lækre mænd i jakkesæt!

Knæk cancer – og vind en bil!

Bak op, send en sms og bliv den heldige vinder af en spritny Hyundai! Sådan lyder opfordringen fra de flinke folk hos Hyundai Bil Import, som har valgt at donere hele to biler – en i20 XTR og en i30 XTR – til årets Knæk Cancer-kampagne, der løber hele uge 43 og kulminerer med et stort gallashow på TV2 lørdag den 26. oktober.

Sådan skal du gøre for at benytte dig af din chance: 

• Send en SMS med ”AUTO” til 1234

– så deltager du automatisk i lodtrækningen om en Hyundai i20 XTR

• Send en SMS med ”BIL” til 1234
– så deltager du automatisk i lodtrækningen om en Hyundai i30 XTR

SMS-indsamlingen står TV2 for. Det koster 75 kr. + alm. SMS-takst.  Det fulde beløb går ubeskåret til Knæk Cancer. Man kan højst sende 150 kr. i døgnet. Konkurrencen løber fra søndag den 20. oktober til og med lørdag den 26. oktober.

Begge vindere udtrækkes i Go’ Morgen Danmark lørdag den 26. oktober.

Slut med “10 i 2” – nye tider for, hvordan du holder på rattet

Det har altid heddet “10 i 2" eller “10  over 10" – altså måden, du skal holde på rattet på under kørslen.

Nu er det slut. Efter der er kommet airbags i midten af rattet på mange nye biler skal du passe på, du ikke får en på kassen – af dig selv!

Hvis den airbag udløses, kan din hånd nemlig blive kastet op i ansigtet på dig selv, hvis du holder for højt på rattet. 

Så nu hedder det “kvart i 3" eller “kvart over 9”.

 

 

God tur derude, d'damer!

Christina