Krak icon Facebook icon Twitter icon Forward icon
Vognmagergade 9, 1120 København K. - Tlf. 33 11 22 51 - Mandag-Fredag 10-18 og Lørdag 10-15
(Klik på et butiksvindue for at åbne vores hjemmeside)
Nordens største klassiske pladebutik - find os mellem Rosenborg og Rundetårn

Ny Cecilia Bartoli. Trio Con Brio og Gustav Piekut med russisk musik. Violingeniet Ruggiero Ricci og pianisten Stephen Hough.

CD cover Ny solo cd med Cecilia Bartoli

Decca udgiver et helt nyt album af den store sangerinde Cecilia Bartoli sammen med Basel Kammerorkester under Muhai Tang. Den nye udgivelse med titlen "Unreleased", indspillet i efteråret 2013, præsenterer et udvalg af syv store operascener, bl.a. kaldet koncertarier, af Haydn og Beethoven, Mozart og Mysliveček. De to arier "Non più, tutto ascoltai ... Non temer, amato bene" og "L'amerò, sarò costante" af Mozart, skiller sig ud i særdeleshed. "Jeg håber, at du vil nyde disse genopdagede skatte lige så meget, som jeg gjorde, da jeg rodede i mine arkiver og fortabte mig i timevis i musikken og minderne forbundet med den. Måske er dette en vane, som vi alle bør tilegne os! "(Cecilia Bartoli, september 2021)

1 CD: 149,50 Køb knap

CD cover Pianisten Gustav Piekut med ny cd

Både Scriabin og Langgaard mente at deres musik kunne skabe en ny vej for en spirituel revolution. Klaveret var det perfekte instrument til de intime personlige harmoniske idéer og kunne på ekspressiv vis bane vej for en ny verden, - eller for Langgaard fastholde den svundne tid. Det var det yderste i eksentricitet, det var det yderste i harmonik og en feberverden af ekstase. Gustav Piekut har fundet de værker der bedst udtrykker komponisternes kreativitet fra Scriabins 9. sonate til Langgaards Afgrundsmusik. Husk også Piekuts Diabelli Variationer som er klaverspil på det allerhøjeste musikalske niveau.

1 CD: 79,50 Køb knap

 

CD cover De mest udsøgte Stephen Hough indspilninger

Nogle af Stephen Houghs mest udsøgte indspilninger kommer fra hans samarbejde med EMI og Virgin Classics i denne tidlige periode og viser pianistens upåklagelige touch, musikalske og intellektuelle stringens og forkærlighed for de korte showstykker. Fra Mozart til Liszt og Schumann, fra Brahms til Britten, med et tilbageblik på den store virtuose tradition og et blik frem gennem sine egne arrangementer, præsenterer Stephen Hough med disse tidlige optagelser det fascinerende portræt af en ung kunstner, hvis strålende, kunstneriske intellekt og appetit er uovertruffen den dag i dag.

9 CD: 299,50 Køb knap

 

CD cover Den fantasifulde hollandske symfoniker

Disse seks symfonier viser Röntgen som den mest fantasifulde komponist i Holland i anden halvdel af 1800-tallet. Fokus er på seks en-sats-symfonier, hvis spilletid kun er ti-femten minutter, men som samtidig efterlader et intenst og varigt indtryk musikalsk og med hensyn til valg af instrumenter. I den en-satsede symfoni “In Babylone” adskiller træblæserne sig f.eks. fra den i de fleste af Röntgens orkesterværker. Her bruger han ekstra træblæsere, hvorimod han ellers generelt fulgte Schumanns symfoniske opdeling. Symfonien indledes med et værdigt akkordforløb af hele blæseinstrumentet, som flankeres af brede strygere. Hver symfoni er en stor ovarraskelse.

2 CD: 299,50 Køb knap

 

CD cover Den fantasifulde wallisiske symfoniker

Daniel Jones levede fra 1912 til 1993 og nåede at komponere 13 symfonier. De to sidste, nummer 12 fra 1985 og den sidste skrevet til minde om vennen John Fussell fra 1992 er typiske eksempler på den fantasifulde udnyttelse af vekslende taktarter og en overmåde luksuriøs orkesterbehandling. Begge de forholdsvis korte symfonier er her suppleret med kantaten Come, my Way, my Truth, my Life for tenorsolo, kor og orkester og er et af de mest gribende engelske vokalværker, her i en live optagelse fra Swansea Festivalen 10. oktober 1987, samme år som kantaten blev komponeret.

1 CD: 149,50 Køb knap

 

CD cover Fem engelske førsteindspilninger

Den engelske strygekvartet Tippett Quartet er her gået på opdagelse i manuskripter og uhyre sjældne kvartetværker af fem betydelige britiske komponister. Kvartetten af Arnold Bax blev aldrig fuldført og er her i en opførelsesversion af Graham Parlett. De fem kinesisk-inspirerede spejlbilleder af Granville Bantock er typiske romantiske strømninger fra komponisten. De tre korte kvartetsatser af Henry Gardiner, John Davis og Evan Davies er alle fra perioden lige før første verdenskrig og med rødder i romantikken og med et strejf af hvad Brahms allerede havde vist. En opdagelsesrejse for alle kammermusikelskere.

1 CD: 149,50 Køb knap

 

CD cover En unik alsidig New York Strygekvartet

Attacca-kvartetten, grundlagt i 2003, repræsenterer en ny form for strygekvartet i det 21. århundrede. New York-ensemblet med Amy Schroeder (violin), Domenic Salerni (violin), Nathan Schram (bratsch) og Andrew Yee (cello) har modtaget kritikerros fra New York Times, Noisey og andre aviser, og The Nation roste især Attacca-kvartettens "æstetiske liv i nutiden uden at benægte den musikalske fortids kvaliteter". Engageret som Julliards Graduate Resident String Quartet og som residency-kvartet i Metropolitan Museum of Art. Derudover har Attacca Quartet arbejdet med kendte kunstnere som Björk og James Blake og optræder i det populære videospil Red Dead Redemption 2. De var også med på soundtracket til Amazons Mozart in the Jungle (2016). 

1 CD: 149,50 Køb knap

 

CD cover Trio Con Brio med russisk musik  

Uden overdrivelse er Trio Con Brio den mest kendte og elskede klavertrio i Danmark. Deres indspilning på 3 cd af alle Beethovens klavertrioer har fået alt hvad der kan skrabes sammen af anmelderroser. Nu er de aktuelle med en helt ny cd hvor turen denne gang går til Rusland. De to trioer af Shostakovich, den korte første på 12 minutter og den store anden trio på næsten en halv time er hovedværker i triohistorien. Romantikeren Anton Arensky har med den første trio skabt en af de smukkeste russiske trioer som her kommer i den komplette fire-satsede version.

1 CD: 149,50 Køb knap

 

CD cover Den store senromantiker fra Schweiz   

At musiklandskabet i Schweiz har mere at byde på end Artur Honegger eller Frank Martin er dette et virkelig godt eksempel på. Her er kammermusik af den uretfærdigt oversete senromantiker Fritz Brun (1878-1959). Udover strygekvartetten, som er indspillet for første gang, høres også den uforkortede originalversion af den passionerede første violinsonate for første gang. I koncertsalen møder man aldrig Brun, men heldigvis er der flere indspilninger på cd af bla. orkesterværkerne, så dette er et godt supplement til forståelsen af Fritz Brun.

1 CD: 149,50 Køb knap

 

CD cover De samlede Decca indspilninger med Ricci   

Han var en violinistisk gigant, men fysisk langt under middel. Dog var der intet til hinder for at han røg til tops som en af verdens allerbedste musikere. Fra perioden 1950 til 1974 indspillede han for det engelske pladeselskab Decca og alle optagelserne er her samlet for første gang. Alle de store kendte violinkoncerter er her fra Beethoven til Sibelius plus en lang række violinsonater. Kritikerne elskede den elegante slanke tone fra Ricci og den poetiske virtuositet var altid med musikken før andet. I boksen er der en upubliceret Brahms sonate med Julius Katchen der vil få samlere til at savle.

20 CD: 649,50 Køb knap

 

CD cover Den amerikanske Decca indspilninger med Ricci   

Mange kaldte Ruggiero Ricci for violinisternes violinist for det tekniske overskud han besad gjorde kolleger grønne af misundelse. Fra 1960 til 1970 indspillede han en del kammermusik værker for den amerikanske gren af pladeselskabet Decca og de er her alle samlet for første gang. Blandt de mange perler er den komplette indspilning af Bachs sonater og partitaer for solo violin som mange mener aldrig er gjort bedre. Der er fine bravuranumre hvor det altid er det musikalske der kommer i først række. En spændende indspilning fra Cremona plus en samling musik af Vivaldi og Locatelli gør dette sæt helt uundværligt.

9 CD: 419,50 Køb knap

 

CD cover Koncertmadrigaler fra det gamle Venedig

Fra ung kærligheds opblomstring gennem lidenskabens skær til dybe afgrunde af følelser: "Kærlighedens årstider" udgør det centrale tema i dette program med koncertmadrigaler af tre vigtige repræsentanter for den venetianske skole. Værkerne på denne cd er et eksempel på affektens nye musikalske æstetik og naturens årstider. De konstant skiftende vokale og instrumentale sammensætninger på op til seks sangere og syv instrumentalister giver indspilningen en farverig variation på vej gennem forår, sommer, efterår og vinter i kærlighedens årstider.

1 CD: 149,50 Køb knap

 

CD coverJosquin for sang med spansk lut guitar   

Den kendte vihuelist (altså en person der spiller på denne særlige guitar der er stemt som en lut) Ariel Abramovich har slået sig sammen med sopranen María Cristina Kiehr, som har specialiseret sig i tidlig musik, og tenoren Jonatan Alvarado for at tage et særligt kig på Josquin Desprez med transskriptioner af de vigtigste værker fra hans pen. Deres tilgang er i traditionen fra de spanske komponister fra det 16. århundrede, som ofte byggede vihuela-repertoiret på arrangementer af store polyfone værker fra deres tid, og badede musikken i et varmt iberisk lys. 

1 CD: 149,50 Køb knap

 

CD cover Julemusik fra middelalderen    

Inden tidens udvalg af unge kontratenorer blev hevet frem i rampelyset var det den engelske Alfred Deller der viste hvordan man kunne bruge stemmen i falsetlejet. Med et lille ensemble, "The Deller Consort" bragte han musik fra middelalderen frem til et publikum der ikke kendte udførelsen af denne musik og resultatet skabte en skole for alle ensembler med interesse for tidlig musik, helt frem til i dag. Mange af komponisterne er glemte i dag og musikken fra perioden omkring år 1500 kræver en særlig kunst at udføre, noget som Alfred Deller beherskede til perfektion.

1 CD: 49,50 Køb knap

 

CD cover Juletraditioner med Florianer Drengekor

Det er bevist, at St. Florian drengekoret har været et af de mest traditionelle af de anerkendte drengekor i Europa siden 1071, som Anton Bruckner også tilhørte dengang. I århundreder har den musikalske organisering af gudstjenesterne i St. Florian-klosteret i Linz været en af ​​kerneopgaverne, men i dag giver drengene altid koncerter over hele verden med overvældende succes. Cd'en med kendte, men også mindre kendte internationale julesange indeholder optagelser med dens mangeårige dirigent Franz Farnberger, som er lavet mellem 1998 og 2021 og dermed levende dokumenterer dette drengekors gennemgående høje niveau.

1 CD: 149,50 Køb knap

 

CD cover 28 sange med Hollywoods mest elskede 

Historierne omkring Judy Garland fra hun var en succesfuld barnestjerne over en voksentilværelse hvor verden lå for hendes fødder til de tragiske private problemer med kærlighed og stoffer er gjort af det materiale Hollywood er bygget på. Om nogen bidrog hun til drømmen fra filmens verden og netop denne berømmelse og drømmeverden tog også livet af hende. Her er en samling af hendes bedste og mest epokegørende indspilninger med Gene Kelly, Fred Astaire og som bonus Have Yourself a Merry Little Christmas, - ikke et øje er tørt.

1 CD: 49,50 Køb knap