Facebook icon Forward icon

Københavns Madhus' Nyhedsbrev april 2016

Økologi er fremtiden for dansk landbrug

Direktør i Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger slog i den forgangne måned på tromme for en reform af landbruget i både Politiken og efterfølgende i Landbrugsavisen. Økologisk produktion og en afskaffelse af landbrugsstøtten er blandt løsningerne, siger hun. Læs indlægget fra Landbrugsavisen her.

Åbningsfest i Børnenes Madhus

Musikskolen, spejderhytten og fodboldklubben er noget alle børn kender til. Men hvorfor ikke også gå til madlavning og blive rigtig god til det? Københavns børn og unge har nu alle muligheder, for Børnenes Madhus har officielt slået dørene op. Dette skete ved en storstilet åbningsfest tidligere på måneden med deltagelse af blandt andre Overborgmester Frank Jensen og en masse børn og unge. Se bare her.

Madfællesskabet og madmarkeder

Københavns Madhus, Lejre Kommune og Bornholms Regionskommune har indgået samarbejdet "Madfællesskabet", som skal bidrage til at skabe et bæredygtigt og gennemsigtigt fødevaresystem mellem land og by. Som et led i den proces er vi vært ved en række forsamlingshuse om relevante emner. Den 18. april var emnet Madmarkeder. Læs mere om hvordan det gik her.

Kompetenceløft: Kvalitetsløft over hele linjen

For Helle, der til dagligt passer gryderne for 194 børn i den integrerede institution Andedammen, var tanken om 5 ugers kursus helt utænkelig. "Hvad skal der blive af køkkenet, mens jeg er væk?", tænkte hun. Men afsted kom hun og det har hverken hun eller Andedammen fortrudt. Du eller en du kender har muligheden for at få samme oplevelse som Helle. Den 23. maj starter et nyt forløb og der er få ledige pladser. Læs Helles historie her.

Ældremad på Norsk og Københavnsk

Oppe i Norge har de gået og undret sig over, hvorfor ældremaden er så elendig hos dem, når det lidt længere sydpå, nærmere bestemt her i København, godt kan lade sig gøre at lave god mad til byens ældre uden at overskride budgettet. Det kom der dette indslag ud af på TV2Norge

Det sker i maj

Maj måned byder vanen tro på en række spændende kurser og arrangementer her i huset. Du kan blandt andet lære at lave hjemmelavet, økologisk is og hvis du arbejder i en af de sociale institutioner kan du komme på inspirationsarrangement om bål og højbede. 

Majs opskrifter

Lige meget hvor meget det sner, så ER det altså forår. Det betyder at det så småt pibler op med gode ting af jorden. En af disse gode ting, og en sikker forårsbebuder, er rabarberen. Tryk på linket her så du kan komme i køkkenet og muntre dig med denne lækre rabarberkage.