Ketti

Sunday August 12, 2012

En beretning fra en kvinde, der tilbragte et døgn med mig

Inline Image

Hej Ketti

Først, det var sådan et fantastisk døgn. Jeg kan kun anbefale det til andre...

Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal starte med at fortælle om min oplevelse. Og får jeg nu det hele med så min process er til at forstå?
Det døgn var bare så godt og gav mig virkelig så meget at det lige nu syntes svært at få ned på skrift.

Jeg så din mail ang. at kunne booke et døgn hos dig som kun drejede sig om mig. Jeg kunne mærke helt inde i maven at det var lige præcis det jeg skulle. Jeg glædede mig og var nervøs, spændt og også med en følelse af grænseoverskridende. Tænk, alene kun med dig og mig, og kun dreje sig om mig. Det er lidt vildt.

Jeg kom fredag aften med kriller i maven og blev mødt med kram og et stort velkommen. Jeg fortalte hvad der foregik i mit hoved. Kaos - hvad skal jeg med det ene og det andet (job, arbejde, rejse væk). Jeg kunne bare ikke mærke hvad jeg havde lyst til. Så fik jeg serveret super lækker mad - nøj, det var godt - desværre kunne jeg ikke spise så meget :o).

Under maden talte vi videre og du spørger i forbindelse med mænd - "har du nogensinde ladet en mand komme helt tæt på dig" - kan ikke huske den helt præcise sætning, men det var noget i den stil. Og mit svar kom helt uden tøven og fra maven "nej - det har jeg ikke". Samtidig lagde du mærke til at der skete noget i mine øjne. Jeg mærkede det faktisk også selv.
Så i løbet af 1½ time jeg havde været hos dig, havde vi fundet ud af en meget dyb uhensigtsmæssig mønster i mig. Vildt. Det var emnet mænd der blev indgangsvinklen, men det var et mønster som var generelt i mit liv.

Jeg var lidt forbavset over det gik så stærkt. Jeg kunne sagtens se mønsteret i mig. Det gode var at det "navn" du gav det uhensigtsmæssige mønster bare er fyldt med kærlighed fra mig trods navnet. "Prinsesse Dur Ikke".
Du fortalte at jeg ikke måtte hade hende men at takke hende for alt det hun har beskyttet mig mod siden dengang i min barndom. Og jeg kunne ikke hade hende. Og samtidig var det også så rart at der var humor i det. Prinsesse Dur Ikke - he he. Elsker det navn for den side af mig, som jeg altid vil have i mig, men nu er blevet så lille en del af mig og ikke styrer mit liv mere - og det er kun en uge siden jeg var hos dig!!! Nu er det MIG som styrer.

Jeg var bare rigtig glad for at du skrev notater for mig undervejs. At du skrev processen ned, for så kunne jeg koncentrere mig om mig og det der skete.
Det var en meget mærkelig fornemmelse at få så tydelig øje på et uhensigtsmæssigt mønster og at det ikke skræmte mig eller gjorde mig ked. Det gav mig en ro på en eller anden måde. Den der ro - at lige her skal jeg arbejde med mig selv. Det var så naturligt og så lige til - så lige til, hvad det er jeg skal.

Jeg har læst mange bøger, gået på kurser/grupper, i terapi, og søgt efter et svar og hvordan jeg skulle finde ud af svaret i mig. Tænk, så tog det dig 1½ time at komme til sagens kerne og at det er så enkelt for mig at forholde mig til. WOW

Efter en magisk aftentur i Christianshavn og område kunne jeg gå i seng.
Og vågne op til et bad og morgenmaden serveret. Så skønt.

Og sikke en dag der lå foran mig. I går var det mentalt arbejde og i dag skulle det være kroppen. Det var grænseoverskridende. At skulle danse til musik - uden at jeg skulle tænke over hvor godt det så ud, ingen form for koreografi, bare følge impulser fra kroppen. Pyha, ikke helt nemt, men det gik bedre og bedre - og du var efter mig "giv mere slip" "endnu mere". En sjov fornemmelse at mit hoved tænkte "Hva' har du gang i Gitte" og samtidig bare mærke kroppen hoppe, danse, arme, ben i spjæt ud fra impulser.
Det gode var at du dansede med - det var lidt mere trygt.

Efter at have danset og givet slip, fik jeg bogen og kuglepen og så skulle jeg bare skrive løs af det jeg havde lyst til. Jeg fik skrevet en del - og det mest "sjove" er at rigtig meget af det jeg skrev var noget jeg gerne ville gøre for mit hjem. Jeg havde slet ikke set det komme. Mit hjem? Jeg var jo klar til at sælge! Jeg kunne bare mærke at det var lige præcis det jeg skulle prioritere i mit liv lige nu. At få gjort mit hjem til "mig". Det er det ikke lige p.t.

Ihh, der skete bare så meget. For samtidig med alt det skriveri, var der lidt mere dans og så skulle jeg sige "farvel" til Prinsesse Dur Ikke. Ikke farvel for evigt, hun vil altid være i mig. Men et farvel og et stort tak for alt indtil nu. Det var fantastisk.
At du så gik ind og "fjernede" Prinsesse Dur Ikke fysisk - var bare rigtig godt. Det var en befrielse at få den "massage" - det var lige som om at Prinsessen forsvandt.

Det er næste helt ubeskriveligt hvordan jeg havde det da jeg sluttede dagen hos dig, og stadig har det. Jeg har fået en ro, en ro som jeg længe har søgt efter, og søgt i mange ydre ting. Og tænk! så er det mit hjem - lige her - både mig og mit hjem som skal prioriteres.

Mit hjem skal gøres dejligt, hyggeligt, sjovt, rart, indbydende, trygt, farverigt, glad, afslappet, med ting som symboliserer mig - ihh, jeg glæder mig til det. Min liste med ting jeg skal have fundet er med mig i min taske.
Salg af lejlighed er sat på standby. Jobbet beholder jeg lidt endnu. Rejsen - heller ikke nu. Ihh, jeg er glad.

Og Mig :o) - jeg skal følge ALLE impulser som kommer fra hjertet af. For at følge alle mine impulser er den jeg er :o) Gør mit liv lidt sjovere.

Jeg har allerede fået købt det første til mit hjem og jeg har også fulgt en del impulser og oplever kun god respons. Jeg hygger mig. Jeg ved jeg er på vej til mig - den mig, uden uhensigtsmæssigt mønster.

Ketti, jeg er dybt imponeret over den måde du ser og læser kroppe. De små signaler fra arme, fingre, holdning, øjne - alt.....
Du er sej og dygtig.

Ihh, mon jeg har fået skrevet alt det jeg gerne ville sige?
Håber det var hvad du søgte af min oplevelse af et døgn hos dig?

Men ja, på et døgn fandt vi et uhensigtsmæssigt mønster, løsnet op for det, fundet en måde at gøre nyt, og hvad jeg skal gøre fra nu af. Fantastisk.

til toppen Back to top

Footer