Nyhedsbrev fra InnoBlue

Ingen billeder? Web-version

InnoBlue
 

Bæredygtige forretningsmodeller – sådan gør du det!

Kom til morgenmøde den 4. december 2019 og hør, hvordan Danish Crown og Suncil arbejder med bæredygtige forretningsmodeller.

På morgenmødet bliver du også præsenteret for Aarhus Havns nye bæredygtighedsstrategi samt eksempler på, hvordan byens uddannelsesinstitutioner kan hjælpe din virksomhed med praksisnær videreuddannelse af medarbejderne, så de får viden og praktiske værktøjer til at arbejde med bæredygtige forretningsmodeller i jeres virksomhed.

Program:

  • Velkommen og lancering af Aarhus Havns nye bæredygtighedsstrategi
    v/ Anne Zachariassen, teknisk chef, Aarhus Havn
  • Strategisk ledelse og kommunikation med udgangspunkt i verdensmålene 
    v/ Anne Ellerup Nielsen, professor, Aarhus BSS
  • Forskning og udvikling med direkte omsætning i praksis
    v/ Frits Giversen, lektor, Aarhus Maskinmesterskole
  • Bæredygtighed i forretningen hos Danish Crown
    v/ Monica Klepp Bjerrum, Director, Group Sustainability, Danish Crown
  • Bæredygtige forretningsmodeller
    v/ Sanne Østergaard Nielsen, lektor, Erhvervakademi Aarhus
  • Bæredygtighed i forretningen hos Suncil
    v/ Lars Bjørn, Managing Director, Suncil
  • Afrunding

Vi ses den 4. december 2019 kl. 7:30-10:00 på Aarhus Maskinmesterskole.

Tilmeld dig her
 

Præsentationer fra morgenmødet om ændrede logistikkæder

Tak til alle der deltog i morgenmødet den 25. september, hvor vi satte fokus på, hvordan nye teknologier ændrer logistikkæderne for transport- og logistikbrancherne.

På innoblue.dk kan du hente morgenmødets præsentationer fra:

  • Agnieszka Zulewska, VIA University College
  • Anders Thorstenson, Aarhus Universitet, CORAL (Cluster for Operations Research, Analytics and Logistics)
  • Ivan Jæger Christensen, Proshop
Hent præsentationerne her
 
RePORTagens forside

RePORTagen, september 2019

Seneste udgave af Aarhus Havns magasin er landet.

Læs blandt andet:

  • Affaldssortering i tonsvis
  • Hellere solceller end fugle på taget
  • Mere end 99 pct. oppetid på havnens kraner
  • Klar, parat, start – opgradering af Østhavnsvej
Læs RePORTagen
 

Nyt fra de maritime erhverv og følgeindustrierne:

Aarhus Havn skal have ny direktør

Efter seks år på posten forlader Jakob Flyvbjerg Christensen posten som adm. direktør i Aarhus Havn. I stedet har han takket ja til en stilling som adm. direktør i energiselskabet Verdo, hvor han forventes at tiltræde ved årsskiftet. Læs mere

The Ocean Race sætter kurs mod Aarhus i 2022

The Ocean Race, verdens længste offshore kapsejlads, kommer til Aarhus i 2022. Aarhus har opnået en helt enestående position som en verdensklasse-arena for internationale sejlsportsbegivenheder, og det er The Ocean Race i dén grad med til at understrege. The Ocean Race er tidligere kendt som Volvo Ocean Race. Læs mere

Amerikansk anerkendelse af dansk skibsfart

Danmark har netop modtaget den amerikanske anerkendelse af, at dansk skibsfart fastholder standarderne for kvalitetsskibsfart. Programmet QUALSHIP 21 (United States CoastGuard’s Quality Shipping for 21st Century Program) har eksisteret siden 2001 og medvirker til at sikre og forbedre skibsfarten ved at identificere skibe af høj kvalitet og på den måde fremme skibskvalitetsstandarderne. Læs mere

Det Blå Danmark er stadig en mandeverden

Det er et problem, mener Danske Rederier, som kæmper for at tiltrække flere kvinder til branchen. Som en del af Det Blå Danmarks fælles rekutteringskampagne, World Carees, står Danske Rederier bag kampagnen 'Girl Power i Det Blå Danmark', som i hele september satte fokus på at få flere kvinder til søs. Læs mere​

Godstransport med lastbiler stiger fortsat

Godstransporten med danske lastbiler fortsatte i andet kvartal den stigning, der har været i gang siden sidste år. Det oplyser Danmarks Statistik. Læs mere​

Flere motorveje får forbud mod overhalende lastbiler

I dag er der forbud mod overhalende lastbiler på i alt 230 kilometer motorveje. Det gælder dele af Østjyske Motorvej, Fynske Motorvej, Sønderjyske Motorvej, Nordjyske Motorvej og Vestmotorvejen. Nu udvides forbuddet til at omfatte yderligere 270 kilometer. Forbuddet gælder fra det øjeblik, der er opstillet nye skilte langs vejkanten. Læs mere​

Transportbranchen skuffet over nye overhalingsforbud for lastbiler

Vi er end ikke blevet orienteret på forhånd, lyder det fra flere transportorganisationer, herunder Dansk Erhverv, DI Transport, ITD, SLD og DTL, som reaktion på, at der skal indføres overhalingsforbud for lastbiler på yderligere 270 kilometer motorvej. Læs mere​

Back to Business – Lead with imagination

Årets lederkonference den 20. november med seks keynotes, otte forskerspor og én start-up. Oplev bl.a. Lone Fønss Schrøder en af de højest placerede danske kvinder i europæisk erhvervsliv med international bestyrelseserfaring fra bl.a. Volvo, IKEA, Schneider Electric. Du kan også møde CEO Erick Thürmer, der har disruptet en 120 år gammel familievirksomhed og CEO Søren Hovmand, som fik prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling 2019. Læs mere

4 eksperter tripper for at gøre dig til en bedre leder

Arbejder du også utrætteligt på at blive en mere succesfuld leder? Så tilmeld dig efterårets Lederforum mandag den 21. oktober 2019 kl. 14-17 hos Erhvervsakademi Aarhus. Vi serverer lidt mad og drikke og 4 skarpe oplæg. Deltagelse er gratis. Læs mere

 
 

Del dine input og nyheder med os

Har du en nyhed fra egen virksomhed eller et branchemedie, du vil dele i klyngen? Et fagligt arrangement, en spændende udvikling i branchen el.lign.?

Send dine input til mail@innoblue.dk

Videresend nyhedsbrevet til dit netværk

Videresend gerne nyhedsbrevet til dit netværk med en opfordring til at skrive sig op som modtager. Ved at abonnere på InnoBlue-nyhedsbrevet modtager man udvalgte og relevante nyheder direkte i indbakken.

InnoBlue
c/o Erhverv Aarhus
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C

Tlf. 8612 7200
mail@innoblue.dk
Afmeld