Ingen billeder? Web-version


Nyhedsbrev #42 september 2021
 

 
 

Følg med i udviklingen af Østjyllands kollektive trafik

Velkommen til 42. udgave af Letbanesamarbejdets nyhedsbrev – nu i et opdateret design.

Også når det gælder nyhedsbrevets indhold, vil du opleve en opdatering. For det er tid til at rette blikket mod den videre udbygning af Østjyllands kollektive infrastruktur. Her kan både letbane og Bus Rapid Transit (BRT) komme i spil – i tråd med Letbanesamarbejdets vision, Samspil 2030.

Fremover kan du derfor læse flere nyheder om både letbane og BRT. De fulde artikler finder du på midttrafik.dk. God fornøjelse!

 
 
 

Ny station, ny regionalbane og midler til etape 2

Infrastrukturforliget på Christiansborg indeholder flere tiltag, som skal fremtidssikre den kollektive trafik i Midt- og Østjylland. Projekterne er i tråd med Letbanesamarbejdets visioner for den højklassede trafik – og det vækker glæde hos både formand og næstformand i Letbanerådet.

Læs om aftalen
 
 
 

Arbejdet er i gang: Udvalg lægger sporene til fremtidens kollektive trafik

Over de næste 30 år forventer Aarhus en befolkningstilvækst, der svarer til indbyggertallet i Aalborg. Det kræver strategiske, faktabaserede og rettidige beslutninger, hvis byen ikke skal sande til i biler.

I et nyt udvalg er fire erfarne politikere i fuld gang med at skitsere scenarier for Aarhus Kommunes kollektive trafiksystem frem mod 2040. I spidsen står Steen Stavnsbo (K), som her fortæller om udvalgets opgave.

Læs interviewet med Steen Stavnsbo
 
 
 

Byttehandel på plads og byudvikling på vej

Aarhus Letbane og Odder Kommune er blevet enige om at overdrage Odders stationsområde til kommunen, som har store visioner for området. Til gengæld kommer Aarhus Letbane til at råde over et areal ved Rude Havvej.
 

Mere om planerne i Odder
 
 

Nu kan der snart komme flere afgange til Hornslet

Ved Vestre Strandallé i Risskov har anlægget af en ny krydsningsstation stået på hele sommeren. Stationen muliggør fire letbaneafgange i timen mod Hornslet og forventes klar til at blive taget i brug i foråret 2022.
 

Læs om krydsningsstationen
 
 
 

Kvartersdrift på flere stationer i Viby og Tranbjerg

Ved standsningsstederne Rosenhøj i Viby og Nørrevænget i Tranbjerg kan man igen køre med Letbanen hvert kvarter i hverdagenes dagtimer. Det skyldes en stabil drift på strækningen mod Odder og mulighed for højere hastighed udvalgte steder.

Mere om den øgede frekvens
 
 

Flere løsninger til at undgå is på køreledningerne

Kolde temperaturer og rimtåge har før udfordret letbanedriften. Men Aarhus Letbane har høje forventninger til en ny løsning, der skal afhjælpe is på køreledningerne den forestående vinter. Parallelt bliver der undersøgt flere langsigtede løsninger.

Læs om løsningerne
 
 


Næste nyhedsbrev
Næste nyhedsbrev forventes at udkomme primo 2022.
 

 


Letbanesamarbejdet

 


Nyhedsbrevet udgives af Letbanesamarbejdet

Redaktionen

Anne Bach
+45 87 40 82 71

aba@midttrafik.dk

Se Letbanesamarbejdets vision 
Samspil 2030

 

Britta Charmig
+45 87 40 82 08

brc@midttrafik.dk

 

 
FacebookYouTubeLinkedIn
 
 

Du kan til enhver tid afmelde dig e-mails som disse via linket herunder.

Afmeld