Konsekvenser af studiefremdriftsreformenAf Mette Krogh Christensen, bestyrelsesmedlem i DUN En spritny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet, viser, at studiefremdriftsreformen har alvorlige konsekvenser for studerendes orientering mod arbejdsmarkedet. Hele 43%
af de studerende forventer at få dårligere mulighed for studierelevant arbejde. Undersøgelsen dokumenterer, at studerendes strategi i forhold til studiefremdriftsreformen er at skære ned på langsigtede investeringer som f.eks. studierelevante jobs, frivilligt arbejde og praktik, til fordel for en mere kortsigtet, eksamensfokuseret tilgang til studiet. Men studierelevant arbejde er ellers en af de mest holdbare investeringer i bestræbelserne for at skabe en god transition mellem studie og arbejdsmarked. Det fortæller studerende mig gang på gang, og det viser tidligere undersøgelser også. For eksempel viste en analyse fra IDA (Ingeniørforeningen), at to ud af tre nyuddannede ingeniører, der har haft et relevant arbejde under studiet, er i arbejde en måned efter eller derunder, mens billedet er noget andeledes for de
nyuddannede, der enten ikke havde et relevant studiejob, eller slet ikke arbejdede (IDA, 2012). Den aktuelle undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet, er skrevet af post-doc. Laura Louise Sarauw og præsenterer resultater fra en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt 4938 studerende. Rapporten udkom primo december med titlen Studerende i en fremdriftstid – om prioriteter, valg og dilemmaer i lyset af studiefremdriftsreformen. Jeg glæder mig til at læse mere.
|
